Gå til indhold
Giv feedbackLog ind
← Til lektionenVælg »Gem som PDF« som printer for at få en PDF-fil.
Riyāḍ al-Ṣāliḥīn · Lektion 48

Lektion 48 · At ære de lærde og sine ældre

kap. 44

Hentet 11. november 2026 fra riyad-platformen · undervisning ved MUNIDA

Resumé: At ære de lærde, de ældre og dem med fortrin

Underviserens pointer

  • Der henvises til Profetens ﷺ ord om bedrageriske år, hvor løgneren troes og den sandfærdige kaldes løgner, og hvor de inkompetente taler på folks vegne (Sunan Ibn Mājah, ed. al-Arnaʾūṭ, 5/162, nr. 4036; ḥasan ifølge udgiverne, selv om denne isnād er svag).
  • Efter de nære relationer handler kapitlet om den ydre kreds: de ældre, de yngre og de lærde. Sharīʿah regulerer også, hvordan vi behandler hinanden, og relationer må ikke være transaktionelle.
  • Al-Zumar 39:9: de, der ved, og de, der ikke ved, er ikke lige. Alle er skabt med fiṭrah, men hvordan man bruger livet og forstanden, afgør ens plads.
  • Vi kalder i dag lærere og ældre ved navn og er rå mod de yngre; islam afviser selektiv adab, og alle relationer bygger på respekt.
  • At ophøje de lærde betyder ikke at følge dem blindt; man kan være uenig med respekt.
  • Riyāḍ 348: den, der leder bønnen, vælges efter Koran, sunnah, hijrah og alder – kvaliteter, ikke familie – og værten leder i sit eget hjem.
  • Riyāḍ 349: stå lige i rækkerne; ydre orden og indre harmoni hænger sammen, og de forstandige står nærmest imāmen.
  • Riyāḍ 352: den, der havde taget mest Koran til sig, blev lagt først i graven; Koranen skal forstås og efterleves, ikke kun memoreres.
  • Riyāḍ 354: at ære den ældre muslim, Koranens bærer, der hverken overdriver eller forsømmer, og den retfærdige leder hører til at ære Allah.
  • Riyāḍ 355: den, der ikke er barmhjertig mod de små og ikke ærer de store, hører ikke til os – respekt opad og omsorg nedad.
  • Riyāḍ 351 og 358: lad den ældste tale først; visdom går tabt, når de unge ikke lytter til de ældre.
  • Afslutning: vis respekt uden at forvente noget igen – lad de ældre tale først, afbryd ikke, vis omsorg for de yngre, og ophøj efter islams målestok, ikke efter følgere, status eller økonomi.

Begreber

Sammenhæng

Lektionen indleder sæsonen efter en pause og gennemgår kapitel 44, »Bāb tawqīr al-ʿulamāʾ wa-l-kibār wa-ahl al-faḍl …«, efter kapitlerne om forældre og slægt. Den går igennem al-Zumar 39:9 og Riyāḍ 348, 349, 352, 354, 355, 351, 358 og 359; Riyāḍ 350, 353, 356 og 357 gennemgås ikke.

Underviserens råd

  • Tiltal lærere og ældre respektfuldt, ikke bare ved navn.
  • Vær den samme over for familien som i moskeen.
  • Vær uenig med respekt.
  • Lad værten lede bønnen i sit hjem.
  • Lad dem bag imāmen rette ham, ikke hele moskeen.
  • Lad det, du memorerer, kunne ses i din adfærd.
  • Lad de ældre tale først, og gå bag dem.
  • Sæt dig ikke, før de ældre har sat sig.
  • Vis dine lærere respekt i undervisningen.
  • Ring til eller besøg en ældre, og rejs dig, når en ældre kommer ind.

Ḥadīth 1: Hvem der skal lede bønnen

Fortalt af Abū Masʿūd ʿUqbah ibn ʿAmr al-Badrī

Læst op i videoen ved 17:58

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Den, der kan mest af Allahs Bog, leder folket i bøn; er de lige i Koranen, så den, der kender sunnah bedst; er de lige i sunnah, så den, der udvandrede først; er de lige i udvandringen, så den ældste. Ingen må lede en anden i bøn på dennes område eller sætte sig på hans hædersplads i hans hjem uden hans tilladelse.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren forklarer, at man i bønnen ophøjes efter sine kvaliteter og ofre, ikke efter familie eller stamme.

Den, der udvandrede først, har forrang, fordi det giver større belønning at ofre, når det er svært.

Er de lige, går den ældste forud, fordi alder giver erfaring og livsvisdom.

Ingen skal lede en anden i dennes domæne: hos en anden i hjemmet er det husets mand, der leder bønnen, medmindre han giver lov.

At ophøje dem, Allah har ophøjet, betyder ikke at følge dem blindt eller anse dem for ufejlbarlige; det er en tilbedelse, som man belønnes for.

Underviseren nævner, at den, der er ydmyg for Allahs skyld, bliver ophøjet af Allah.

Hvad vi lærer

  • Man ophøjes efter kvaliteter, ikke efter familie.
  • Respektér andres autoritet i deres eget domæne.
  • At ophøje dem, Allah har ophøjet, er en tilbedelse.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ Muslim, 673 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 1/465, nr. 673 (sunnah.com) (290), Kitāb al-masājid wa-mawāḍiʿ al-ṣalāh, bāb man aḥaqq bi-l-imāmah (hovedteksten har »silman« – først til islam – hvor al-Ashajjs overlevering har »sinnan« – den ældste). Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 348 (sunnah.com), kapitel 44 (Bāb tawqīr al-ʿulamāʾ wa-l-kibār wa-ahl al-faḍl …), ed. al-Faḥl s. 129. Ḥadīthen om, at Allah ophøjer den, der er ydmyg for Hans skyld, som underviseren nævner, svarer til Abū Hurayrahs »wa-mā tawāḍaʿa aḥadun lillāh illā rafaʿahu Allāh« i Ṣaḥīḥ Muslim nr. 2588 (sunnah.com) (69), ed. ʿAbd al-Bāqī 4/2001.)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 673 (sunnah.com)). – kilde: Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 1/465, nr. 673 (sunnah.com) (290); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 129, nr. 348 (sunnah.com) (»rawāhu Muslim«), udgiverens note 1.

Ḥadīth 2: Stå lige, og lad de forstandige stå nærmest

Fortalt af Abū Masʿūd ʿUqbah ibn ʿAmr al-Badrī

Læst op i videoen ved 24:17

Kort resumé

Profeten ﷺ rettede deres skuldre i bønnen og sagde: Stå lige, og vær ikke uensartede, så jeres hjerter bliver uenige. Lad de modne og forstandige blandt jer stå nærmest mig, så dem, der kommer efter dem, så dem, der kommer efter dem.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren spørger, hvad det at stå lige har med hjertets uenighed at gøre, og forklarer, at hjertet styrer kroppen, så uorden i rækkerne kan avle uenighed og fjendskab indadtil.

Ydre orden og indre harmoni hænger sammen; den ydre adab spejler den indre, og respekt, der kun vises for nogen eller når andre ser, kan være et tegn på hykleri.

De modne og forstandige skal stå lige bag imāmen, fordi de skal kunne hjælpe ham og rette hans fejl.

Islam ophøjer folk efter det, de bringer med sig, ikke efter navn eller familie.

Der er en etikette i bønnen: det er dem bag imāmen, der retter ham, ikke hele moskeen.

De lærde ophøjes, fordi de viser vejen til Paradiset; underviseren nævner ḥadīthen om, at de lærde er profeternes arvinger.

En ansat imām i en moské går forud for selv den største lærde; hjemme hos nogen leder værten, hvis han kan bede korrekt.

Underviseren nævner den shāfiʿītiske holdning, at den med mest fiqh-viden går forud, fordi bønnen kræver kendskab til dens regler, og understreger respekten for alle fire madhhaber.

Hvad vi lærer

  • Ydre orden og indre harmoni hænger sammen.
  • Selektiv respekt kan være et tegn på hykleri.
  • Viden om bønnens regler er vigtig.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ Muslim, 432 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 1/323, nr. 432 (sunnah.com) (122), Kitāb al-ṣalāh, bāb taswiyat al-ṣufūf wa-iqāmatihā … wa-taqdīm ulī al-faḍl wa-taqrībihim min al-imām. Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 349 (sunnah.com), kapitel 44 (Bāb tawqīr al-ʿulamāʾ wa-l-kibār wa-ahl al-faḍl …), ed. al-Faḥl s. 129. Ḥadīthen om de lærde som profeternes arvinger, som underviseren nævner: Sunan Abī Dāwūd, ed. al-Arnaʾūṭ, 5/485, nr. 3641 (sunnah.com), Kitāb al-ʿilm, bāb al-ḥathth ʿalā ṭalab al-ʿilm (Abū al-Dardāʾ); udgiveren: »ḥasan bi-shawāhidihi«, mens denne isnād er svag på grund af Kathīr ibn Qays.)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 432 (sunnah.com)). – kilde: Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 1/323, nr. 432 (sunnah.com) (122); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 129, nr. 349 (sunnah.com) (»rawāhu Muslim«), udgiverens note 1.

Ḥadīth 3: Den, der havde taget mest Koran til sig, blev lagt først i graven

Fortalt af Jābir ibn ʿAbdillāh

Læst op i videoen ved 36:39

Kort resumé

Efter Uḥud lagde Profeten ﷺ to af de dræbte i samme grav og spurgte, hvem af dem der havde taget mest af Koranen til sig; den, der blev peget på, lagde han først i graven.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren fortæller om Uḥud, hvor mange ṣaḥābah faldt, og hvor de måtte begraves hurtigt og flere i samme grav.

Den, der havde taget mest Koran til sig, blev lagt først: Koranen ophøjer mennesket i livet, i graven og på dommedagen.

Profeten ﷺ sagde ikke »den, der havde memoreret mest«, men »den, der havde taget mest til sig«; underviseren gengiver en forklaring om, at Koranen var blevet en del af deres væsen, adfærd og tænkning.

I ṣaḥābahs tid hang memorering og forståelse sammen; i dag er memorering uden forståelse ikke det samme.

Målet med at lære Koranen er ikke kun memorering som en præstation, men at den trænger ind i hjertet og former, hvordan vi ser verden og behandler andre.

Hvad vi lærer

  • Koranen ophøjer i livet, i døden og på dommedagen.
  • Forståelse og efterlevelse er det vigtige, ikke kun memorering.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, 1343 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah, 2/91, nr. 1343 (sunnah.com), Kitāb al-janāʾiz, bāb al-ṣalāh ʿalā al-shahīd (dér står »fī thawbin wāḥid« – i én klædning – hvor Riyāḍ har »yaʿnī fī al-qabr« – det vil sige i graven). Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 352 (sunnah.com), kapitel 44 (Bāb tawqīr al-ʿulamāʾ wa-l-kibār wa-ahl al-faḍl …), ed. al-Faḥl s. 130.)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ al-Bukhārī (nr. 1343 (sunnah.com)). – kilde: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah, 2/91, nr. 1343 (sunnah.com); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 130, nr. 352 (sunnah.com) (»rawāhu al-Bukhārī«), udgiverens note 1.

Ḥadīth 4: At ære den ældre, Koranens bærer og den retfærdige leder

Fortalt af Abū Mūsā al-Ashʿarī

Læst op i videoen ved 42:26

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Det hører til at ære Allah at ære den gråhårede muslim, den, der bærer Koranen uden at overdrive eller forsømme den, og den retfærdige magthaver.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren siger, at det at ære den ældre muslim er en måde at tilbede Allah på, og at målet ikke er at blive æret igen.

Koranens bærer er den, der bærer den med sig i hjertet overalt – ikke den, der blot kan den udenad.

Underviseren gengiver forklaringer på at overdrive: at gå op i læsemåden og tajwīd og forsømme betydningen, eller at gå til ekstreme holdninger, som de lærde ikke har.

Man ærer ikke en leder, blot fordi han er leder, men den retfærdige leder, i hvis skygge de undertrykte finder ly.

Hvad vi lærer

  • Man ærer andre for Allahs skyld, ikke for at blive æret igen.
  • Koranens bærer hverken overdriver eller forsømmer.

Praktiske råd

Reference: Sunan Abī Dāwūd, 4843 (sunnah.com) (Sunan Abī Dāwūd, ed. al-Arnaʾūṭ, 7/212, nr. 4843 (sunnah.com), Kitāb al-adab, bāb fī tanzīl al-nās manāzilahum. Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 354 (sunnah.com), kapitel 44 (Bāb tawqīr al-ʿulamāʾ wa-l-kibār wa-ahl al-faḍl …), ed. al-Faḥl s. 130, hvor al-Nawawī kalder ḥadīthen ḥasan.)
Autenticitet: Ḥasan ifølge al-Nawawī. Udgiverne af Sunan Abī Dāwūd: »isnāduhu ḥasan«; de anfører, at al-Dhahabī og Ibn Ḥajar kaldte ḥadīthen ḥasan, og at al-ʿIrāqī kaldte isnāden ḥasan. De nævner også overleveringer, hvor ordene står som Abū Mūsās egne. – kilde: Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 130, nr. 354 (sunnah.com); Sunan Abī Dāwūd, ed. al-Arnaʾūṭ, 7/212, nr. 4843 (sunnah.com), note 1.

Ḥadīth 5: Barmhjertighed mod de små og respekt for de store

Fortalt af ʿAmr ibn Shuʿayb fra sin far fra sin bedstefar

Læst op i videoen ved 46:53

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Den, der ikke viser barmhjertighed mod vores små og ikke kender vores ældres ære, hører ikke til os.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren siger, at den, Profeten ﷺ er stolt af, viser omsorg og barmhjertighed mod de yngre og ærer de ældre: respekt opad og omsorg nedad.

Han gengiver et udsagn: ser du en ældre, så tænk, at han er bedre end dig, fordi han har tilbedt Allah længere; ser du en yngre, så tænk, at han er bedre end dig, fordi du har syndet længere.

Allah har æret Ādams børn (al-Isrāʾ 17:70), så alle mennesker skal respekteres, og det er en tilbedelse at ophøje dem, der skal ophøjes.

I praksis: tal ikke, før de ældre har talt, og gå bag dem, når I går ind et sted.

Hvad vi lærer

  • Respekt opad og omsorg nedad.
  • Ydmyghed over for både ældre og yngre.

Praktiske råd

Reference: Sunan Abī Dāwūd, 4943 (sunnah.com) (Sunan al-Tirmidhī, ed. Shākir, 4/322, nr. 1920 (sunnah.com), Abwāb al-birr wa-l-ṣilah, bāb mā jāʾa fī raḥmat al-ṣibyān (ʿAmr ibn Shuʿayb fra sin far fra sin bedstefar); Sunan Abī Dāwūd, ed. al-Arnaʾūṭ, 7/299, nr. 4943 (sunnah.com), Kitāb al-adab, bāb fī al-raḥmah (via Ibn ʿĀmir fra ʿAbd Allāh ibn ʿAmr, med »ḥaqq kabīrinā«). Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 355 (sunnah.com), kapitel 44 (Bāb tawqīr al-ʿulamāʾ wa-l-kibār wa-ahl al-faḍl …), ed. al-Faḥl s. 131, hvor al-Nawawī kalder ḥadīthen ṣaḥīḥ og gengiver al-Tirmidhīs bedømmelse »ḥasan ṣaḥīḥ«.)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ ifølge al-Nawawī. Al-Tirmidhī: »ḥasan ṣaḥīḥ«. Udgiverne af Sunan Abī Dāwūd om nr. 4943 (sunnah.com): »isnāduhu ṣaḥīḥ«. – kilde: Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 131, nr. 355 (sunnah.com); Sunan al-Tirmidhī, ed. Shākir, 4/322, al-Tirmidhīs bemærkning efter nr. 1921; Sunan Abī Dāwūd, ed. al-Arnaʾūṭ, 7/299, nr. 4943 (sunnah.com), note 1.

Ḥadīth 6: Lad den ældste tale

Fortalt af Sahl ibn Abī Ḥathmah

Læst op i videoen ved 49:49

Kort resumé

Da nogle kom til Profeten ﷺ for at fortælle om en dræbt slægtning, og den yngste begyndte at tale, sagde han: Lad den ældste tale, lad den ældste tale.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren nævner beretningen, hvor Profeten ﷺ lærte den yngste at lade den ældste tale først.

De ældre taler først på grund af deres livserfaring og visdom; sætter vi os foran dem, går visdom tabt.

Han er bekymret for en generation, der har mere adgang til viden og teknologi og derfor tror, den ved bedre end de ældre.

Hvornår har vi sidst bare siddet og lyttet til de ældre? Sæt dig ikke, før de ældre har sat sig – også mellem søskende.

Egoet skal tøjles: storebror og storesøster skal respekteres, og de skal til gengæld vise omsorg for de yngre.

Indfør respekten igen i hjemmene, klasseværelserne og uddannelserne, især over for lærerne; underviseren gengiver de lærdes udsagn om at skylde den, der har lært en noget, alt.

Hvad vi lærer

  • Visdom går tabt, når de unge ikke lytter til de ældre.
  • Respekt opad og omsorg nedad – også mellem søskende.
  • Vis dine lærere respekt.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, 3173 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah, 4/101, nr. 3173 (sunnah.com), Kitāb al-jizyah, bāb al-muwādaʿah wa-l-muṣālaḥah maʿa al-mushrikīn bi-l-māl wa-ghayrihi; Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 3/1291–1292, nr. 1669 (sunnah.com) (1), Kitāb al-qasāmah wa-l-muḥāribīn wa-l-qiṣāṣ wa-l-diyāt, bāb al-qasāmah (dér »kabbir al-kubra fī al-sinn«). Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 351 (sunnah.com), kapitel 44 (Bāb tawqīr al-ʿulamāʾ wa-l-kibār wa-ahl al-faḍl …), ed. al-Faḥl s. 130.)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: muttafaq ʿalayh – ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ al-Bukhārī (nr. 3173 (sunnah.com)) og Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 1669 (sunnah.com)). – kilde: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah, 4/101, nr. 3173 (sunnah.com); Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 3/1291, nr. 1669 (sunnah.com) (1); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 130, nr. 351 (sunnah.com) (»muttafaq ʿalayh«), udgiverens note 2.

Ḥadīth 7: Samurah talte ikke, når der var ældre til stede

Fortalt af Samurah ibn Jundab

Læst op i videoen ved 54:44

Kort resumé

Samurah ibn Jundab fortalte, at han var en ung dreng på Profetens ﷺ tid og huskede meget af det, han sagde, men at det eneste, der holdt ham tilbage fra at tale, var, at der var mænd til stede, som var ældre end ham.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren fortæller, at Samurah var meget sammen med Profeten ﷺ og huskede meget, men ikke talte, når der var ældre til stede, selv om han vidste, at det, han ville sige, havde betydning.

Ingen sagde til ham, at han var for ung; det var hans egen adab.

Hvad vi lærer

  • Adab over for de ældre kommer indefra.
Reference: Ṣaḥīḥ Muslim, 964 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 2/664, nr. 964 (sunnah.com) (88), Kitāb al-janāʾiz, bāb ayna yaqūm al-imām min al-mayyit li-l-ṣalāh ʿalayh – her står Samurahs ord i uddraget. Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah, 2/88–89, nr. 1331 (sunnah.com), Kitāb al-janāʾiz, bāb al-ṣalāh ʿalā al-nufasāʾ, har en forkortet version om begravelsesbønnen uden disse ord. Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 358 (sunnah.com), kapitel 44 (Bāb tawqīr al-ʿulamāʾ wa-l-kibār wa-ahl al-faḍl …), ed. al-Faḥl s. 131 (»muttafaq ʿalayh«; al-Faḥl: al-Bukhārīs version er forkortet).)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ordene står i Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 964 (sunnah.com)); al-Bukhārī (nr. 1331 (sunnah.com)) har en forkortet version af beretningen. – kilde: Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 2/664, nr. 964 (sunnah.com) (88); Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah, 2/88–89, nr. 1331 (sunnah.com); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 131, nr. 358 (sunnah.com) (»muttafaq ʿalayh«), udgiverens note 1.

Ḥadīth 8: Den, der ærer en ældre, bliver selv æret

Fortalt af Anas ibn Mālik

Læst op i videoen ved 55:26

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde ifølge denne overlevering: Intet ungt menneske ærer en ældre for hans alders skyld, uden at Allah sender nogen, der ærer ham, når han selv bliver gammel.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren siger, at der er forskellige holdninger til, om ḥadīthen er autentisk, men at dens mening er rigtig.

Man bliver gengældt med det, man selv gør: ærer man de ældre som ung, sørger Allah for, at nogen ærer en, når man bliver ældre.

Hvad vi lærer

  • Man gengældes med det, man selv gør.
Reference: Sunan al-Tirmidhī, 2022 (sunnah.com) (Sunan al-Tirmidhī, ed. Shākir, 4/372–373, nr. 2022 (sunnah.com), Abwāb al-birr wa-l-ṣilah, bāb mā jāʾa fī ijlāl al-kabīr; al-Tirmidhī: »gharīb; vi kender den kun fra denne shaykh, Yazīd ibn Bayān«. Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 359 (sunnah.com), kapitel 44 (Bāb tawqīr al-ʿulamāʾ wa-l-kibār wa-ahl al-faḍl …), ed. al-Faḥl s. 132, hvor al-Nawawī gengiver al-Tirmidhīs bedømmelse »gharīb«, og al-Faḥl i sin note anfører, at den er svag på grund af to rapportører.)
Autenticitet: Al-Tirmidhī: »gharīb« (gengivet af al-Nawawī). Al-Faḥl: det betyder svag, på grund af Yazīd ibn Bayān og hans shaykh Abū al-Riḥāl al-Anṣārī. – kilde: Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 132, nr. 359 (sunnah.com) med al-Faḥls note.

Fra undervisning til handling

Resumé, forklaringer og praktiske råd er redaktionens sammenfatning af undervisningen; se lektionens side for video, tidspunkter og kilder.