Hvem er Vi til at Dømme Andre

«أُمِرْتُ أَنْ أُقَاتِلَ النَّاسَ حَتَّى يَشْهَدُوا أَنْ لَا إلهَ إلاَّ الله، وَأنَّ مُحَمَّدًا رَسُول الله، وَيُقيمُوا الصَّلاةَ، وَيُؤتُوا الزَّكَاةَ، فَإِذَا فَعَلُوا ذلِكَ عَصَمُوا مِنِّي دِمَاءهُمْ وَأَمْوَالَهُمْ إلاَّ بحَقِّ الإسْلَامِ، وَحِسَابُهُمْ عَلَى الله تَعَالَى»

Arabisk tekst: Ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 141, nr. 390 ↗ (sunnah.com) (al-Bukhārī 25 ↗ (sunnah.com), Muslim 22 ↗ (sunnah.com)).

»Jeg er blevet befalet at kæmpe mod folk, indtil de vidner om, at der ingen gud er uden Allah, og at Muḥammad er Allahs Sendebud, og opretholder bønnen og giver zakāh. Når de gør det, har de beskyttet deres blod og ejendom mod mig – undtagen hvad islams ret kræver – og deres regnskab er hos Allah den Ophøjede.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 390 ↗ (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Underviseren siger, at ḥadīthen er overleveret af al-Bukhārī og Muslim og af mange ṣaḥābah, og advarer mod at afvise en autentisk ḥadīth, blot fordi man ikke forstår den. ▶22:20

• Han giver en kort forklaring af ḥadīthens begyndelse: ifølge ham handler den ikke om alle mennesker, men om en bestemt gruppe i en bestemt situation, og pointen er, at den, der bekender sig til islam, bliver ukrænkelig – selv de, der havde forfulgt Profeten ﷺ. ▶25:11

• Profetens ﷺ største ønske var at redde så mange som muligt; derfor skal vi ønske islam for alle og vide, at vejledningen er hos Allah. ▶28:32

• Bekendelsen skal ses i handlingerne: at opretholde bønnen – ikke blot udføre den – og at give zakāh, som gavner både en selv og andre. ▶31:02

• Regnskabet er hos Allah, ikke hos mennesker eller i kommentarfelter; vi kan kun se på det, der bliver sagt og gjort. ▶33:34

• Det giver ro, at man ikke er forpligtet til at gennemsøge andres hjerter og ligge søvnløs over deres hensigter. ▶36:14

• Man dømmer efter det ydre og overlader det indre til Allah. ▶17:11

• Afvis ikke en autentisk ḥadīth, fordi du ikke forstår den. ▶24:34

• Regnskabet er hos Allah, ikke hos mennesker. ▶33:45

«مَنْ قالَ لَا إلهَ إلاَّ الله، وَكَفَرَ بمَا يُعْبَدُ مِنْ دُونِ اللهِ، حَرُمَ مَالُهُ وَدَمُهُ، وَحِسَابُهُ عَلَى الله تَعَالَى»

Arabisk tekst: Ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 141, nr. 391 ↗ (sunnah.com) (Muslim 23 ↗ (sunnah.com)).

»Den, der siger: Der er ingen gud uden Allah, og forkaster det, der tilbedes ved siden af Allah, hans ejendom og blod er ukrænkelige, og hans regnskab er hos Allah den Ophøjede.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 391 ↗ (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Underviseren siger, at ḥadīthen bekræfter, at vi kun kan dømme folk ud fra det ydre. ▶37:46

• Ord og handlinger skal gå hånd i hånd: for os selv betyder det, at vores indre skal stemme overens med vores ydre – det modsatte af hykleri. ▶38:10

• På dommedagen bliver vi stillet til regnskab for både det ydre og især det indre; derfor skal lemmerne vænnes til tilbedelse, så troen slår rod i hjertet. ▶39:19

• Når man tror på det, ægtefælle, familie og venner siger, vender tilliden tilbage til hjemmet; mistænkeliggørelse fjerner den. ▶41:15

• Underviseren fremhæver, at et samfund bygget på tillid har noget, der stemmer med islamiske værdier. ▶42:06

• Det indre og det ydre skal stemme overens. ▶38:41

• At tro på det sagte skaber tillid i hjemmet. ▶41:32

قُلْتُ لرسول الله ﷺ: أرَأيْتَ إنْ لَقِيتُ رَجُلًا مِنَ الكُفَّارِ، فَاقْتتَلْنَا، فَضَرَبَ إحْدَى يَدَيَّ بِالسَّيْفِ، فَقَطَعَها، ثُمَّ لَاذَ مِنِّي بِشَجَرَةٍ، فَقَالَ: أَسْلَمْتُ لِلهِ، أَأَقْتُلُهُ يَا رَسُول الله بَعْدَ أَنْ قَالَهَا؟ فَقَالَ: «لَا تَقْتُلهُ» فَقُلْتُ: يَا رَسُول الله، قَطَعَ إحْدَى يَدَيَّ، ثُمَّ قَالَ ذلِكَ بَعْدَ مَا قَطَعَهَا؟! فَقَالَ: «لَا تَقتُلْهُ، فَإِنْ قَتَلْتَهُ فَإنَّهُ بِمَنْزِلَتِكَ قَبْلَ أَنْ تَقْتُلَهُ، وَإنَّكَ بِمَنْزِلَتِهِ قَبْلَ أَنْ يَقُولَ كَلِمَتَهُ التي قَالَ».

Arabisk tekst: Ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 141, nr. 392 ↗ (sunnah.com) (al-Bukhārī 4019 ↗ (sunnah.com), Muslim 95 ↗ (sunnah.com)); al-Nawawīs forklaring er gengivet i sharḥ.

»Jeg sagde til Allahs Sendebud ﷺ: Hvad mener du, hvis jeg møder en mand blandt de vantro, og vi kæmper, og han hugger min ene hånd af med sværdet og søger så ly for mig bag et træ og siger: Jeg har underkastet mig Allah – skal jeg dræbe ham, Allahs Sendebud, efter at han har sagt det? Han sagde: ›Dræb ham ikke.‹ Jeg sagde: Allahs Sendebud, han huggede min ene hånd af og sagde det først bagefter! Han sagde: ›Dræb ham ikke. Dræber du ham, er han i din stilling, før du dræbte ham, og du er i hans stilling, før han sagde de ord, han sagde.‹«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 392 ↗ (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Underviseren bruger beretningen som et ekstremt eksempel på, at man også i den sværeste situation dømmer efter det, der bliver sagt. ▶43:21

• Han forklarer, at »din stilling« betyder, at mandens blod er blevet ukrænkeligt. Redaktionel tilføjelse: al-Nawawī forklarer i Riyāḍ, at den, der dræber ham, selv kan kræves dræbt som gengældelse (qiṣāṣ) af den dræbtes arvinger, ikke at han bliver vantro. ▶45:13

• Underviseren advarer i forbifarten mod at sværge ved Allah om ligegyldige ting, så ordet mister sin værdi. ▶45:59

• Islam ønsker ikke blod og ødelæggelse, men at folk kommer i Paradiset; mange af Profetens ﷺ modstandere blev siden muslimer. ▶47:09

• Ønsker man islam for alle, taler og handler man anderledes over for kolleger og studiekammerater; en muslim isolerer sig ikke og tager gerne imod spørgsmål – og siger »det ved jeg ikke«, når man ikke ved det. ▶48:23

• Man dømmer efter det, der bliver sagt. ▶45:52

• Ønsk Paradiset for alle. ▶47:24

• Isolér dig ikke; del det gode. ▶49:59

بعثنا رَسُول الله ﷺ إِلَى الْحُرَقَةِ مِنْ جُهَيْنَةَ فَصَبَّحْنَا القَوْمَ عَلَى مِيَاهِهِمْ، وَلَحقْتُ أنَا وَرَجُلٌ مِنَ الأَنْصَارِ رَجُلًا مِنْهُمْ، فَلَمَّا غَشَيْنَاهُ، قَالَ: لَا إلهَ إلاَّ الله، فَكفَّ عَنْهُ الأَنْصَاري، وطَعَنْتُهُ برُمْحِي حَتَّى قَتَلْتُهُ، فَلَمَّا قَدِمْنَا المَدِينَةَ، بَلَغَ ذلِكَ النَّبيَّ ﷺ فَقَالَ لِي: «يَا أُسَامَة، أقَتَلْتَهُ بَعْدَ مَا قَالَ: لا إلهَ إلاَّ اللهُ؟!» قُلْتُ: يَا رَسُول الله، إِنَّمَا كَانَ متعوِّذًا، فَقَالَ: «أقَتَلْتَهُ بَعْدَ مَا قَالَ: لَا إلهَ إلاَّ اللهُ؟!» فما زَالَ يُكَرِّرُهَا عَلَيَّ حَتَّى تَمَنَّيْتُ أَنِّي لَمْ أَكُنْ أَسْلَمْتُ قَبْلَ ذلِكَ اليَوْمِ. وفي رواية: فَقَالَ رَسُول الله ﷺ: «أَقَالَ: لَا إلهَ إلاَّ اللهُ وقَتَلْتَهُ؟!» قُلْتُ: يَا رَسُول الله، إِنَّمَا قَالَهَا خَوْفًا مِن السِّلاحِ، قَالَ: «أَفَلَا شَقَقْتَ عَنْ قَلْبِهِ حَتَّى تَعْلَمَ أَقَالَهَا أمْ لَا؟!» فمَا زَالَ يُكَرِّرُهَا حَتَّى تَمَنَّيْتُ أنِّي أسْلَمْتُ يَوْمَئذٍ.

Arabisk tekst: Uddrag af ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 141–142, nr. 393 ↗ (sunnah.com) (al-Bukhārī 6872 ↗ (sunnah.com), Muslim 96 ↗ (sunnah.com)).

»Allahs Sendebud ﷺ sendte os til al-Ḥuraqah af Juhaynah, og vi kom over folket ved deres vandsteder om morgenen. En mand fra anṣār og jeg indhentede en af dem, og da vi havde ham, sagde han: Der er ingen gud uden Allah. Anṣārien holdt sig tilbage, men jeg stak ham med mit spyd, til jeg dræbte ham. Da vi kom til Medina, nåede det Profeten ﷺ, og han sagde til mig: ›Usāmah, dræbte du ham, efter at han havde sagt: Der er ingen gud uden Allah?‹ Jeg sagde: Allahs Sendebud, han søgte kun beskyttelse. Han sagde: ›Dræbte du ham, efter at han havde sagt: Der er ingen gud uden Allah?‹ Han blev ved med at gentage det over for mig, til jeg ønskede, at jeg ikke var blevet muslim før den dag.« I en version: »Allahs Sendebud ﷺ sagde: ›Sagde han: Der er ingen gud uden Allah, og du dræbte ham?‹ Jeg sagde: Allahs Sendebud, han sagde det kun af frygt for våbnet. Han sagde: ›Skar du så ikke hans hjerte op, så du vidste, om han sagde det eller ej?‹ Han blev ved med at gentage det, til jeg ønskede, at jeg var blevet muslim den dag.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 393 ↗ (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Profeten ﷺ blev ved med at gentage spørgsmålet, til Usāmah ønskede, at han først var blevet muslim den dag. ▶51:28

• I en anden version spurgte Profeten ﷺ, om han havde skåret mandens hjerte op for at vide, om han mente det. ▶52:14

• Underviseren siger: hvis man selv i krig, hvor folk lyver for at redde sig selv, skal tro på det sagte, så endnu mere i hverdagen – i ægteskab, familie og venskaber. ▶52:33

• Det islamiske svar er: Jeg hører, hvad du siger, og resten overlader jeg til Allah. Det kunne redde mange ægteskaber, venskaber og samarbejder. ▶53:20

• Ingen har adgang til et andet menneskes hjerte, og ingen står over dette princip – heller ikke Usāmah, som Profeten ﷺ elskede. ▶54:00

• Tro på det sagte, også når du føler noget andet. ▶52:43

• Ingen har adgang til et andet menneskes hjerte. ▶54:00