Gå til indhold
Giv feedbackLog ind
← Til lektionenVælg »Gem som PDF« som printer for at få en PDF-fil.
Riyāḍ al-Ṣāliḥīn · Lektion 28

Lektion 28 · Kapitlet om at påbyde det gode og forbyde det onde – del 1

Hentet 11. november 2026 fra riyad-platformen · undervisning ved MUNIDA

Resumé: At påbyde det gode og forbyde det onde – for alles skyld

Underviserens pointer

  • At påbyde det gode og forbyde det onde er beslægtet med naṣīḥah, men er dens obligatoriske del; underviseren nævner, at nogle lærde kalder det den sjette søjle.
  • Bed Allah om at gøre en ydre facade til virkelighed, så handlingerne får hjertet med; nogle lærde kæmpede i mange år, før de mærkede sødmen i Qurʾānen og natbønnen.
  • Billeder på konceptet: et stykke jord, der skal dyrkes og ikke forgiftes, og en opgang, hvor alle rammes af det, én gør. Det er til for at redde alle; uden det lider alle.
  • Āl ʿImrān 3:104: formålet er falāḥ – succes for alle – ikke at være streng, fordømmende eller bedrevidende. At gøre det på den forkerte måde er i sig selv et onde.
  • Āl ʿImrān 3:110: den bedste ummah, sendt til menneskene, er ikke et stempel, men en opgave. Kan vores familie, naboer, kolleger og klassekammerater mærke, at vi er sendt til dem med noget godt?
  • Tingene har en rækkefølge: begynd ikke med det mindste hos én, der lige er kommet i moskéen. Mød folk med barmhjertighed og i øjenhøjde, og lær fra flere, så tonen ikke bliver ubarmhjertig.
  • Al-Māʾidah 5:78–79: de vantro blandt Israels børn blev forbandet, fordi de ikke forbød hinanden det onde. Underviseren nævner, at det er endnu sværere, når man forhindres i at forbyde det onde.
  • Al-Kahf 18:29: vores opgave er at formidle sandheden, og der er ingen tvang i troen – men det betyder ikke »pas dig selv«. Vi skal være hverken passive eller aggressive, men aktive.
  • Riyāḍ 184: ændr det forkerte med hånden, ellers tungen, ellers hjertet. Formålet er et bedre samfund, og den, der ser et problem, har ansvar for det – »if you see it, you own it«.
  • Hvor hårdt man griber ind, er en vurdering (Riyāḍ 191 om guldringen). At fjerne skade fra vejen er en del af īmān (Riyāḍ 125) – også når kun Allah ser det.
  • Skibet (Riyāḍ 187) og vejens ret (Riyāḍ 190): det onde, nogle få gør, rammer alle, og ved at hilse, sænke blikket og holde skade tilbage skaber vi tryghed, hvor vi bor.
  • Opsamling: grib kun ind, hvis det ikke skaber større skade; tale er den mest brugte form (Riyāḍ 194); bliv ikke vant til det onde. Fire motiver: lønnen, respekten for Allah, ønsket om det gode for folk og frygten for konsekvensen.

Begreber

Sammenhæng

Lektionen gennemgår kapitel 23, »Bāb fī al-amr bi-l-maʿrūf wa-l-nahy ʿan al-munkar«. Efter naṣīḥah i sidste lektion handler det nu om den obligatoriske side af at rette hinanden: fire af kapitlets vers (Āl ʿImrān 3:104 og 3:110, al-Māʾidah 5:78–79 og al-Kahf 18:29), Riyāḍ 184 om hånd, tunge og hjerte, skibet, vejens ret og principperne for, hvordan og hvorfor man gør det. Næste kapitel handler om straffen for den, der påbyder det gode, men ikke selv gør det.

Underviserens råd

  • Bed Allah om, at dine handlinger får hjertet med.
  • Påbyd og forbyd for personens bedste, ikke for at påpege fejl.
  • Undgå at være streng og bedrevidende.
  • Vær en velsignelse for dine naboer og kolleger.
  • Begynd med det vigtigste.
  • Lær fra flere forskellige undervisere.
  • Tag ansvar for det forkerte, du ser.
  • Fjern skade fra vejen, også når ingen ser det.
  • Grib ikke ind, hvis det skaber større skade.
  • Bliv ikke vant til det onde.

Ḥadīth 1: »Den af jer, der ser noget forkert, skal ændre det med sin hånd«

Fortalt af Abū Saʿīd al-Khudrī

Læst op i videoen ved 39:44

Kort resumé

Abū Saʿīd al-Khudrī hørte Profeten ﷺ sige: Den af jer, der ser noget forkert, skal ændre det med sin hånd; kan han ikke, så med sin tunge; kan han ikke, så med sit hjerte – og det er den svageste īmān.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren kalder ḥadīthen en søjle i forståelsen af dīnen og gennemgår de tre niveauer: at ændre det fysisk, at sige fra og at fornægte det i hjertet.

Han forklarer, at den, der ikke engang hader det forkerte i sit hjerte, har et problem med sin īmān.

Det endelige mål med ordren er et bedre samfund – ikke at gå og rette på hinanden, men at hjælpe hinanden til det bedst mulige samfund.

At Allah har givet et spektrum af måder at reagere på, er i sig selv en barmhjertighed: Han kender vores begrænsninger, og hvis den eneste mulighed var at gribe fysisk ind, ville alle være syndige.

Han sammenligner med sikkerhedsprincippet »if you see it, you own it«: den, der ser et problem, har ansvar for, at der bliver gjort noget – fra glasskår på fortovet til mobning og bagtalelse.

Hvad vi lærer

  • Islam er aktiv, ikke passiv: der er ikke en mulighed for slet ikke at forbyde det onde.
  • Som minimum skal det gøre ondt på os at se noget forkert.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ Muslim, 49 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 1/69, nr. 49 (sunnah.com) (78), Kitāb al-īmān, bāb bayān kawn al-nahy ʿan al-munkar min al-īmān. Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 184 (sunnah.com), kapitel 23 (Bāb fī al-amr bi-l-maʿrūf wa-l-nahy ʿan al-munkar), ed. al-Faḥl s. 82; udgiveren anfører al-Nawawī, Sharḥ Ṣaḥīḥ Muslim 1/238: »den svageste« betyder den, der bærer mindst frugt.)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 49 (sunnah.com)). – kilde: Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 1/69, nr. 49 (sunnah.com) (78); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 82, nr. 184 (sunnah.com) (»rawāhu Muslim«), udgiverens note 2.

Ḥadīth 2: Guldringen: et glødende kul i hånden

Fortalt af ʿAbd Allāh ibn ʿAbbās

Kort resumé

Ibn ʿAbbās fortalte, at Profeten ﷺ så en guldring på en mands hånd, tog den af og kastede den bort og sagde: »En af jer tager med vilje et glødende kul fra Ilden og sætter det på sin hånd!« Da man bagefter sagde til manden, at han kunne tage ringen og få gavn af den, sagde han: »Nej, ved Allah, jeg tager den aldrig, når Allahs Sendebud ﷺ har kastet den bort.«

Forklaring (sharḥ)

Underviseren nævner beretningen som svar på et spørgsmål om blødhed og hårdhed: her forbød Profeten ﷺ noget på en hård måde.

Hvor blødt eller hårdt man skal gribe ind, afhænger både af situationen og af personen; det kræver social intelligens.

Hvad vi lærer

  • Der er ingen fast regel for, hvor hårdt man skal påbyde og forbyde; det er altid en vurdering.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ Muslim, 2090 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 3/1655, nr. 2090 (sunnah.com) (52), Kitāb al-libās wa-l-zīnah, bāb taḥrīm khātam al-dhahab ʿalā al-rijāl. Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 191 (sunnah.com), kapitel 23 (Bāb fī al-amr bi-l-maʿrūf wa-l-nahy ʿan al-munkar), ed. al-Faḥl s. 84. Underviseren gengiver Profetens ﷺ ord som et spørgsmål til manden; teksten har et udråb.)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 2090 (sunnah.com)). – kilde: Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 3/1655, nr. 2090 (sunnah.com) (52); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 84, nr. 191 (sunnah.com) (»rawāhu Muslim«).

Ḥadīth 3: At fjerne skade fra vejen er en del af īmān

Fortalt af Abū Hurayrah

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Īmān har over halvfjerds – eller over tres – dele. Den bedste er at sige lā ilāha illā Allāh, og den mindste er at fjerne noget skadeligt fra vejen; og blufærdighed er en del af īmān.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren spørger, hvordan vi har det med en væltet cykel eller et løbehjul på fortovet: vi tænker sjældent, at det har med islam og īmān at gøre.

Når du rejser cyklen, og ingen ser det, ser Allah dig; det er i de handlinger, man viser Allah, at man bekymrer sig – ikke i det, der kan blive en forestilling for andre.

Hvad vi lærer

  • At fjerne skade fra vejen er ikke blot en god handling, men en del af īmān.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ Muslim, 35 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 1/63, nr. 35 (sunnah.com) (58), Kitāb al-īmān, bāb bayān ʿadad shuʿab al-īmān wa-afḍalihā wa-adnāhā; al-Bukhārī nr. 9 (sunnah.com) (ed. al-Sulṭāniyyah 1/11, Kitāb al-īmān, bāb umūr al-īmān) har en kortere ordlyd uden delen om at fjerne skade fra vejen. Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 125 (sunnah.com), kapitel 13 (Bāb fī bayān kathrat ṭuruq al-khayr), ed. al-Faḥl s. 61, hvor al-Nawawī kalder den muttafaq ʿalayh. Ḥadīthen står ikke i kapitel 23; underviseren nævner kun antallet og delen om vejen.)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 35 (sunnah.com)) og i kortere form i Ṣaḥīḥ al-Bukhārī (nr. 9 (sunnah.com)). – kilde: Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 1/63, nr. 35 (sunnah.com) (58); Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah, 1/11, nr. 9 (sunnah.com); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 61, nr. 125 (sunnah.com) (»muttafaq ʿalayh«), udgiverens note.

Ḥadīth 4: Skibet: når nogle vil bore hul i bunden

Fortalt af al-Nuʿmān ibn Bashīr

Læst op i videoen ved 53:44

Kort resumé

Profeten ﷺ sammenlignede den, der står fast på Allahs grænser, og den, der overskrider dem, med folk, der trak lod om pladserne på et skib. De nederste måtte gå op forbi de øverste for at hente vand og sagde: Hvis vi borede et hul i vores del, ville vi ikke genere dem ovenover. Lader de andre dem gøre det, går alle under; holder de dem tilbage, bliver alle reddet.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren fremhæver Profetens ﷺ analogier som en dyb pædagogik og minder om, at ḥadīthen også blev nævnt i sidste uge.

Skibet er et billede på et helt samfund: hvad gør vi, når nogen er ved at gøre noget, der skader alle? Passer vi os selv, eller indser vi, at det påvirker os alle?

Hvad vi lærer

  • Det onde, nogle få gør, rammer hele samfundet, hvis ingen griber ind.
Reference: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, 2493 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah, 3/139, nr. 2493 (sunnah.com), Kitāb al-sharikah, bāb hal yuqraʿu fī al-qismah wa-l-istihām fīhi. Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 187 (sunnah.com), kapitel 23 (Bāb fī al-amr bi-l-maʿrūf wa-l-nahy ʿan al-munkar), ed. al-Faḥl s. 83, hvor al-Nawawī forklarer »den, der står fast på Allahs grænser« som den, der modsætter sig det forbudte og arbejder for at afværge og fjerne det.)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ al-Bukhārī (nr. 2493 (sunnah.com)). – kilde: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah, 3/139, nr. 2493 (sunnah.com); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 83, nr. 187 (sunnah.com) (»rawāhu al-Bukhārī«), udgiverens note.

Ḥadīth 5: Vejens ret

Fortalt af Abū Saʿīd al-Khudrī

Læst op i videoen ved 55:15

Kort resumé

Profeten ﷺ advarede mod at sidde ved vejene. Ledsagerne sagde, at de havde brug for deres samlingssteder for at tale sammen. Han sagde: Så giv vejen dens ret – at sænke blikket, at holde skade tilbage, at besvare hilsenen og at påbyde det gode og forbyde det onde.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren gengiver, at tryghed er halvdelen af det, folk har brug for, og kalder ḥadīthen en lærestreg i at skabe tryghed i et samfund i det små.

Er der tryghed på gaden, er der tryghed i samfundet; mange menneskers bekymringer handler ifølge underviseren om en følelse af utryghed.

Ḥadīthen viser vores del af ansvaret: at påbyde det gode og forbyde det onde, men også at hilse, sænke blikket og ikke genere andre.

Hvad vi lærer

  • Praktiserer vi vejens ret, bliver vi de naboer og kolleger, der viser, hvad islam kan tilbyde.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, 6229 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah, 8/51, nr. 6229 (sunnah.com), Kitāb al-istiʾdhān, og Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 3/1675, nr. 2121 (sunnah.com) (114), Kitāb al-libās wa-l-zīnah, bāb al-nahy ʿan al-julūs fī al-ṭuruqāt wa-iʿṭāʾ al-ṭarīq ḥaqqahu (muttafaq ʿalayh). Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 190 (sunnah.com), kapitel 23 (Bāb fī al-amr bi-l-maʿrūf wa-l-nahy ʿan al-munkar), ed. al-Faḥl s. 84.)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ al-Bukhārī (nr. 6229 (sunnah.com)) og Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 2121 (sunnah.com)). – kilde: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah, 8/51, nr. 6229 (sunnah.com); Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 3/1675, nr. 2121 (sunnah.com) (114); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 84, nr. 190 (sunnah.com) (»muttafaq ʿalayh«).

Ḥadīth 6: Det retfærdige ord som jihād

Fortalt af Abū Saʿīd al-Khudrī

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Den bedste jihād er et retfærdigt ord over for en uretfærdig magthaver.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren siger, at den mest brugte form for påbud og forbud er tale, fordi det er det, vi har nemmest ved; det er sjældent, man griber fysisk ind.

Han henviser kort til en ḥadīth, som de måske kommer til næste gang: at sige det retfærdige ord over for en, der kan skade én, er en jihād.

Hvad vi lærer

  • At sige fra over for det dårlige med ord er ikke lidt.

Praktiske råd

Reference: Sunan Abī Dāwūd, 4344 (sunnah.com) (Sunan Abī Dāwūd, ed. al-Arnaʾūṭ, 6/400, nr. 4344 (sunnah.com), Kitāb al-malāḥim, bāb al-amr wa-l-nahy, og Jāmiʿ al-Tirmidhī, ed. Shākir, 4/471, nr. 2174 (sunnah.com), Abwāb al-fitan, hvor ordlyden er »blandt de største former for jihād«. Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 194 (sunnah.com), kapitel 23 (Bāb fī al-amr bi-l-maʿrūf wa-l-nahy ʿan al-munkar), ed. al-Faḥl s. 85.)
Autenticitet: Ḥasan ifølge al-Tirmidhī (ḥasan gharīb) og al-Nawawī; al-Arnaʾūṭ: ṣaḥīḥ li-ghayrihi, selv om isnāden alene er svag (ʿAṭiyyah al-ʿAwfī). – kilde: Jāmiʿ al-Tirmidhī, ed. Shākir, 4/471, nr. 2174 (sunnah.com) (»ḥasan gharīb min hādhā al-wajh«); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 85, nr. 194 (sunnah.com) (»ḥadīth ḥasan«); Sunan Abī Dāwūd, ed. al-Arnaʾūṭ, 6/400–401, nr. 4344 (sunnah.com), udgiverens note: ṣaḥīḥ li-ghayrihi; isnāden er svag pga. ʿAṭiyyah al-ʿAwfī, men styrkes af en anden vej i Musnad Aḥmad (11143) og af Ṭāriq ibn Shihābs ḥadīth hos al-Nasāʾī, al-Kubrā (7786), hvis isnād er ṣaḥīḥ.

Fra undervisning til handling

Resumé, forklaringer og praktiske råd er redaktionens sammenfatning af undervisningen; se lektionens side for video, tidspunkter og kilder.