Kapitlet om at hjælpe muslimer og imødekomme deres behov

أن رجلاً جاء إلى رسول الله ﷺ، فقال: يا رسول الله أي الناس أحب إلى الله؟ وأي الأعمال أحب إلى الله؟ فقال: «أحب الناس إلى الله أنفعهم للناس وأحب الأعمال إلى الله –عَزَّ وَجَلَّ سرور تدخله على مسلم أو تكشف عنه كربة أو تقضي عنه ديناً أو تطرد عنه جوعاً، لأن أمشي مع أخ في حاجة، أحب إلي من أن أعتكف في هذا المسجد –يعني مسجد المدينة- شهراً …»

Arabisk tekst: Uddrag (forkortet med …) af ordlyden i al-Targhīb wa-l-tarhīb af Qiwām al-Sunnah al-Aṣbahānī, ed. Shaʿbān, 2/65, nr. 1162.

En mand kom til Allahs Sendebud ﷺ og sagde: »Allahs Sendebud, hvilke mennesker er mest elsket hos Allah, og hvilke gerninger er mest elsket hos Allah?« Han sagde: »De mest elskede mennesker hos Allah er dem, der gavner menneskene mest, og de mest elskede gerninger hos Allah er en glæde, du bringer en muslim, at du fjerner en bekymring fra ham, betaler en gæld for ham eller stiller hans sult. At jeg går med en bror i et ærinde, er mere elsket hos mig end at være i iʿtikāf i denne moské – dvs. moskéen i Madīnah – i en måned …«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af uddraget fra al-Targhīb wa-l-tarhīb nr. 1162 (forberedt med AI-hjælp).

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Underviseren fremhæver, at de mest elskede hos Allah er dem, der gavner mest, og opregner de gerninger, ḥadīthen nævner: at glæde, fjerne bekymring, betale gæld og stille sult – gerninger, man kan gøre i Ramaḍān. ▶17:47

• At gå med en bror for at hjælpe ham er mere elsket end en måneds iʿtikāf i Profetens ﷺ moské, hvor én bøn er mange gange mere værd – det viser, hvor højt det at hjælpe står. ▶19:49

• Han udleder en grundregel: står du mellem to tilbedelser, hvor den ene kun gavner dig selv og den anden gavner både dig og andre, så vælg den, der også gavner andre – fysisk, psykisk eller med viden. ▶21:46

• Den tilbedelse, der også gavner andre, har forrang. ▶22:02

«المُسْلِمُ أخُو المُسْلِمِ، لَا يَظْلِمُهُ، وَلَا يُسْلِمُهُ. مَنْ كَانَ في حَاجَةِ أخِيه، كَانَ اللهُ فِي حَاجَتِهِ، وَمَنْ فَرَّجَ عَنْ مُسْلِمٍ كُرْبَةً، فَرَّجَ اللهُ عَنْهُ بِهَا كُرْبَةً مِنْ كرَبِ يَومِ القِيَامَةِ، وَمَنْ سَتَرَ مُسْلِمًا سَتَرَهُ اللهُ يَومَ القِيَامَةِ»

Arabisk tekst: Ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 100, nr. 244 ↗ (sunnah.com) (al-Bukhārī 2442 ↗ (sunnah.com), Muslim 2580 ↗ (sunnah.com)).

»Muslimen er muslimens bror. Han gør ham ikke uret, og han overgiver ham ikke. Den, der hjælper sin bror med det, han har brug for, ham hjælper Allah med det, han har brug for. Den, der fjerner en byrde fra en muslim, fjerner Allah en af Opstandelsens Dags byrder fra, og den, der dækker over en muslim, dækker Allah over på Opstandelsens Dag.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 244 ↗ (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Underviseren minder om, at båndet mellem muslimer er helligt og tykkere end blod – ikke bygget på, hvilket kvarter eller postnummer man kommer fra. ▶23:43

• Han fortæller om en, der havde været i et kriminelt miljø, hvor man lovede at dø for hinanden, men vendte ham ryggen ved første konflikt; han indså, at det ægte broderskab var det, han havde haft i moskéen som barn. ▶25:03

• Ægte broderskab forventer intet igen. At holde regnskab – også mellem ægtefæller – og at minde andre om det, man har gjort for dem (al-mann), ødelægger de gode gerninger (al-Baqarah 2:264). ▶26:17

• Skjulte gerninger skal forblive skjulte; den, der fortæller om sin natbøn, har selv gjort det skjulte åbenlyst. ▶28:09

• Den, der fjerner en bekymring fra en anden, vil på Dommedagen se sine egne byrder forsvinde. Underviseren advarer også mod at bagtale og fortælle om andres fejl i Ramaḍān. ▶29:04

• At forvente noget igen for det gode, man gør, er en af de værste egenskaber. ▶26:37

«مَنْ نَفَّسَ عَنْ مُؤْمِنٍ كُرْبَةً مِنْ كُرَبِ الدُّنيَا، نَفَّسَ اللهُ عَنْهُ كُربَةً مِنْ كُرَبِ يَوْمِ القِيَامَةِ، وَمَنْ يَسَّر عَلَى مُعْسِرٍ يَسَّرَ الله عَلَيهِ في الدُّنْيَا وَالآخِرَةِ، وَمَنْ سَتَرَ مُسْلِمًا سَتَرَهُ الله في الدُّنْيَا وَالآخِرَةِ، واللهُ في عَونِ العَبْدِ مَا كَانَ العَبْدُ في عَونِ أَخِيهِ، وَمَنْ سَلَكَ طَريقًا يَلْتَمِسُ فِيهِ عِلْمًا سَهَّلَ اللهُ لَهُ طَريقًا إِلَى الجَنَّةِ. وَمَا اجْتَمَعَ قَوْمٌ في بَيت مِنْ بُيُوتِ اللهِ تَعَالَى، يَتْلُونَ كِتَابَ اللهِ، وَيَتَدَارَسُونَهُ بَيْنَهُمْ إلاَّ نَزَلَتْ عَلَيْهِمُ السَّكِينَةُ، وَغَشِيتْهُمُ الرَّحْمَةُ، وَحَفَّتْهُمُ المَلَائِكَةُ، وَذَكَرَهُمُ الله فِيمَنْ عِندَهُ. وَمَنْ بَطَّأ بِهِ عَمَلُهُ لَمْ يُسْرِع بِهِ نَسَبُهُ»

Arabisk tekst: Ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 100, nr. 245 ↗ (sunnah.com) (Muslim 2699 ↗ (sunnah.com)).

»Den, der fjerner en af denne verdens byrder fra en troende, fjerner Allah en af Opstandelsens Dags byrder fra. Den, der gør det let for en, der er i vanskeligheder, gør Allah det let for i denne verden og den næste. Den, der dækker over en muslim, dækker Allah over i denne verden og den næste. Allah hjælper tjeneren, så længe tjeneren hjælper sin bror. Den, der går en vej for at søge viden, gør Allah en vej til Paradis let for. Og der samles ikke folk i et af Allahs huse, hvor de reciterer Allahs Bog og studerer den sammen, uden at ro kommer over dem, barmhjertighed omslutter dem, englene omgiver dem, og Allah nævner dem blandt dem, der er hos Ham. Og den, hvis gerninger holder ham tilbage, bliver ikke bragt frem af sin slægt.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 245 ↗ (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Underviseren påpeger, at Profeten ﷺ gentager det samme budskab i flere ḥadīther, og at det viser, hvor vigtigt det er. ▶31:37

• Allah er i tjenerens hjælp, så længe tjeneren er i sin brors hjælp; man skal hjælpe med den intention, at Allah hjælper én selv. ▶32:29

• Den egentlige prøve er at hjælpe dem, man har svært ved at hjælpe – dem, der ikke har gjort noget for én eller endda har været onde mod én. ▶33:12

• Nogle har mere ret til ens hjælp end andre, først og fremmest forældrene; underviseren kritiserer at hjælpe vennerne, men ikke sine forældre. ▶34:00

• Vejen til viden er nævnt i samme ḥadīth, fordi gavnlig viden er den, der gør én til et menneske, der gavner andre; viden, der gør én arrogant, gør vejen sværere. ▶36:12

• Når man samles i moskéen for at studere Bogen, kommer sakīnah og barmhjertighed, englene omgiver forsamlingen, og Allah nævner de tilstedeværende hos Sig. ▶38:23

• Prøven ligger i at hjælpe også dem, der ikke har fortjent det. ▶33:42

• Gavnlig viden gør én mere til gavn for andre. ▶37:25