Lektion 52 · Hvem er Vi til at Dømme Andre

Ḥadīth 1: Deres regnskab er hos Allah

Fortalt af ʿAbdullāh ibn ʿUmar

Læst op i videoen ved 21:50

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde, at når folk vidner om, at der ingen gud er uden Allah, og at Muḥammad er Allahs Sendebud, og opretholder bønnen og giver zakāh, har de beskyttet deres blod og ejendom – undtagen hvad islams ret kræver – og deres regnskab er hos Allah.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren siger, at ḥadīthen er overleveret af al-Bukhārī og Muslim og af mange ṣaḥābah, og advarer mod at afvise en autentisk ḥadīth, blot fordi man ikke forstår den.

Han giver en kort forklaring af ḥadīthens begyndelse: ifølge ham handler den ikke om alle mennesker, men om en bestemt gruppe i en bestemt situation, og pointen er, at den, der bekender sig til islam, bliver ukrænkelig – selv de, der havde forfulgt Profeten ﷺ.

Profetens ﷺ største ønske var at redde så mange som muligt; derfor skal vi ønske islam for alle og vide, at vejledningen er hos Allah.

Bekendelsen skal ses i handlingerne: at opretholde bønnen – ikke blot udføre den – og at give zakāh, som gavner både en selv og andre.

Regnskabet er hos Allah, ikke hos mennesker eller i kommentarfelter; vi kan kun se på det, der bliver sagt og gjort.

Det giver ro, at man ikke er forpligtet til at gennemsøge andres hjerter og ligge søvnløs over deres hensigter.

Hvad vi lærer

• Man dømmer efter det ydre og overlader det indre til Allah.
• Afvis ikke en autentisk ḥadīth, fordi du ikke forstår den.
• Regnskabet er hos Allah, ikke hos mennesker.

Praktiske råd

1. Tal aldrig om andres hjerter og hensigter.
   Hvad vi har lært: Det indre er Allahs; man bliver ansvarlig for det, man siger om andres hjerter.
   Sådan: Lad være med at kommentere, hvorfor nogen er begyndt at bede, bære hijab eller komme i moskeen – sig noget opmuntrende i stedet.
   Hvorfor: Kommentér ikke andres hensigter, fx når nogen begynder at praktisere.

Ḥadīth 2: Den, der siger lā ilāha illā Allāh

Fortalt af Ṭāriq ibn Ashyam

Læst op i videoen ved 37:04

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Den, der siger, at der ingen gud er uden Allah, og forkaster det, der tilbedes ved siden af Allah, hans ejendom og blod er ukrænkelige, og hans regnskab er hos Allah.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren siger, at ḥadīthen bekræfter, at vi kun kan dømme folk ud fra det ydre.

Ord og handlinger skal gå hånd i hånd: for os selv betyder det, at vores indre skal stemme overens med vores ydre – det modsatte af hykleri.

På dommedagen bliver vi stillet til regnskab for både det ydre og især det indre; derfor skal lemmerne vænnes til tilbedelse, så troen slår rod i hjertet.

Når man tror på det, ægtefælle, familie og venner siger, vender tilliden tilbage til hjemmet; mistænkeliggørelse fjerner den.

Underviseren fremhæver, at et samfund bygget på tillid har noget, der stemmer med islamiske værdier.

Hvad vi lærer

• Det indre og det ydre skal stemme overens.
• At tro på det sagte skaber tillid i hjemmet.

Praktiske råd

1. Tro på det, din nærmeste siger.
   Hvad vi har lært: Man dømmer efter det, man hører og ser.
   Sådan: Næste gang du tvivler på din ægtefælles eller et familiemedlems forklaring, så tag den for gode varer og overlad resten til Allah.
   Hvorfor: Tilliden vender tilbage, når man tror på det, der bliver sagt.

Ḥadīth 3: Dræb ham ikke – også selv om han havde hugget din arm af

Fortalt af al-Miqdād ibn al-Aswad

Kort resumé

Al-Miqdād spurgte Profeten ﷺ: Hvis jeg kæmper med en vantro, og han hugger min ene hånd af og søger ly bag et træ og siger: Jeg har underkastet mig Allah – må jeg så dræbe ham? Profeten ﷺ sagde: Dræb ham ikke. Dræber du ham, er han i din stilling, før du dræbte ham, og du er i hans stilling, før han sagde sine ord.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren bruger beretningen som et ekstremt eksempel på, at man også i den sværeste situation dømmer efter det, der bliver sagt.

Han forklarer, at »din stilling« betyder, at mandens blod er blevet ukrænkeligt. Redaktionel tilføjelse: al-Nawawī forklarer i Riyāḍ, at den, der dræber ham, selv kan kræves dræbt som gengældelse (qiṣāṣ) af den dræbtes arvinger, ikke at han bliver vantro.

Underviseren advarer i forbifarten mod at sværge ved Allah om ligegyldige ting, så ordet mister sin værdi.

Islam ønsker ikke blod og ødelæggelse, men at folk kommer i Paradiset; mange af Profetens ﷺ modstandere blev siden muslimer.

Ønsker man islam for alle, taler og handler man anderledes over for kolleger og studiekammerater; en muslim isolerer sig ikke og tager gerne imod spørgsmål – og siger »det ved jeg ikke«, når man ikke ved det.

Hvad vi lærer

• Man dømmer efter det, der bliver sagt.
• Ønsk Paradiset for alle.
• Isolér dig ikke; del det gode.

Praktiske råd

1. Sværg ikke ved Allah om ligegyldigheder.
   Hvad vi har lært: Ordet mister sin værdi, når det bruges om alt.
   Sådan: Læg mærke til, hvor ofte du siger »wallāhi« i denne uge, og skær ned.
   Hvorfor: Stop med at sværge ved Allah i hverdagsdiskussioner.
2. Ønsk det gode for dine kolleger og studiekammerater.
   Hvad vi har lært: Profeten ﷺ ønskede, at så mange som muligt blev reddet.
   Sådan: Tag imod en kollegas eller studiekammerats spørgsmål om islam med åbenhed, og sig ærligt, hvis du ikke ved svaret.
   Hvorfor: Man taler og handler anderledes, når man ønsker det gode for andre.

Ḥadīth 4: »Skar du hans hjerte op?«

Fortalt af Usāmah ibn Zayd

Læst op i videoen ved 50:39

Kort resumé

Usāmah ibn Zayd fortalte, at han på et felttog dræbte en mand, efter at manden havde sagt lā ilāha illā Allāh. Profeten ﷺ spurgte gentagne gange: Dræbte du ham, efter at han havde sagt lā ilāha illā Allāh? Usāmah sagde, at manden kun sagde det af frygt for våbnet, og Profeten ﷺ sagde: Skar du hans hjerte op, så du vidste, om han mente det eller ej?

Forklaring (sharḥ)

Profeten ﷺ blev ved med at gentage spørgsmålet, til Usāmah ønskede, at han først var blevet muslim den dag.

I en anden version spurgte Profeten ﷺ, om han havde skåret mandens hjerte op for at vide, om han mente det.

Underviseren siger: hvis man selv i krig, hvor folk lyver for at redde sig selv, skal tro på det sagte, så endnu mere i hverdagen – i ægteskab, familie og venskaber.

Det islamiske svar er: Jeg hører, hvad du siger, og resten overlader jeg til Allah. Det kunne redde mange ægteskaber, venskaber og samarbejder.

Ingen har adgang til et andet menneskes hjerte, og ingen står over dette princip – heller ikke Usāmah, som Profeten ﷺ elskede.

Hvad vi lærer

• Tro på det sagte, også når du føler noget andet.
• Ingen har adgang til et andet menneskes hjerte.

Praktiske råd

1. Sig: Jeg hører, hvad du siger.
   Hvad vi har lært: Profeten ﷺ irettesatte Usāmah for at dømme efter hjertet.
   Sådan: Næste gang du er uenig med din ægtefælle eller en ven, så svar: »Jeg hører, hvad du siger«, og lad være med at tillægge dem motiver.
   Hvorfor: Mange ægteskaber og venskaber kunne reddes af dette princip.

Fra undervisning til handling

1. Opmuntr dem, der begynder at praktisere.
   Hvad vi har lært: Det indre er Allahs.
   Sådan: Sig noget opmuntrende til en, der er begyndt at bede, bære hijab eller komme i moskeen.
   Hvorfor: Mistænkeliggør ikke dem, der begynder at praktisere.
2. Sig: Jeg hører, hvad du siger.
   Hvad vi har lært: »Skar du hans hjerte op?« (Riyāḍ 393).
   Sådan: Brug sætningen i din næste uenighed i stedet for at tillægge den anden motiver.
   Hvorfor: Princippet kan redde ægteskaber og venskaber.
3. Vær streng mod dig selv, ikke mod andre.
   Hvad vi har lært: Det eneste hjerte, du kender, er dit eget.
   Sådan: Skriv én ting ned, du vil forbedre i dit eget hjerte i denne uge.
   Hvorfor: Vi bør bruge energien på vores egen oprigtighed.
4. Ring og sig undskyld.
   Hvad vi har lært: Abū Bakr søgte straks tilgivelse.
   Sådan: Ring inden næste søndag til en, du har været uenig med, og sig undskyld.
   Hvorfor: Det gives som ugens første praktiske opgave.
5. Bed for den, du tænker dårligt om.
   Hvad vi har lært: Man dømmer ikke andres hjerter.
   Sådan: Når du fanger dig selv i at tvivle på nogens oprigtighed, så bed for dem med det samme.
   Hvorfor: Duʿāʾ fjerner trangen til at dømme.
6. Tal imod uret.
   Hvad vi har lært: Vi har et ansvar for at tale imod uret, uanset hvem den rammer.
   Sådan: Sig venligt fra, næste gang nogen i en samtale tillægger andre hensigter.
   Hvorfor: Der er brug for flere, der siger imod på stedet.