Gå til indhold
Giv feedbackLog ind
← Til lektionenVælg »Gem som PDF« som printer for at få en PDF-fil.
Riyāḍ al-Ṣāliḥīn · Lektion 46

Lektion 46 · Kapitlet om forsømmelsen af familiebånd og værdien af at holde dem levende

kap. 41

Hentet 11. november 2026 fra riyad-platformen · undervisning ved MUNIDA

Resumé: Ulydighed mod forældrene og afskæring af slægtsbånd

Underviserens pointer

  • Tilstedeværelsen i undervisningen er ʿibādah; hav flere intentioner, og lad dem alle være for Allah.
  • Forholdet til forældrene er det vigtigste efter forholdet til Allah og Profeten ﷺ, og der er mange misforståelser om det.
  • Godhed mod forældrene eller en moster kan slette synder: en mand, der havde begået en stor synd, fik at vide af Profeten ﷺ, at han skulle være god mod sin moster (Jāmiʿ al-Tirmidhī, ed. Shākir, 4/314, Abwāb al-birr wa-l-ṣilah, bāb mā jāʾa fī birr al-khālah; al-Tirmidhī: versionen uden Ibn ʿUmar i isnāden er mere korrekt).
  • Forældrene er porte til Paradiset, og de skal være de første, der mærker ens praktisering af islam.
  • At diskutere og klage til forældrene over tilladte ting hører til de store synder, og store synder kræver særskilt tawbah (al-Nisāʾ 4:31).
  • Nogle lærde mener, at ekstraordinær godhed mod forældrene kan være et middel til at slette store synder.
  • Muḥammad 47:22–23 og al-Raʿd 13:25: afskæring af slægtsbånd fører til fordærv og forbandelse; shahādah er en pagt, der også omfatter slægtsbåndene.
  • Båndet til forældrene må aldrig brydes; også over for forældre, der har gjort en uret, holder man mindst kontakten og gør en indsats.
  • Børn har også rettigheder: en god mor, et godt navn og undervisning i Koranen. God opdragelse begynder før ægteskabet.
  • Riyāḍ 336: ulydighed mod forældrene nævnes lige efter shirk blandt de største synder.
  • Riyāḍ 339 og 338: den, der afskærer slægtsbånd, kommer ikke ind i Paradiset, og den, der bander ad andres forældre, bander ad sine egne.
  • Former for ulydighed: at få forældrene til at græde, et vredt blik, at gå foran dem, at kalde dem ved navn, at diskutere for at få ret og at afvise en tilladt anmodning. Tawbah kræver, at man stopper, angrer, beslutter ikke at gentage det og søger deres tilfredshed med ekstra godhed.

Begreber

Sammenhæng

Lektionen gennemgår kapitel 41, »Bāb taḥrīm al-ʿuqūq wa-qaṭīʿat al-raḥim«, i forlængelse af kapitel 40 om godhed mod forældrene og slægtsbånd. Den går igennem Muḥammad 47:22–23 og al-Raʿd 13:25 og Riyāḍ 336, 338 og 339 samt Riyāḍ 322 fra kapitel 40; Riyāḍ 337 og 340 gennemgås ikke. Næste lektion handler om godhed mod forældrene efter deres død.

Underviserens råd

  • Vær kreativ og ekstraordinær i godheden mod dine forældre.
  • Aftal venligt at gøre det senere i stedet for at afvise.
  • Tiltal ikke dine forældre ved navn.
  • Gør aldrig grin med forældre – heller ikke andres.
  • Lad dine forældre bede færdig, når de beder for dig.
  • Som forælder: bed aldrig mod dine børn.
  • Hæv ikke stemmen, og sæt dig ikke før dine forældre.
  • Gør noget særligt for dine forældre i sommer.
  • Lad ligegyldige uenigheder ligge, så længe det hverken er forbudt eller skadeligt.
  • Lær børn konkrete udtryk for respekt over for forældrene.

Ḥadīth 1: Ulydighed mod forældrene er blandt de største synder

Fortalt af Abū Bakrah Nufayʿ ibn al-Ḥārith

Læst op i videoen ved 35:14

Kort resumé

Profeten ﷺ spurgte tre gange, om han skulle fortælle om de største af de store synder, og nævnte: at sætte noget ved Allahs side og ulydighed mod forældrene. Han satte sig op og sagde: og falsk tale og falsk vidnesbyrd – og gentog det, til ṣaḥābah ønskede, at han ville tie.

Forklaring (sharḥ)

Profeten ﷺ gentog spørgsmålet tre gange for at få fuld opmærksomhed og vise, at det, der kom, var stort hos Allah.

Først nævnte han shirk, den allerstørste synd, og derefter ulydighed mod forældrene.

Ved falsk tale og falsk vidnesbyrd ændrede han stilling og blev ved med at gentage det, så ṣaḥābah blev bekymrede.

Ḥadīthen viser, at ulydighed mod forældrene ikke er en småting, men blandt de allerstørste synder.

Der skal meget til at afbryde forældrene: hverken at de ikke er muslimer, eller at de presser en til at forlade sin dīn, er grund nok – alligevel afbryder folk i dag for småting.

Mange prøves med krævende forældre, men båndet må aldrig gå i stykker på grund af os. Det er ikke forbudt at aftale at gøre noget senere, men man skal vide, hvor belønningen ligger.

Underviseren nævner ḥadīthen om manden, der ville i jihād og havde forladt sine forældre grædende, og at Paradiset ligger ved deres fødder.

At tiltale forældrene ved navn er en af formerne for ulydighed.

Hvad vi lærer

  • Ulydighed mod forældrene er blandt de allerstørste synder.
  • Båndet til forældrene er helligt og må ikke afbrydes.
  • Man må aftale at gøre det senere, men vid, hvor belønningen ligger.
  • Vis forældrene den største ydmyghed.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, 2654 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah, 3/172, nr. 2654 (sunnah.com), Kitāb al-shahādāt, bāb mā qīla fī shahādat al-zūr (ordene »alā wa-qawl al-zūr wa-shahādat al-zūr« også i nr. 5976, 8/4, Kitāb al-adab, bāb ʿuqūq al-wālidayn min al-kabāʾir); Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 1/91, nr. 87 (sunnah.com) (143), Kitāb al-īmān, bāb bayān al-kabāʾir wa-akbarihā. Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 336 (sunnah.com), kapitel 41 (Bāb taḥrīm al-ʿuqūq wa-qaṭīʿat al-raḥim), ed. al-Faḥl s. 124–125. Ḥadīthen om manden, der havde forladt sine forældre grædende for at slutte sig til Profeten ﷺ, og som fik at vide: »Gå tilbage til dem, og få dem til at le, som du fik dem til at græde«: Sunan Abī Dāwūd, ed. al-Arnaʾūṭ, 4/181–182, nr. 2528 (sunnah.com), Kitāb al-jihād, bāb fī al-rajul yaghzū wa-abawāhu kārihān (dér om hijrah; udgiveren nævner, at Ibn Mājah nr. 2782 (sunnah.com) har jihād); udgiveren: »isnāduhu ṣaḥīḥ«.)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: muttafaq ʿalayh – ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ al-Bukhārī (nr. 2654 (sunnah.com)) og Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 87 (sunnah.com)). – kilde: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah, 3/172, nr. 2654 (sunnah.com); Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 1/91, nr. 87 (sunnah.com) (143); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 124–125, nr. 336 (sunnah.com) (»muttafaq ʿalayh«), udgiverens note 1.

Ḥadīth 2: Den, der afskærer slægtsbånd, kommer ikke ind i Paradiset

Fortalt af Jubayr ibn Muṭʿim

Læst op i videoen ved 47:30

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Den, der afskærer, kommer ikke ind i Paradiset. Sufyān forklarede: det vil sige den, der afskærer slægtsbånd.

Forklaring (sharḥ)

Den, der afskærer eller er årsag til, at slægtsbånd bliver afskåret, kommer ikke ind i Paradiset.

Underviseren nævner to forklaringer: at afskæringen kan føre til, at alt andet også afskæres, selv forholdet til Allah; eller at han kommer i Ilden for at sone synden og senere kommer ud, hvis han har īmān.

Det frivillige – at være aktiv i moskeen og andre steder – har ingen værdi hos Allah, hvis det obligatoriske ikke bliver opretholdt. Derfor skal man søge viden om sine pligter.

Hvad vi lærer

  • Afskæring af slægtsbånd er en stor synd, selv om den kan virke lille.
  • Det frivillige har ingen værdi, hvis det obligatoriske forsømmes.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, 5984 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah, 8/5, nr. 5984 (sunnah.com), Kitāb al-adab, bāb ithm al-qāṭiʿ; Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 4/1981, nr. 2556 (sunnah.com) (18), Kitāb al-birr wa-l-ṣilah wa-l-ādāb, bāb ṣilat al-raḥim wa-taḥrīm qaṭīʿatihā – Sufyāns forklaring »qāṭiʿ raḥim« står i Muslims overlevering. Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 339 (sunnah.com), kapitel 41 (Bāb taḥrīm al-ʿuqūq wa-qaṭīʿat al-raḥim), ed. al-Faḥl s. 125.)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: muttafaq ʿalayh – ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ al-Bukhārī (nr. 5984 (sunnah.com)) og Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 2556 (sunnah.com)). – kilde: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah, 8/5, nr. 5984 (sunnah.com); Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 4/1981, nr. 2556 (sunnah.com) (18); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 125, nr. 339 (sunnah.com) (»muttafaq ʿalayh«), udgiverens note 1.

Ḥadīth 3: At bande ad andres forældre er at bande ad sine egne

Fortalt af ʿAbdullāh ibn ʿAmr ibn al-ʿĀṣ

Læst op i videoen ved 50:05

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde, at det er blandt de store synder, at en mand bander ad sine forældre. Ṣaḥābah undrede sig over, at nogen kunne gøre det, og han forklarede: Han bander ad en anden mands far, så bander den anden ad hans far, og han bander ad hans mor, så bander den anden ad hans mor.

Forklaring (sharḥ)

Ṣaḥābah kunne ikke forestille sig, at nogen bandede ad sine forældre; det lå langt fra deres forståelse af forholdet mellem børn og forældre.

Profeten ﷺ forklarede, at man gør det ved at bande ad en andens forældre, så den anden bander tilbage.

Det er en stor synd, fordi man har udsat sine forældre for at blive bandet ad.

I dag er det blevet normalt blandt unge at bande ad hinandens forældre for sjov, men når det gælder forældre, findes der ingen spøg; den, der har gjort det, skal søge Allahs tilgivelse.

Hvad vi lærer

  • Den, der udsætter sine forældre for at blive bandet ad, har begået en stor synd.
  • Der er ingen spøg, når det gælder forældrene.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, 5973 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 1/92, nr. 90 (sunnah.com) (146), Kitāb al-īmān, bāb bayān al-kabāʾir wa-akbarihā (ordlyden med »shatm«); Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah, 8/3, nr. 5973 (sunnah.com), Kitāb al-adab, bāb lā yasubb al-rajul wālidayh (versionen med »yalʿan«). Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 338 (sunnah.com), kapitel 41 (Bāb taḥrīm al-ʿuqūq wa-qaṭīʿat al-raḥim), ed. al-Faḥl s. 125.)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: muttafaq ʿalayh – ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ al-Bukhārī (nr. 5973 (sunnah.com)) og Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 90 (sunnah.com)). – kilde: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah, 8/3, nr. 5973 (sunnah.com); Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 1/92, nr. 90 (sunnah.com) (146); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 125, nr. 338 (sunnah.com) (»muttafaq ʿalayh«), udgiverens note 1.

Ḥadīth 4: Den, der opretholder slægtsbåndet, er ikke den, der blot gengælder

Fortalt af ʿAbdullāh ibn ʿAmr ibn al-ʿĀṣ

Læst op i videoen ved 53:02

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Den, der opretholder slægtsbåndet, er ikke den, der blot gengælder; det er den, der genopretter det, når hans slægt har afbrudt det.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren nævner ḥadīthen: ṣilat al-raḥim er ikke blot at gengælde, men at genoprette forbindelsen, også når den bliver brudt fra den anden side.

Det er vigtigt, fordi det fjerner fordærv fra samfundet.

Hvad vi lærer

  • Opret forbindelsen, også når den anden har brudt den.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, 5991 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah, 8/6, nr. 5991 (sunnah.com), Kitāb al-adab, bāb laysa al-wāṣil bi-l-mukāfiʾ; Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 322 (sunnah.com), kapitel 40 (Bāb birr al-wālidayn wa-ṣilat al-arḥām), ed. al-Faḥl s. 121.)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ al-Bukhārī (nr. 5991 (sunnah.com)). – kilde: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah, 8/6, nr. 5991 (sunnah.com); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 121, nr. 322 (sunnah.com) (»rawāhu al-Bukhārī«), udgiverens note 1.

Fra undervisning til handling

Resumé, forklaringer og praktiske råd er redaktionens sammenfatning af undervisningen; se lektionens side for video, tidspunkter og kilder.