Lektion 44 · Kapitlet om naboens ret

Ḥadīth 1: Jibrīl blev ved med at anbefale naboen

Fortalt af Ibn ʿUmar og ʿĀʾishah

Læst op i videoen ved 14:40

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Jibrīl blev ved med at anbefale mig naboen, til jeg troede, at han ville gøre ham til arving.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren forklarer, at Jibrīl kom med åbenbaring om naboen så ofte, at Profeten ﷺ troede, at naboen ville få arveret – så høj er naboens status.

Han vender tilbage til slutningen af al-Nisāʾ 4:36: Allah elsker ikke den indbildske, der praler og ser ned på andre.

Den, der har de egenskaber, bliver svær at omgås og svigter i alle relationerne i verset – også over for naboen.

Mærker man, at man svigter sin nabo, skal man spørge sig selv, om det skyldes hovmod i hjertet.

Hvad vi lærer

• Naboen har en meget høj status.
• Dårligt naboskab kan have rod i hovmod.

Praktiske råd

1. Undersøg dit hjerte for hovmod.
   Hvad vi har lært: Allah elsker ikke den indbildske og pralende, og hovmod skader relationerne.
   Sådan: Tænk på én nabo, du har forsømt, og spørg dig selv ærligt, hvad der holder dig tilbage.
   Hvorfor: De, der svigter deres naboer, bør spørge, hvad der ligger bag.

Ḥadīth 2: Kom mere vand i suppen, og husk dine naboer

Fortalt af Abū Dharr

Læst op i videoen ved 17:54

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde til Abū Dharr: Når du laver suppe, så kom mere vand i, og tag dig af dine naboer. I en anden version: se så efter en husstand blandt dine naboer, og giv dem noget af den på passende vis.

Forklaring (sharḥ)

Ordet for at tage sig af naboerne rummer to betydninger: at se efter dem og at opfylde sin pligt over for dem.

Den anden version siger, at man skal se efter en familie blandt naboerne, der har et behov, og give dem på passende vis – i overensstemmelse med normerne.

Første lærdom: hav altid naboen i tankerne, når du laver mad, bager, handler ind eller fejrer ʿīd.

Anden lærdom: stil ikke for store krav til dig selv. Profeten ﷺ sagde at komme mere vand i – den billigste del – og det viser, at man skal give det, man kan.

Giv efter det, der er normalt både for dig og i samfundet, så det hverken bliver for svært eller overdrevet, og med omtanke for, hvad modtageren kan bruge.

Hvad vi lærer

• Hav altid naboen i tankerne.
• Selv det mindste tæller; giv det, du kan.
• Giv efter normen, uden at overdrive.

Praktiske råd

1. Lav lidt ekstra til naboen.
   Hvad vi har lært: Den, der laver mad, skal tænke på sine naboer.
   Sådan: Næste gang du laver mad eller bager, så lav en portion ekstra, og giv den til en nabo.
   Hvorfor: Man skal altid have naboen i tankerne, når man laver mad eller handler ind.

Ḥadīth 3: Den, hvis nabo ikke er sikker for hans ondskab

Fortalt af Abū Hurayrah

Læst op i videoen ved 23:47

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde tre gange: Ved Allah, han tror ikke. Der blev spurgt: Hvem, Allahs Sendebud? Han sagde: Den, hvis nabo ikke er sikker for hans ondskab. I Muslims version: Den, hvis nabo ikke er sikker for hans ondskab, kommer ikke ind i Paradiset.

Forklaring (sharḥ)

Naboskab er en del af troen. Efter de gode handlinger kommer nu det, man skal undgå.

Profeten ﷺ gentog sætningen tre gange med ed; underviseren forklarer, at gentagelsen indprenter budskabet og viser, hvor alvorligt det er.

Den, der på nogen måde generer sin nabo, så naboen ikke føler sig sikker, er i fare; i Muslims version kommer han ikke ind i Paradiset.

Underviseren understreger, at sproget er vigtigt for at forstå Koranen og ḥadīth.

Ved modsætningsslutning gælder det omvendte: den, hvis nabo er sikker for ham, har īmān og kan håbe på Paradiset – også bare ved at være en stille og hensynsfuld nabo.

Naboskab har to sider: at gøre godt og at holde det onde tilbage. Kan man ikke det første, kan man i det mindste lade være med at skade.

Al-bawāʾiq betyder ondskab og skade.

Hvad vi lærer

• Den, der generer sin nabo, er i fare.
• Naboskab er både at gøre godt og at holde det onde tilbage.
• Skad ikke din nabo.

Praktiske råd

1. Vær i det mindste den, der ikke skader.
   Hvad vi har lært: Den, hvis nabo er sikker for ham, kan håbe på Paradiset.
   Sådan: Overvej, om noget af det, du gør – støj, parkering, affald – generer dine naboer, og ret én ting.
   Hvorfor: Man kan i det mindste være den nabo, der ikke generer nogen.

Ḥadīth 4: Ringeagt ikke en lille gave – selv en fårefod

Fortalt af Abū Hurayrah

Læst op i videoen ved 31:45

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde til de muslimske kvinder, at ingen nabokvinde må ringeagte en gave til sin nabokvinde, om så det er en fårefod.

Forklaring (sharḥ)

Ḥadīthen henvender sig til kvinderne, men underviseren siger, at den gælder alle.

Selv en fårefod – noget, få spiser – er nok: også den mindste gave opfylder påbuddet om at være god mod naboen.

Overdriv ikke, når du giver. Gør man det til en stor opgave med indpakning og billeder, bliver det en byrde, og så ophører naboskabet.

Godt naboskab burde ikke være svært: bank på, smil, og giv lidt af det, du har. Det er ofte tanken, der tæller.

Naboen bor væg mod væg og kan hjælpe ved sygdom, med børn og mad og passe på hjemmet, når man rejser.

Hvad vi lærer

• Selv en lille gave har værdi.
• Overdriv ikke, ellers holder det ikke.
• En god nabo er en stor hjælp i hverdagen.

Praktiske råd

1. Bank på hos din nabo med en lille gave.
   Hvad vi har lært: Selv det mindste opfylder påbuddet om at være god mod naboen.
   Sådan: Giv denne uge noget enkelt til en nabo – en hilsen, et smil eller lidt mad.
   Hvorfor: Godt naboskab behøver ikke at være svært.

Ḥadīth 5: Forhindr ikke din nabo i at sætte en bjælke i din mur

Fortalt af Abū Hurayrah

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: En nabo må ikke forhindre sin nabo i at sætte en bjælke i hans mur. Abū Hurayrah sagde derefter: Hvorfor ser jeg jer vende jer bort fra den? Ved Allah, jeg vil kaste den ind mellem jeres skuldre.

Forklaring (sharḥ)

Efter kvinderne henvender ḥadīthen sig til mændene: man må ikke forhindre sin nabo i at sætte en bjælke fast i ens mur.

Abū Hurayrah så, at tilhørerne vendte sig bort fra denne sunnah, og underviseren nævner, at de i Imām Aḥmads version bøjede hovedet.

Det er svært at være tålmodig med naboen – børn der løber, madlugt, affald og larm – men belønningen er stor.

Naboskab bygger på overbærenhed: at undskylde, tilgive og være tålmodig, ikke på diskussion og strid.

Mange problemer løses, når man selv tilgiver, også selv om den anden ikke gør; et hjerte uden fjendskab giver adgang til forståelse af Koranen.

Relationer bygget på andet end Allah ender i skuffelse; gør man godt for Allahs skyld, også over for svære mennesker, bliver man ved med at give.

Hvad vi lærer

• Naboskab bygger på overbærenhed.
• Tilgiv, selv om den anden ikke gør.
• Gør godt for Allahs skyld, så skuffes du ikke.

Praktiske råd

1. Tilgiv din nabo i dit hjerte.
   Hvad vi har lært: Naboskab bygger på overbærenhed og tilgivelse.
   Sådan: Tænk på noget, en nabo har generet dig med, og beslut at tilgive det uden at kræve noget tilbage.
   Hvorfor: Mange problemer forsvinder, når man selv tilgiver.

Ḥadīth 6: Skad ikke din nabo, ær din gæst, og tal godt eller ti

Fortalt af Abū Hurayrah

Læst op i videoen ved 42:39

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Den, der tror på Allah og den Yderste Dag, skal ikke skade sin nabo; den, der tror på Allah og den Yderste Dag, skal ære sin gæst; og den, der tror på Allah og den Yderste Dag, skal sige noget godt eller tie. I Abū Shurayḥs version: skal gøre godt mod sin nabo.

Forklaring (sharḥ)

De to aḥādīth er blandt Profetens ﷺ korte, men altomfattende udsagn; de samler fundamentet for god karakter.

Fire fundamenter: skad ikke din nabo, gør godt mod din nabo, ær din gæst, og sig noget godt eller ti.

Udsagn falder i tre slags: det, der er helt godt, skal man sige; det, der er ondt, må man ikke sige; og det, man er i tvivl om, holder man tilbage som en gråzone.

Ḥadītherne knytter īmān sammen med at undgå at skade naboen og at gøre godt mod den.

Underviseren foreslår at invitere naboen hjem til et måltid, muslim eller ej, og at være gavmild uden at tælle.

Hvad vi lærer

• Få ord kan rumme fundamentet for god karakter.
• Er du i tvivl, om det, du vil sige, gavner, så ti.
• Gæstfrihed og godt naboskab hører til īmān.

Praktiske råd

1. Tænk, før du taler.
   Hvad vi har lært: Sig noget godt eller ti.
   Sådan: Spørg dig selv i denne uge, før du siger noget kritisk, om det gavner – og ti, hvis du er i tvivl.
   Hvorfor: Man skal holde tilbage, når man er i tvivl, om det, man vil sige, gavner.
2. Invitér din nabo på mad.
   Hvad vi har lært: Den, der tror på Allah og den Yderste Dag, ærer sin gæst og gør godt mod sin nabo.
   Sådan: Invitér en nabo hjem til et måltid eller en kop te inden for den næste måned.
   Hvorfor: Invitér naboen hjem som en måde at styrke īmān på.

Ḥadīth 7: Begynd med den nabo, hvis dør er nærmest

Fortalt af ʿĀʾishah

Læst op i videoen ved 49:20

Kort resumé

ʿĀʾishah spurgte: Allahs Sendebud, jeg har to naboer; hvem af dem skal jeg give gave til? Han sagde: Til den af dem, hvis dør er nærmest dig.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren samler lektionens principper: godt naboskab hører til īmān, hav naboen i tankerne, selv det mindste tæller, tag hensyn til normer og kultur, gør naboen tryg, og giv af det, du har.

Han vender tilbage til Riyāḍ 306, som også kan forstås om modtageren: tag imod en gave med tak. Lyv ikke, men sig noget venligt – det er rizq fra Allah gennem naboen.

Han nævner ḥadīthen om, at den, der ikke takker mennesker, ikke takker Allah.

Forhindr ikke naboen i at gøre noget, og vær nem i alle relationer: som ven, søn, forælder, ægtefælle og nabo.

Holder man selv en fest, er det god adab at sige det til naboerne på forhånd. Er man den, der bliver generet, skal man være tålmodig, bygge en relation først og så tage det op venligt.

Ḥadīthen lærer at begynde med den nærmeste dør: start med det, der er tættest på dig, og byg op derfra – men på en måde, så de andre naboer ikke føler sig forbigået.

At give kan også være hjælp: at hjælpe med at flytte, bære eller lektiehjælp. Det handler om barakah i tiden, ikke mængden.

Underviseren nævner fire slags naboer – muslim og slægt, muslim, slægt men ikke muslim, og hverken-eller – og siger, at alle skal have den bedste behandling, mens slægt har yderligere rettigheder.

Islam sigter mod at forbedre samfundet, og godt naboskab er en del af det; ser man noget, der skader området, kan man hjælpe på en god måde.

Hvad vi lærer

• Tag imod en gave med tak.
• Vær nem i alle relationer.
• Byg en relation, før du løser et problem.
• Begynd med den nærmeste.
• Alle naboer har ret til god behandling.

Praktiske råd

1. Sig det til naboerne, før du holder fest.
   Hvad vi har lært: God adab tager hensyn til naboerne.
   Sådan: Fortæl dine naboer på forhånd, næste gang du skal have mange gæster, og spørg, om det passer dem.
   Hvorfor: Man bør gå ned og sige det til naboerne, når man skal holde en større sammenkomst.
2. Byg relationen, før du påtaler noget.
   Hvad vi har lært: Budskaber bliver modtaget, når folk kender en.
   Sådan: Hils på den nabo, du har et problem med, og byg en relation, før du nævner problemet.
   Hvorfor: Vær tålmodig, lær naboen at kende, og tag først derefter et problem op venligt.
3. Hjælp din nabo i praksis.
   Hvad vi har lært: At give kan også være tid og hjælp.
   Sådan: Tilbyd en nabo hjælp med noget konkret i denne måned.
   Hvorfor: Som eksempler nævnes hjælp med at flytte, bære og lektiehjælp.

Ḥadīth 8: Den bedste nabo hos Allah

Fortalt af ʿAbdullāh ibn ʿUmar

Læst op i videoen ved 1:07:17

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Den bedste ledsager hos Allah er den, der er bedst mod sin ledsager, og den bedste nabo hos Allah er den, der er bedst mod sin nabo.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren lader ḥadīthen tale for sig selv: den bedste ledsager og den bedste nabo hos Allah er den, der er bedst mod sin ledsager og sin nabo.

Vil man have den status hos Allah, skal man bare begynde.

Lektionen slutter med en duʿāʾ, bl.a. om god karakter.

Hvad vi lærer

• Den bedste nabo hos Allah er den, der er bedst mod sin nabo.

Praktiske råd

1. Begynd i dag.
   Hvad vi har lært: Status hos Allah opnås ved at være bedst mod sin nabo.
   Sådan: Vælg ét af lektionens principper, og gør det over for en nabo i denne uge.
   Hvorfor: Til slut lyder opfordringen: Gå bare i gang.

Fra undervisning til handling

1. Lav lidt ekstra til naboen.
   Hvad vi har lært: Hav altid naboen i tankerne (Riyāḍ 304).
   Sådan: Lav en ekstra portion, næste gang du laver mad, og giv den til en nabo.
   Hvorfor: Man skal tænke på naboen, når man laver mad.
2. Sørg for, at dine naboer er trygge ved dig.
   Hvad vi har lært: Den, hvis nabo ikke er sikker for ham, advares hårdt (Riyāḍ 305).
   Sådan: Ret én ting i denne uge, der kan genere dine naboer.
   Hvorfor: Man kan i det mindste lade være med at skade.
3. Tilgiv din nabo.
   Hvad vi har lært: Naboskab bygger på overbærenhed (Riyāḍ 307).
   Sådan: Tilgiv i dit hjerte noget, en nabo har gjort, uden at kræve noget tilbage.
   Hvorfor: Mange problemer forsvinder, når man selv tilgiver.
4. Invitér en nabo på mad.
   Hvad vi har lært: Den, der tror, ærer sin gæst og gør godt mod sin nabo (Riyāḍ 308–309).
   Sådan: Invitér en nabo hjem inden for den næste måned.
   Hvorfor: Invitér naboen hjem.
5. Byg relationen, før du påtaler noget.
   Hvad vi har lært: Budskaber bliver modtaget, når folk kender en.
   Sådan: Hils og tal med den nabo, du har et problem med, før du nævner det.
   Hvorfor: Vær tålmodig og venlig.
6. Begynd med den nærmeste dør.
   Hvad vi har lært: Profeten ﷺ rådede til at begynde med den nærmeste nabo (Riyāḍ 310).
   Sådan: Gør noget godt for den nabo, der bor tættest på dig, i denne uge.
   Hvorfor: Man skal starte med det, der er tættest på.