Lektion 35 · Kapitlet om at hjælpe muslimer og imødekomme deres behov

Ḥadīth 1: »De mest elskede hos Allah er dem, der gavner menneskene mest«

Fortalt af ʿAbd Allāh ibn ʿUmar

Læst op i videoen ved 17:47

Kort resumé

En mand spurgte Profeten ﷺ, hvem og hvilke gerninger der er mest elsket hos Allah. Han svarede: De mest elskede mennesker hos Allah er dem, der gavner menneskene mest, og de mest elskede gerninger er at glæde en muslim, fjerne en bekymring fra ham, betale en gæld for ham eller stille hans sult. At gå med en bror i et ærinde er mere elsket hos mig end at være i iʿtikāf i denne moské i en måned.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren fremhæver, at de mest elskede hos Allah er dem, der gavner mest, og opregner de gerninger, ḥadīthen nævner: at glæde, fjerne bekymring, betale gæld og stille sult – gerninger, man kan gøre i Ramaḍān.

At gå med en bror for at hjælpe ham er mere elsket end en måneds iʿtikāf i Profetens ﷺ moské, hvor én bøn er mange gange mere værd – det viser, hvor højt det at hjælpe står.

Han udleder en grundregel: står du mellem to tilbedelser, hvor den ene kun gavner dig selv og den anden gavner både dig og andre, så vælg den, der også gavner andre – fysisk, psykisk eller med viden.

Hvad vi lærer

• Den tilbedelse, der også gavner andre, har forrang.

Praktiske råd

1. Gør i Ramaḍān en af de gerninger, Allah elsker mest.
   Hvad vi har lært: De mest elskede gerninger er at glæde, fjerne bekymring, betale gæld og stille sult.
   Sådan: Vælg én: inviter én til iftār, hjælp med en regning, eller ring til én, der er bekymret.
   Hvorfor: Alle disse gerninger kan gøres i Ramaḍān.

Ḥadīth 2: »Muslimen er muslimens bror«

Fortalt af ʿAbd Allāh ibn ʿUmar

Læst op i videoen ved 22:58

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Muslimen er muslimens bror. Han gør ham ikke uret og overgiver ham ikke. Den, der hjælper sin bror med det, han har brug for, hjælper Allah. Den, der fjerner en byrde fra en muslim, fjerner Allah en af Opstandelsens Dags byrder fra, og den, der dækker over en muslim, dækker Allah over på Opstandelsens Dag.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren minder om, at båndet mellem muslimer er helligt og tykkere end blod – ikke bygget på, hvilket kvarter eller postnummer man kommer fra.

Han fortæller om en, der havde været i et kriminelt miljø, hvor man lovede at dø for hinanden, men vendte ham ryggen ved første konflikt; han indså, at det ægte broderskab var det, han havde haft i moskéen som barn.

Ægte broderskab forventer intet igen. At holde regnskab – også mellem ægtefæller – og at minde andre om det, man har gjort for dem (al-mann), ødelægger de gode gerninger (al-Baqarah 2:264).

Skjulte gerninger skal forblive skjulte; den, der fortæller om sin natbøn, har selv gjort det skjulte åbenlyst.

Den, der fjerner en bekymring fra en anden, vil på Dommedagen se sine egne byrder forsvinde. Underviseren advarer også mod at bagtale og fortælle om andres fejl i Ramaḍān.

Hvad vi lærer

• At forvente noget igen for det gode, man gør, er en af de værste egenskaber.

Praktiske råd

1. Mind aldrig nogen om det, du har gjort for dem.
   Hvad vi har lært: Al-mann ødelægger de gode gerninger.
   Sådan: Når du har hjulpet nogen eller givet ṣadaqah, så nævn det ikke igen – hverken for personen eller andre.
   Hvorfor: Som eksempler nævnes ægtefæller, der holder regnskab, og givere, der spørger til deres donation.

Ḥadīth 3: »Allah hjælper tjeneren, så længe tjeneren hjælper sin bror«

Fortalt af Abū Hurayrah

Læst op i videoen ved 31:13

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Den, der fjerner en af denne verdens byrder fra en troende, fjerner Allah en af Opstandelsens Dags byrder fra. Den, der gør det let for en, der er i vanskeligheder, gør Allah det let for i denne verden og den næste. Den, der dækker over en muslim, dækker Allah over i denne verden og den næste. Allah hjælper tjeneren, så længe tjeneren hjælper sin bror. Den, der går en vej for at søge viden, gør Allah vejen til Paradis let for. Og når folk samles i et af Allahs huse for at recitere og studere Hans Bog, kommer ro over dem, barmhjertighed omslutter dem, englene omgiver dem, og Allah nævner dem hos dem, der er hos Ham. Og den, hvis gerninger holder ham tilbage, bliver ikke bragt frem af sin slægt.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren påpeger, at Profeten ﷺ gentager det samme budskab i flere ḥadīther, og at det viser, hvor vigtigt det er.

Allah er i tjenerens hjælp, så længe tjeneren er i sin brors hjælp; man skal hjælpe med den intention, at Allah hjælper én selv.

Den egentlige prøve er at hjælpe dem, man har svært ved at hjælpe – dem, der ikke har gjort noget for én eller endda har været onde mod én.

Nogle har mere ret til ens hjælp end andre, først og fremmest forældrene; underviseren kritiserer at hjælpe vennerne, men ikke sine forældre.

Vejen til viden er nævnt i samme ḥadīth, fordi gavnlig viden er den, der gør én til et menneske, der gavner andre; viden, der gør én arrogant, gør vejen sværere.

Når man samles i moskéen for at studere Bogen, kommer sakīnah og barmhjertighed, englene omgiver forsamlingen, og Allah nævner de tilstedeværende hos Sig.

Hvad vi lærer

• Prøven ligger i at hjælpe også dem, der ikke har fortjent det.
• Gavnlig viden gør én mere til gavn for andre.

Praktiske råd

1. Hjælp én, du har svært ved at hjælpe.
   Hvad vi har lært: Allah hjælper tjeneren, så længe han hjælper sin bror.
   Sådan: Tænk på én, der har været urimelig over for dig, og hjælp vedkommende, næste gang muligheden kommer.
   Hvorfor: Det er den egentlige prøve.
2. Sig ja, når dine forældre beder om hjælp.
   Hvad vi har lært: Forældrene har størst ret til ens hjælp.
   Sådan: Spørg i denne uge dine forældre, hvad du kan hjælpe med, før du siger ja til andre.
   Hvorfor: Man skal slippe alt, når forældrene spørger.

Fra undervisning til handling

1. Inviter én til iftār, der ellers ville spise alene.
   Hvad vi har lært: At stille sult og glæde en muslim er blandt de mest elskede gerninger.
   Sådan: Vælg én person – en ny i moskéen, en studerende eller en ældre – og inviter vedkommende i denne uge.
   Hvorfor: Der henvises til ḥadīthen om lønnen for at give en fastende iftār (Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 1265).
2. Vælg én aften, hvor du bruger tiden på at hjælpe i stedet for at være alene.
   Hvad vi har lært: Den tilbedelse, der også gavner andre, har forrang.
   Sådan: Hjælp i moskéens iftār, med en flytning eller hos en familie, der har brug for det.
   Hvorfor: Det gives som grundregel.
3. Lad være med at holde regnskab derhjemme i en uge.
   Hvad vi har lært: At forvente noget igen ødelægger det gode.
   Sådan: Gør dine opgaver og lidt ekstra uden at nævne det eller forvente noget igen.
   Hvorfor: Ægtefæller, der holder regnskab med opvasken, nævnes.
4. Spørg dine forældre, hvad de har brug for.
   Hvad vi har lært: Forældrene har størst ret til ens hjælp.
   Sådan: Ring eller besøg dine forældre i denne uge, og spørg konkret, hvad du kan hjælpe med.
   Hvorfor: At hjælpe vennerne, men ikke forældrene, kritiseres.
5. Find én, der har brug for hjælp, og hjælp eller find hjælp til vedkommende.
   Hvad vi har lært: Den, der fjerner en byrde, får en byrde fjernet på Dommedagen.
   Sådan: Skriv ét navn ned, og tag det første skridt i dag: et opkald, en besked eller et besøg.
   Hvorfor: Alle kender en, der har brug for hjælp.