Elsker Allah ﷻ Dig?

وَالَّذِي نَفْسِي بِيَدِهِ لَوْ لَمْ تُذْنِبُوا لَذَهَبَ اللهُ بِكُمْ، وَلَجَاءَ بِقَوْمٍ يُذْنِبُونَ فَيَسْتَغْفِرُونَ اللهَ، فَيَغْفِرُ لَهُمْ

Arabisk tekst: Ṣaḥīḥ Muslim, al-Ṭabʿa al-Turkiyya (1334 H) 8/94, nr. 2749 ↗ (sunnah.com).

»Ved Ham, i hvis hånd min sjæl er: Hvis I ikke syndede, ville Allah tage jer bort og bringe et folk, der synder og derefter beder Allah om tilgivelse, og Han ville tilgive dem.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Ṣaḥīḥ Muslim nr. 2749 ↗ (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Underviseren fremhæver, at Allah elsker, når mennesker vender tilbage til Ham og søger Hans tilgivelse. Han henviser til beretningen om, at hvis vi holdt op med at synde, ville Allah skabe mennesker, der synder og derefter vender tilbage til Ham. ▶6:58

• Anger og at vende tilbage til Allah fremhæves som centrale temaer i undervisningens omtale af synd og tilgivelse. ▶7:03

إِنِّي أَبْرَأُ إِلَى اللهِ أَنْ يَكُونَ لِي مِنْكُمْ خَلِيلٌ فَإِنَّ اللهَ تَعَالَى قَدِ اتَّخَذَنِي خَلِيلًا كَمَا اتَّخَذَ إِبْرَاهِيمَ خَلِيلًا. وَلَوْ كُنْتُ مُتَّخِذًا مِنْ أُمَّتِي خَلِيلًا لَاتَّخَذْتُ أَبَا بَكْرٍ خَلِيلًا

Arabisk tekst: Uddrag af Ṣaḥīḥ Muslim nr. 532 ↗ (sunnah.com), al-Ṭabʿa al-Turkiyya (1334 H) 2/67–68. Ḥadīthen fortsætter med et forbud mod at gøre grave til moskéer, som ikke gennemgås her.

»Jeg erklærer over for Allah, at jeg ikke har nogen af jer som khalīl (allernærmeste ven), for Allah, den Ophøjede, har taget mig til khalīl, ligesom Han tog Ibrāhīm til khalīl. Hvis jeg skulle tage nogen af min umma til khalīl, ville jeg have taget Abū Bakr til khalīl.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i uddraget af Ṣaḥīḥ Muslim nr. 532 ↗ (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Underviseren skelner mellem almindelig kærlighed og khulla – en særlig form for nærhed til Allah – og nævner Ibrāhīm og Muḥammad ﷺ som dem, Allah har taget som khalīl. ▶7:48

• Khulla præsenteres som en særlig rang, der ikke blot er det samme som almindelig kærlighed. ▶7:54

إنَّ الله تَعَالَى قَالَ: مَنْ عَادَى لِي وَلِيًّا، فَقَدْ آذَنْتُهُ بِالْحَرْبِ، وَمَا تَقَرَّبَ إِلَيَّ عَبْدِي بِشَيءٍ أَحَبَّ إِلَيَّ مِمَّا افْتَرَضْتُ عَلَيهِ، وَمَا يَزَالُ عَبْدِي يَتَقَرَّبُ إِلَيَّ بِالنَّوَافِلِ حَتَّى أُحِبَّهُ، فَإِذَا أَحْبَبْتُهُ، كُنْتُ سَمْعَهُ الَّذِي يَسْمَعُ بِهِ، وَبَصَرَهُ الَّذِي يُبْصِرُ بِهِ، ويَدَهُ الَّتي يَبْطِشُ بِهَا، وَرجْلَهُ الَّتِي يَمْشِي بِهَا، وَإنْ سَألَنِي أعْطَيْتُهُ، وَلَئِن اسْتَعَاذَنِي لأعِيذَنَّهُ

Arabisk tekst: Ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn (al-Nawawī), ed. al-Faḥl, nr. 386 ↗ (sunnah.com), s. 139 (samme ḥadīth nr. 95, s. 52). Al-Bukhārīs fulde overlevering (nr. 6502) er længere og afviger i enkelte ord.

Allah, den Ophøjede, har sagt: »Den, der viser fjendskab mod en af Mine nære (walī), ham har Jeg erklæret krig. Min tjener nærmer sig Mig ikke med noget, der er Mig kærere end det, Jeg har pålagt ham. Og Min tjener bliver ved med at nærme sig Mig med frivillige handlinger, indtil Jeg elsker ham. Når Jeg elsker ham, er Jeg hans hørelse, som han hører med, hans syn, som han ser med, hans hånd, som han griber med, og hans fod, som han går med. Beder han Mig om noget, giver Jeg ham det, og søger han tilflugt hos Mig, vil Jeg visselig give ham tilflugt.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 386 ↗ (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Underviseren introducerer beretningen som ḥadīth qudsī og forklarer en skelnen mellem dens overleverede ordlyd og Koranens åbenbaring. ▶33:33

• Han fremhæver de obligatoriske handlinger som det, Allah elsker mest, og nævner de fem daglige bønner samt zakāh som eksempler på pligter, der prioriteres før frivillige handlinger. ▶38:46

• Underviseren opfordrer til at skrive en konkret lærdom ned fra hver undervisningsgang og især beskytte de obligatoriske handlinger og ṣalāh frem til næste uge. ▶41:29

• Han forklarer al-nawāfil som ekstra, frivillige handlinger og understreger deres betydning ud over de obligatoriske pligter. ▶42:33

• Han beskriver frivillige bønners rolle i forbindelse med mangler i den obligatoriske ṣalāh. Det henviser til en anden beretning, der også nævnes i denne undervisningsgang. ▶43:24

• Han fremhæver, at religiøse forpligtelser både vedrører tilbedelse af Allah og rettigheder i relationen til andre, herunder forældre, naboer og kolleger. ▶46:13

• Underviseren minder deltagerne om, at deres frivillige handlinger kan være forskellige; man skal ikke måle sin vej til Allahs kærlighed ved at kopiere andres handlinger. ▶52:15

• Han giver som ugens mål at vælge én ny sunnah, eksempelvis frivillig bøn eller sadaqah, og gentage den, så den bliver en vane. ▶52:53

• Underviseren beskriver de frivillige handlinger som vigtige for at blive reddet, men understreger udtrykkeligt, at de ikke er wājib (pligt); de supplerer pligterne og træder ikke i stedet for dem. ▶42:46

• Prioritér det pålagte før det frivillige; de fem daglige bønner bliver udtrykkeligt fremhævet. ▶38:46

• Omsæt undervisningen til én konkret opgave, og skriv den ned for at følge op. ▶41:30

• Frivillig tilbedelse fremstilles som støtte til og supplement for de obligatoriske gerninger – ikke som en erstatning for dem. ▶43:24

• Pligter omfatter også god opførsel og rettigheder over for andre mennesker. ▶46:13

• Vælg frivillige handlinger, som du realistisk kan fastholde, uden at sammenligne dig med andre. ▶52:15

إِنَّ أَوَّلَ مَا يُحَاسَبُ بِهِ العَبْدُ يَوْمَ القِيَامَةِ مِنْ عَمَلِهِ صَلَاتُهُ، فَإِنْ صَلُحَتْ فَقَدْ أَفْلَحَ وَأَنْجَحَ، وَإِنْ فَسَدَتْ فَقَدْ خَابَ وَخَسِرَ، فَإِنْ انْتَقَصَ مِنْ فَرِيضَتِهِ شَيْءٌ، قَالَ الرَّبُّ عَزَّ وَجَلَّ: انْظُرُوا هَلْ لِعَبْدِي مِنْ تَطَوُّعٍ فَيُكَمَّلَ بِهَا مَا انْتَقَصَ مِنَ الفَرِيضَةِ، ثُمَّ يَكُونُ سَائِرُ عَمَلِهِ عَلَى ذَلِكَ

Arabisk tekst: Sunan al-Tirmidhī, ed. Aḥmad Shākir 2/269–270, nr. 413.

»Det første af tjenerens gerninger, han skal stå til regnskab for på Opstandelsens Dag, er hans bøn. Er den i orden, har han haft fremgang og held; er den fordærvet, har han tabt og lidt tab. Mangler der noget i hans pligtbøn, siger Herren, den Mægtige og Ophøjede: ›Se efter, om Min tjener har frivillige bønner, så det manglende i pligtbønnen kan fuldstændiggøres med dem.‹ Derefter behandles resten af hans gerninger på samme måde.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Sunan al-Tirmidhī nr. 413 ↗ (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Underviseren omtaler, at der ved mangler i en obligatorisk ṣalāh på Dommedagen ses efter frivillige bønner, der kan udfylde manglen. Det henviser til en særskilt beretning, ikke til hele ordlyden i al-Bukhārī 6502. ▶43:40

• Han fremhæver denne mulighed som et udtryk for Allahs barmhjertighed og forklarer, at frivillige handlinger er til menneskets egen gavn. ▶44:00

• Han nævner frivillige bønner omkring de obligatoriske bønner som et praktisk eksempel og henviser kort til frivillige handlinger i forbindelse med andre forpligtelser. ▶44:40

• Frivillige bønner fremhæves som en mulighed for at afhjælpe mangler ved den obligatoriske bøn, ikke som erstatning for at udføre den. ▶43:40

• Den åndelige fordel ved disse handlinger tilkommer mennesket, ikke Allah, understreger underviseren. ▶44:10

رَكْعَتَا الْفَجْرِ خَيْرٌ مِنَ الدُّنْيَا وَمَا فِيهَا

Arabisk tekst: Ṣaḥīḥ Muslim, al-Ṭabʿa al-Turkiyya (1334 H) 2/160, nr. 725 ↗ (sunnah.com).

»De to rakʿah ved fajr er bedre end denne verden og alt, hvad den indeholder.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Ṣaḥīḥ Muslim nr. 725 ↗ (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Underviseren nævner udtrykkeligt Fajrs to sunnah-rakʿah omkring 53:30 og gengiver Profetens ﷺ ord om, at de er bedre end denne verden og det, der er i den. ▶53:23

• Han opfordrer til at fastholde disse to sunnah-rakʿah som en vane og giver opfordringen som et eksempel på en frivillig handling for den kommende uge. ▶53:34

• En ganske kort frivillig handling kan have meget stor værdi; den nævnte ḥadīth vedrører specifikt Fajrs to sunnah-rakʿah. ▶53:23

إِنَّ اللهَ إِذَا أَحَبَّ عَبْدًا دَعَا جِبْرِيلَ فَقَالَ: إِنِّي أُحِبُّ فُلَانًا فَأَحِبَّهُ قَالَ: فَيُحِبُّهُ جِبْرِيلُ، ثُمَّ يُنَادِي فِي السَّمَاءِ فَيَقُولُ: إِنَّ اللهَ يُحِبُّ فُلَانًا فَأَحِبُّوهُ فَيُحِبُّهُ أَهْلُ السَّمَاءِ قَالَ: ثُمَّ يُوضَعُ لَهُ الْقَبُولُ فِي الْأَرْضِ، وَإِذَا أَبْغَضَ عَبْدًا دَعَا جِبْرِيلَ فَيَقُولُ: إِنِّي أُبْغِضُ فُلَانًا فَأَبْغِضْهُ قَالَ: فَيُبْغِضُهُ جِبْرِيلُ، ثُمَّ يُنَادِي فِي أَهْلِ السَّمَاءِ إِنَّ اللهَ يُبْغِضُ فُلَانًا فَأَبْغِضُوهُ قَالَ: فَيُبْغِضُونَهُ ثُمَّ تُوضَعُ لَهُ الْبَغْضَاءُ فِي الْأَرْضِ

Arabisk tekst: Ṣaḥīḥ Muslim, al-Ṭabʿa al-Turkiyya (1334 H) 8/40–41, nr. 2637 ↗ (sunnah.com).

»Når Allah elsker en tjener, kalder Han på Jibrīl og siger: ›Jeg elsker den og den, så elsk ham.‹ Så elsker Jibrīl ham. Derefter råber han i himlen: ›Allah elsker den og den, så elsk ham!‹ Så elsker himlens beboere ham, og derefter lægges der accept for ham på jorden. Og når Han hader en tjener, kalder Han på Jibrīl og siger: ›Jeg hader den og den, så had ham.‹ Så hader Jibrīl ham. Derefter råber han blandt himlens beboere: ›Allah hader den og den, så had ham!‹ Så hader de ham, og derefter lægges der modvilje mod ham på jorden.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Ṣaḥīḥ Muslim nr. 2637 ↗ (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Underviseren advarer mod at bruge popularitet eller egne følelser til at dømme bestemte mennesker. ▶1:01:40

• Underviseren omtaler beretningen om, at Allah, når Han elsker en tjener, meddeler dette til englen Jibrīl, og at denne kærlighed derefter bekendtgøres blandt himlens beboere. ▶55:19

• Han udlægger beretningen som en opmuntring til at stræbe efter Allahs kærlighed gennem gode handlinger frem for blot at søge andres anerkendelse. ▶56:55

• Han beskriver, hvordan retskafne mennesker kan opleve kærlighed og åbenhed over for en person uden at kende vedkommende særlig godt. ▶58:41

• Som svar på et spørgsmål understreger underviseren, at en persons egne følelser over for et bestemt menneske ikke er bevis for Allahs kærlighed eller vrede mod vedkommende. Han korrigerer en forudgående spøgefuld formulering; dette er hans forklaring og ikke ḥadīthens ordlyd. ▶1:01:44

• Underviseren uddyber, at accept og gode relationer blandt mennesker efter hans forklaring også kan omfatte ikke-muslimer, og bruger Profetens gode relationer som illustration. Hans bemærkninger er en fortolkning og må ikke gøres til ḥadīthens ordlyd eller til en dom om navngivne mennesker. ▶1:02:50

• Beretningen beskriver forbindelsen mellem Allahs kærlighed, englenes kærlighed og accept på jorden. ▶55:19

• Et udtrykkeligt forbehold fra underviseren er vigtigt: egne følelser og en persons popularitet giver ikke sikker viden om Allahs dom over vedkommende. ▶1:01:44

• Menneskers sympati kan være kompleks; den bør ikke uden videre sidestilles med en guddommelig godkendelse. ▶1:02:50

يَأْتِي عَلَيْكُمْ أُوَيْسُ بْنُ عَامِرٍ مَعَ أَمْدَادِ أَهْلِ الْيَمَنِ، مِنْ مُرَادٍ ثُمَّ مِنْ قَرَنٍ، كَانَ بِهِ بَرَصٌ فَبَرَأَ مِنْهُ إِلَّا مَوْضِعَ دِرْهَمٍ، لَهُ وَالِدَةٌ هُوَ بِهَا بَرٌّ، لَوْ أَقْسَمَ عَلَى اللهِ لَأَبَرَّهُ، فَإِنِ اسْتَطَعْتَ أَنْ يَسْتَغْفِرَ لَكَ فَافْعَلْ

Arabisk tekst: Uddrag (Profetens ﷺ ord, som ʿUmar gengiver dem) af Ṣaḥīḥ Muslim nr. 2542 ↗ (sunnah.com), al-Ṭabʿa al-Turkiyya (1334 H) 7/189. Hele beretningen om ʿUmars møde med Uways er længere.

»Uways ibn ʿĀmir vil komme til jer med forstærkningerne fra Yemens folk, fra Murād og derefter fra Qaran. Han havde hudsygdommen baraṣ, men blev helbredt for den bortset fra et sted på størrelse med en dirham. Han har en mor, som han er god og pligtopfyldende over for. Hvis han svor ved Allah, ville Allah opfylde det. Hvis du kan få ham til at bede om tilgivelse for dig, så gør det.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i uddraget af Ṣaḥīḥ Muslim nr. 2542 ↗ (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Underviseren introducerer Uways al-Qaranī fra Yemen, som er kendt i traditionen, selv om man kun ved lidt om ham ud over det, Profeten ﷺ fortalte. Han bruger ham som eksempel på, at nærhed til Allah ikke nødvendigvis ledsages af berømmelse blandt mennesker. ▶1:04:22

• Underviseren forklarer, at mandens omsorg for sin mor spillede en central rolle. Hans forklaring af, hvorfor manden ikke mødte Profeten ﷺ, er underviserens egen og står ikke i selve ḥadīthen. ▶1:05:13

• Han gengiver en beretning om, at ʿUmar blev opfordret til at opsøge manden fra Yemen og bede om duʿāʾ. ▶1:06:00

• Han fremhæver mandens beskedenhed og modvilje mod at søge berømmelse eller tjene på sin religiøse anseelse. ▶1:07:07

• Omsorg og god behandling af forældre fremhæves som en betydningsfuld religiøs handling. ▶1:05:13

• Anseelse hos Allah fremstilles som noget andet end synlighed og berømmelse blandt mennesker. ▶1:06:40

• Ydmyghed og tilbageholdenhed med at give sig selv særlige åndelige titler er en central pointe i underviserens fremstilling. ▶1:07:15

أَنَّ النَّبِيَّ ﷺ بَعَثَ رَجُلًا عَلَى سَرِيَّةٍ، وَكَانَ يَقْرَأُ لِأَصْحَابِهِ فِي صَلَاتِهِ فَيَخْتِمُ بِقُلْ هُوَ اللهُ أَحَدٌ فَلَمَّا رَجَعُوا ذَكَرُوا ذَلِكَ لِلنَّبِيِّ ﷺ فَقَالَ: سَلُوهُ لِأَيِّ شَيْءٍ يَصْنَعُ ذَلِكَ. فَسَأَلُوهُ فَقَالَ: لِأَنَّهَا صِفَةُ الرَّحْمَنِ، وَأَنَا أُحِبُّ أَنْ أَقْرَأَ بِهَا، فَقَالَ النَّبِيُّ ﷺ: أَخْبِرُوهُ أَنَّ اللهَ يُحِبُّهُ

Arabisk tekst: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ṭ. al-Sulṭāniyya (1311 H) 9/115, nr. 7375 ↗ (sunnah.com).

»Profeten ﷺ sendte en mand af sted som leder af en ekspedition. Han reciterede for sine ledsagere i bønnen og afsluttede med Qul huwa Allāhu aḥad. Da de vendte tilbage, nævnte de det for Profeten ﷺ, og han sagde: ›Spørg ham, hvorfor han gør det.‹ De spurgte ham, og han sagde: ›Fordi den er Den Nådiges (al-Raḥmān) beskrivelse, og jeg elsker at recitere den.‹ Så sagde Profeten ﷺ: ›Fortæl ham, at Allah elsker ham.‹«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Ṣaḥīḥ al-Bukhārī nr. 7375 ↗ (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Underviseren knytter kendskab til Allahs egenskaber til kærlighed til Ham. ▶1:11:40

• Han opfordrer til at lære om Sūrat al-Ikhlāṣ, som beskriver Allah på en enkel og grundlæggende måde. ▶1:12:03

• Han fremhæver navnet al-Ṣamad og opfordrer til at undersøge dets betydning og reflektere over menneskets afhængighed af Allah. ▶1:12:36

• Han forbinder fortællingen om kærlighed til suraen med at finde sin egen vej til Allahs kærlighed gennem gode handlinger. ▶1:12:58

• At lære Allah bedre at kende kan styrke kærligheden til Ham. ▶1:11:40

• Sūrat al-Ikhlāṣ og særligt navnet al-Ṣamad fremhæves som stof til videre fordybelse. ▶1:12:36

• Læringen skal omsættes til personlig refleksion og tilbedelse. ▶1:12:58

يَنْزِلُ رَبُّنَا ﵎ كُلَّ لَيْلَةٍ إِلَى السَّمَاءِ الدُّنْيَا حِينَ يَبْقَى ثُلُثُ اللَّيْلِ الْآخِرُ، يَقُولُ: مَنْ يَدْعُونِي فَأَسْتَجِيبَ لَهُ، مَنْ يَسْأَلُنِي فَأُعْطِيَهُ، مَنْ يَسْتَغْفِرُنِي فَأَغْفِرَ لَهُ

Arabisk tekst: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ṭ. al-Sulṭāniyya (1311 H) 2/53, nr. 1145 ↗ (sunnah.com).

»Vor Herre, Den Velsignede og Ophøjede, stiger hver nat ned til den nærmeste himmel, når nattens sidste tredjedel er tilbage, og siger: ›Hvem påkalder Mig, så Jeg kan besvare ham? Hvem beder Mig om noget, så Jeg kan give ham det? Hvem beder Mig om tilgivelse, så Jeg kan tilgive ham?‹«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Ṣaḥīḥ al-Bukhārī nr. 1145 ↗ (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Underviseren omtaler den sidste tredjedel af natten som en mulighed for at være alene med Allah og søge tilgivelse og duʿāʾ. ▶1:21:27

• Han foreslår konkret at stå op cirka ti minutter før fajr, bede to rakʿah og lave duʿāʾ. ▶1:21:47

• Den sidste del af natten fremhæves som en anledning til personlig tilbedelse og duʿāʾ. ▶1:21:27

• En kort, konkret praksis før fajr bliver foreslået som et realistisk næste skridt. ▶1:21:47