Lektion 28 · Kapitlet om at påbyde det gode og forbyde det onde – del 1

Ḥadīth 1: »Den af jer, der ser noget forkert, skal ændre det med sin hånd«

Fortalt af Abū Saʿīd al-Khudrī

Læst op i videoen ved 39:44

Kort resumé

Abū Saʿīd al-Khudrī hørte Profeten ﷺ sige: Den af jer, der ser noget forkert, skal ændre det med sin hånd; kan han ikke, så med sin tunge; kan han ikke, så med sit hjerte – og det er den svageste īmān.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren kalder ḥadīthen en søjle i forståelsen af dīnen og gennemgår de tre niveauer: at ændre det fysisk, at sige fra og at fornægte det i hjertet.

Han forklarer, at den, der ikke engang hader det forkerte i sit hjerte, har et problem med sin īmān.

Det endelige mål med ordren er et bedre samfund – ikke at gå og rette på hinanden, men at hjælpe hinanden til det bedst mulige samfund.

At Allah har givet et spektrum af måder at reagere på, er i sig selv en barmhjertighed: Han kender vores begrænsninger, og hvis den eneste mulighed var at gribe fysisk ind, ville alle være syndige.

Han sammenligner med sikkerhedsprincippet »if you see it, you own it«: den, der ser et problem, har ansvar for, at der bliver gjort noget – fra glasskår på fortovet til mobning og bagtalelse.

Hvad vi lærer

• Islam er aktiv, ikke passiv: der er ikke en mulighed for slet ikke at forbyde det onde.
• Som minimum skal det gøre ondt på os at se noget forkert.

Praktiske råd

1. Tag ansvar for det forkerte, du ser.
   Hvad vi har lært: Den, der ser noget forkert, skal ændre det efter evne.
   Sådan: Når du ser noget skadeligt i denne uge – affald, en fare, en, der bliver drillet – så gør det, du kan: fjern det, sig fra eller giv besked til en, der kan.
   Hvorfor: Princippet »if you see it, you own it« bruges om en muslims liv.

Ḥadīth 2: Guldringen: et glødende kul i hånden

Fortalt af ʿAbd Allāh ibn ʿAbbās

Kort resumé

Ibn ʿAbbās fortalte, at Profeten ﷺ så en guldring på en mands hånd, tog den af og kastede den bort og sagde: »En af jer tager med vilje et glødende kul fra Ilden og sætter det på sin hånd!« Da man bagefter sagde til manden, at han kunne tage ringen og få gavn af den, sagde han: »Nej, ved Allah, jeg tager den aldrig, når Allahs Sendebud ﷺ har kastet den bort.«

Forklaring (sharḥ)

Underviseren nævner beretningen som svar på et spørgsmål om blødhed og hårdhed: her forbød Profeten ﷺ noget på en hård måde.

Hvor blødt eller hårdt man skal gribe ind, afhænger både af situationen og af personen; det kræver social intelligens.

Hvad vi lærer

• Der er ingen fast regel for, hvor hårdt man skal påbyde og forbyde; det er altid en vurdering.

Praktiske råd

1. Vurdér situationen og personen, før du retter på nogen.
   Hvad vi har lært: Måden at forbyde på afhænger af situationen og personen.
   Sådan: Spørg dig selv, før du siger noget: Hvem er personen, hvor står han eller hun, og hvad vil gøre mest gavn lige nu?
   Hvorfor: Kom ikke med fiqh-bogen og ret på folk, for det kan skabe mere skade end gavn.

Ḥadīth 3: At fjerne skade fra vejen er en del af īmān

Fortalt af Abū Hurayrah

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Īmān har over halvfjerds – eller over tres – dele. Den bedste er at sige lā ilāha illā Allāh, og den mindste er at fjerne noget skadeligt fra vejen; og blufærdighed er en del af īmān.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren spørger, hvordan vi har det med en væltet cykel eller et løbehjul på fortovet: vi tænker sjældent, at det har med islam og īmān at gøre.

Når du rejser cyklen, og ingen ser det, ser Allah dig; det er i de handlinger, man viser Allah, at man bekymrer sig – ikke i det, der kan blive en forestilling for andre.

Hvad vi lærer

• At fjerne skade fra vejen er ikke blot en god handling, men en del af īmān.

Praktiske råd

1. Fjern noget skadeligt fra vejen, når ingen ser det.
   Hvad vi har lært: Den mindste del af īmān er at fjerne skade fra vejen.
   Sådan: Når du ser en væltet cykel, glasskår eller affald på fortovet, så ryd det væk med intention for Allahs skyld.
   Hvorfor: Vi bør ændre vores tankegang, så vi ser den slags handlinger som islam.

Ḥadīth 4: Skibet: når nogle vil bore hul i bunden

Fortalt af al-Nuʿmān ibn Bashīr

Læst op i videoen ved 53:44

Kort resumé

Profeten ﷺ sammenlignede den, der står fast på Allahs grænser, og den, der overskrider dem, med folk, der trak lod om pladserne på et skib. De nederste måtte gå op forbi de øverste for at hente vand og sagde: Hvis vi borede et hul i vores del, ville vi ikke genere dem ovenover. Lader de andre dem gøre det, går alle under; holder de dem tilbage, bliver alle reddet.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren fremhæver Profetens ﷺ analogier som en dyb pædagogik og minder om, at ḥadīthen også blev nævnt i sidste uge.

Skibet er et billede på et helt samfund: hvad gør vi, når nogen er ved at gøre noget, der skader alle? Passer vi os selv, eller indser vi, at det påvirker os alle?

Hvad vi lærer

• Det onde, nogle få gør, rammer hele samfundet, hvis ingen griber ind.

Ḥadīth 5: Vejens ret

Fortalt af Abū Saʿīd al-Khudrī

Læst op i videoen ved 55:15

Kort resumé

Profeten ﷺ advarede mod at sidde ved vejene. Ledsagerne sagde, at de havde brug for deres samlingssteder for at tale sammen. Han sagde: Så giv vejen dens ret – at sænke blikket, at holde skade tilbage, at besvare hilsenen og at påbyde det gode og forbyde det onde.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren gengiver, at tryghed er halvdelen af det, folk har brug for, og kalder ḥadīthen en lærestreg i at skabe tryghed i et samfund i det små.

Er der tryghed på gaden, er der tryghed i samfundet; mange menneskers bekymringer handler ifølge underviseren om en følelse af utryghed.

Ḥadīthen viser vores del af ansvaret: at påbyde det gode og forbyde det onde, men også at hilse, sænke blikket og ikke genere andre.

Hvad vi lærer

• Praktiserer vi vejens ret, bliver vi de naboer og kolleger, der viser, hvad islam kan tilbyde.

Praktiske råd

1. Giv vejen dens ret, når du opholder dig udenfor.
   Hvad vi har lært: Vejens ret er at sænke blikket, holde skade tilbage, besvare hilsenen, påbyde det gode og forbyde det onde.
   Sådan: Når du står eller sidder ved en gade, i gården eller ved indgangen, så hils, hold blikket nede, og sørg for, at ingen bliver generet af dig og dine.
   Hvorfor: Det er vores ansvar at skabe tryghed.

Ḥadīth 6: Det retfærdige ord som jihād

Fortalt af Abū Saʿīd al-Khudrī

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Den bedste jihād er et retfærdigt ord over for en uretfærdig magthaver.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren siger, at den mest brugte form for påbud og forbud er tale, fordi det er det, vi har nemmest ved; det er sjældent, man griber fysisk ind.

Han henviser kort til en ḥadīth, som de måske kommer til næste gang: at sige det retfærdige ord over for en, der kan skade én, er en jihād.

Hvad vi lærer

• At sige fra over for det dårlige med ord er ikke lidt.

Praktiske råd

1. Sig fra med ord, når du ser noget forkert.
   Hvad vi har lært: Tungen er den mest brugte måde at forbyde det onde på.
   Sådan: Øv dig i en kort, rolig sætning, du kan bruge, når du hører bagtalelse eller ser noget forkert, fx »lad os ikke tale sådan om ham«.
   Hvorfor: Det er ikke en lille ting at sige fra.

Fra undervisning til handling

1. Vælg én ting, du vil gøre for at være til gavn for folk omkring dig.
   Hvad vi har lært: Den bedste ummah er sendt til menneskene for deres skyld.
   Sådan: Vælg én konkret handling over for en nabo, kollega eller et familiemedlem, og gør den i denne uge.
   Hvorfor: Find én ting, du ikke gør i dag.
2. Når du vil rette nogen, så begynd med det vigtigste.
   Hvad vi har lært: Tingene har en rækkefølge, og folk er på en rejse.
   Sådan: Før du retter noget, så spørg dig selv, om der er noget vigtigere at hjælpe personen med først.
   Hvorfor: Eksemplet er en, der kommer i moskéen for første gang.
3. Gør noget ved ét problem, du har set, men gået forbi.
   Hvad vi har lært: Den, der ser noget forkert, har ansvar for det efter evne.
   Sådan: Tænk på ét konkret problem i din opgang, din skole eller på dit arbejde, og gør det, du kan: ryd op, sig fra eller kontakt den rette.
   Hvorfor: Princippet »if you see it, you own it« bruges.
4. Tag dig tid til de yngre i dit område.
   Hvad vi har lært: Et samfund bliver bedre, når de ældre tager ansvar for de yngre.
   Sådan: Hils på og tal med de unge, du møder i din gård eller i moskéen, og vis interesse for dem.
   Hvorfor: De ældre brødre kan tale med drengene i gården.
5. Fjern noget skadeligt fra vejen hver dag i en uge.
   Hvad vi har lært: At fjerne skade fra vejen er en del af īmān.
   Sådan: Rejs en cykel, saml glasskår eller affald op, og gør det med intention for Allahs skyld.
   Hvorfor: Vi bør se det som islam, også når ingen ser os.
6. Mærk efter, hvordan dit hjerte reagerer på det forkerte.
   Hvad vi har lært: Den svageste īmān er at fornægte det onde i hjertet.
   Sådan: Læg mærke til én gang i denne uge, hvor du griner af eller trækker på skuldrene over noget forkert, og bed Allah om et levende hjerte.
   Hvorfor: Pas på ikke at blive så vant til det onde, at hjertet holder op med at reagere.