Lektion 19 · Kapitlet om de mange veje til godhed – del 2

Ḥadīth 1: De rige har taget lønnen – har Allah ikke givet jer noget at give ṣadaqah med?

Fortalt af Abū Dharr Jundub ibn Junādah

Læst op i videoen ved 5:16

Kort resumé

Nogle fattige ledsagere klagede over, at de rige fik den største løn, fordi de bad og fastede som dem og desuden gav af deres overskud. Profeten ﷺ svarede, at Allah har givet dem noget at give ṣadaqah med: hver tasbīḥ, takbīr, taḥmīd og tahlīl, at påbyde det gode og forbyde det onde – og at være sammen med sin hustru. Da de undrede sig, sagde han: hvis han lagde det i det forbudte, fik han synd; lægger han det i det tilladte, får han løn.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren forklarer, at Allah vil have, at alle har samme mulighed for den største løn hos Ham: den fattige som den rige. Ingen kan stå foran Allah og sige, at døren var lukket for ham.

Han peger på, at ḥadīthen rummer begge typer gerninger fra sidste lektion: dem, der gavner én selv (dhikr), og dem, der gavner andre (at påbyde det gode og forbyde det onde).

Han fremhæver, at selv det tilladte og det, der er nydelse for én, kan blive tilbedelse og øge ens rang hos Allah – islam er ikke kun det svære.

Hvad vi lærer

• Enhver kan give ṣadaqah, uanset hvad der står på kontoen.
• En tilladt handling med en god intention kan bære løn.

Praktiske råd

1. Gør tasbīḥ, taḥmīd, takbīr og tahlīl til din daglige ṣadaqah.
   Hvad vi har lært: Hver lovprisning af Allah er en ṣadaqah, som også den, der intet ejer, kan give.
   Sådan: Vælg et fast tidspunkt hver dag, fx efter en bøn, og sig ordene med deres betydning for øje.
   Hvorfor: Ordene gennemgås ét for ét for at vise, at ingen er udelukket fra at give ṣadaqah.
2. Gør også det tilladte og det, du nyder, til tilbedelse ved at have en god intention.
   Hvad vi har lært: Det tilladte bliver løn, når det gøres med en god intention.
   Sådan: Tænk på én tilladt ting i din hverdag – et måltid, søvn, tid med familien – og forny intentionen bag den.
   Hvorfor: Islam er ikke kun det, der er svært; selv nydelse kan være en tilbedelse.

Ḥadīth 2: Se ikke ned på noget godt – selv et smilende ansigt

Fortalt af Abū Dharr Jundub ibn Junādah

Læst op i videoen ved 12:40

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde til Abū Dharr, at han ikke må se ned på noget godt, selv om det blot er at møde sin bror med et smilende ansigt.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren minder om, at man ikke ved, hvilken gerning der fører én i Jannah; det kan være den, man så ned på. De store gerninger er også vigtige – han nævner ledsageren, der udrustede hæren med sin formue – men dīnen lærer os at bruge hver mulighed for det gode.

Han spørger, om danskere forbinder muslimer med smil, og fortæller, at smil smitter og gavner både en selv og andre; han henviser til studier, som ikke er angivet nærmere.

De, der har mest ret til vores smil, får ofte færrest: først forældrene, derefter ægtefællen og familien. Ifølge de lærde, siger han, er en sur mine over for forældrene en form for ulydighed.

Hvad vi lærer

• Ingen mulighed for det gode er for lille til at gribe.
• Jo nærmere et menneske står én, jo større ret har det til ens smil.

Praktiske råd

1. Smil først og fremmest til dine forældre og din familie – ikke kun til kolleger og venner.
   Hvad vi har lært: Et smil er en god gerning, og de nærmeste har størst ret til det.
   Sådan: Mød dine forældre eller din familie med et smil, næste gang du kommer hjem, også når dagen har været hård.
   Hvorfor: Mange tager et smil på, før de går ind på arbejdet, men er sure derhjemme.

Ḥadīth 3: En ṣadaqah for hvert led, hver dag solen står op

Fortalt af Abū Hurayrah

Læst op i videoen ved 21:43

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde, at der hver dag, solen står op, påhviler en ṣadaqah for hvert led i mennesket: at mægle retfærdigt mellem to er en ṣadaqah, at hjælpe en mand op på sit ridedyr eller løfte hans bagage op er en ṣadaqah, det gode ord er en ṣadaqah, hvert skridt til bønnen er en ṣadaqah, og at fjerne det skadelige fra vejen er en ṣadaqah.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren forklarer, at Profeten ﷺ giver konkrete eksempler på, hvordan man betaler denne daglige ṣadaqah, og nævner, at forsoning mellem mennesker får sit eget kapitel senere i bogen.

Han oversætter eksemplerne til i dag: at hjælpe nogen ind i bilen eller med bagagen. Enhver hjælp er en ṣadaqah, men nogle vejer tungere – at hjælpe sine forældre mere end at hjælpe en ven.

Om skridtene til moskéen fortæller han om sin egen lærer, der altid søgte moskéen og gik langt for at få flere skridt, og som ikke ville gå glip af nogen mulighed for tilbedelse.

Hvad vi lærer

• Kroppens led er en gave, der kræver daglig taknemmelighed i gerning.
• Hjælp til andre er en ṣadaqah, og hjælp til forældrene vejer tungest.

Praktiske råd

1. Vær den, der forsoner mennesker, der er kommet på kant med hinanden.
   Hvad vi har lært: At mægle mellem to er en ṣadaqah for kroppens led.
   Sådan: Tænk på to, du kender, der er uvenner, og overvej, hvordan du klogt kan bringe dem nærmere hinanden.
   Hvorfor: Det er det første eksempel i ḥadīthen, og underviseren beder om, at Allah gør os til årsag til forsoning.
2. Hjælp andre i hverdagen – også din ægtefælle ind i bilen – med intention om, at det er en ṣadaqah.
   Hvad vi har lært: En almindelig høflighed bliver en ṣadaqah, når intentionen er for Allah.
   Sådan: Når du hjælper nogen i dag, så sig til dig selv, at det er en ṣadaqah for Allahs skyld.
   Hvorfor: Det er ikke kun at være gentleman, men en ṣadaqah, når man har intentionen.

Ḥadīth 4: Gæstepladsen i Jannah for den, der går til moskéen

Fortalt af Abū Hurayrah

Læst op i videoen ved 27:11

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde, at den, der går til moskéen morgen eller aften, får en gæsteplads (nuzul) forberedt af Allah i Jannah, hver gang han går dertil.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren gengiver de lærdes forklaring: ligesom man forbereder mad og en god stemning, når man får gæster, forbereder Allah en velkomst til den, der besøger Hans huse. Hvis nogen giver sine gæster den bedste modtagelse, er det Allah.

Hvad vi lærer

• Den, der går til moskéen, er Allahs gæst.

Praktiske råd

1. Begynd igen at invitere brødre, søstre og familier hjem.
   Hvad vi har lært: Sharīʿah tilskynder til at modtage gæster på den bedste måde.
   Sådan: Invitér én familie eller ven hjem inden for den næste måned.
   Hvorfor: Det er beklageligt, at vi er gået væk fra at invitere og besøge hinanden.
2. Gå oftere til moskéen, og hav som intention, at du besøger Allah.
   Hvad vi har lært: Hvert besøg i moskéen giver en forberedt velkomst i Jannah.
   Sådan: Vælg én ekstra bøn om ugen, som du beder i moskéen, og forny intentionen på vejen.
   Hvorfor: Forklaringen slutter med en opfordring til at gøre moskébesøgene hyppigere med denne intention.

Ḥadīth 5: Manden, der gav den tørstige hund vand

Fortalt af Abū Hurayrah

Læst op i videoen ved 30:02

Kort resumé

Profeten ﷺ fortalte om en tørstig mand, der fandt en brønd og drak. Bagefter så han en hund, der af tørst åd fugtig jord. Han gik ned igen, fyldte sin sko med vand, holdt den med munden, mens han klatrede op, og gav hunden at drikke. Allah påskønnede det og tilgav ham. I en anden variant var det en prostitueret fra Banū Isrāʾīl, der gav en tørstig hund vand og blev tilgivet.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren udleder, at Allah er mere barmhjertig, end vi tror: hvis godhed mod en hund påskønnes sådan, hvor stor er så lønnen for godhed mod mennesker.

Om kvinden siger han, at de lærde forklarer, at hendes handling var fyldt med en ren intention, og at Allah derefter vejledte hende til flere gode gerninger og en oprigtig tawbah, for store synder kræver tawbah.

Hvad vi lærer

• Godhed mod dyr er en gerning, Allah påskønner.
• En lille god gerning kan føre til større gerninger og til tawbah.

Praktiske råd

1. Se aldrig ned på en god gerning; de store ofringer begynder med de små.
   Hvad vi har lært: Den lille gerning kan være begyndelsen på en større vej.
   Sådan: Gør én lille god gerning i dag, som du normalt ville springe over.
   Hvorfor: Beretningerne om hunden afsluttes med, at alt startede med en lille gerning.
2. Døm aldrig et menneske på grund af dets synder.
   Hvad vi har lært: Den, der ser ned på andre for deres synder, kan selv falde i de samme eller værre.
   Sådan: Når du tænker nedsættende om en anden, så bed i stedet om vejledning for vedkommende og for dig selv.
   Hvorfor: En deltager påpeger, at man heller ikke skal se ned på synderen, og underviseren bekræfter det med henvisning til tidligere kapitler.

Ḥadīth 6: Jumuʿah: lyt og ti – den, der rører småsten, har talt forgæves

Fortalt af Abū Hurayrah

Læst op i videoen ved 35:04

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde, at den, der tager wuḍūʾ og gør det godt, kommer til jumuʿah, lytter og tier, får tilgivet det, der er mellem den og næste jumuʿah og tre dage mere. Den, der rører småstenene, har talt forgæves.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren forklarer, at al-Nawawī har sat ḥadīthen her for at vise, at små handlinger også kan fjerne løn: at pille ved noget under khuṭbah kan koste den ekstra belønning.

At sidde stille og lytte til imamen er i sig selv en tilbedelse, siger han, også hvis khuṭbah er på arabisk, og man ikke forstår den.

Hvad vi lærer

• At komme til jumuʿah og lytte er en lille gerning med stor tilgivelse.

Praktiske råd

1. Læg telefonen væk under khuṭbah; skriv, tal og snap ikke.
   Hvad vi har lært: Forstyrrelser under khuṭbah kan fjerne den løn, man kom for.
   Sådan: Slå telefonen fra, før du går ind til jumuʿah, og lad den ligge, til bønnen er forbi.
   Hvorfor: Som eksempel fortælles det, at underviseren har set unge svare på beskeder og tage billeder under khuṭbah.
2. Lyt til khuṭbah, også hvis du ikke forstår sproget.
   Hvad vi har lært: At lytte er en tilbedelse i sig selv.
   Sådan: Sid stille og vend opmærksomheden mod imamen under hele khuṭbah.
   Hvorfor: Der er løn i at lytte, selv om man ikke kan et ord arabisk.

Ḥadīth 7: Manden, der boede længst fra moskéen

Fortalt af Ubayy ibn Kaʿb

Læst op i videoen ved 38:54

Kort resumé

Ubayy ibn Kaʿb fortalte om en mand, der boede længere fra moskéen end nogen anden og aldrig gik glip af en bøn. Han blev spurgt, om han ikke ville købe et æsel at ride på i mørket og i den brændende hede. Han svarede, at han ikke ønskede at bo ved siden af moskéen; han ville have sine skridt til moskéen og hjem igen skrevet. Profeten ﷺ sagde: »Allah har samlet alt det for dig.«

Forklaring (sharḥ)

Underviseren forklarer ordet ramḍāʾ som sand, der er så varmt, at det brænder fødderne, og kobler det til navnet Ramaḍān, som ifølge de lærde brænder synderne bort.

Han udleder, at man også får løn for vejen hjem fra moskéen, ikke kun for vejen derhen.

Manden forventede lønnen fra Allah; man må gerne gøre en god gerning for Allahs skyld og forvente Hans løn.

Han nævner også, at en stamme ville flytte tæt på moskéen, og at Profeten ﷺ bad dem blive, fordi deres skridt blev skrevet.

Hvad vi lærer

• Ledsagerne så en mulighed for løn i alt, også i en lang og hård vej.
• De små handlinger, vi anser for trivielle, er store hos Allah.

Praktiske råd

1. Gå til moskéen, og regn også hjemvejen med som en del af lønnen.
   Hvad vi har lært: Både vejen til og fra moskéen skrives.
   Sådan: Gå til fods, når det er muligt, og hold intentionen fast både frem og tilbage.
   Hvorfor: Ḥadīthen viser løn også for hjemvejen, hvilket mange ikke tænker på.
2. Forvent lønnen fra Allah, når du gør en god gerning for Hans skyld.
   Hvad vi har lært: At håbe på Allahs løn er en del af tilliden til Ham.
   Sådan: Sig til dig selv efter en god gerning: Jeg gjorde det for Dig, Allah, og håber på Din løn.
   Hvorfor: Manden var helt sikker på lønnen og ville derfor ikke flytte tættere på.

Fra undervisning til handling

1. Lav duʿāʾ mellem adhān og iqāmah ved næste bøn.
   Hvad vi har lært: Tiden mellem adhān og iqāmah er et tidspunkt, hvor duʿāʾ oftere bliver hørt.
   Sådan: Kom lidt før iqāmah, og brug minutterne på duʿāʾ i stedet for telefonen.
   Hvorfor: Det er et gyldent tidspunkt, som mange spilder. Jf. Jāmiʿ al-Tirmidhī nr. 212 (ed. Shākir 1/415): »Duʿāʾ afvises ikke mellem adhān og iqāmah«; al-Tirmidhī kalder den ḥasan.
2. Vælg et fast tidspunkt dagligt til tasbīḥ, taḥmīd, takbīr og tahlīl med intention om ṣadaqah.
   Hvad vi har lært: Dhikr er ṣadaqah for den, der intet ejer.
   Sådan: Knyt dhikr til noget, du gør hver dag, fx efter fajr.
   Hvorfor: Det er Profetens ﷺ svar til de fattige i Riyāḍ 120.
3. Smil bevidst til dine forældre eller din familie i dag.
   Hvad vi har lært: De nærmeste har størst ret til ens smil.
   Sådan: Mød din familie med et smil og et godt ord, når du kommer hjem.
   Hvorfor: Vi smiler ofte til kolleger, men er sure derhjemme.
4. Hjælp én person i dag med intention om, at det er en ṣadaqah.
   Hvad vi har lært: Hjælp er en ṣadaqah for kroppens led.
   Sådan: Se efter én, der har brug for en hånd – en ældre, en nabo, din ægtefælle – og hjælp med intentionen klar.
   Hvorfor: Eksemplet med ridedyret svarer i dag til at hjælpe nogen ind i bilen eller med bagagen.
5. Slå telefonen fra før næste jumuʿah, og lyt til hele khuṭbah.
   Hvad vi har lært: At pille ved noget under khuṭbah kan fjerne lønnen.
   Sådan: Slå lyden fra og læg telefonen i lommen, før du går ind.
   Hvorfor: Med egne øjne har underviseren set unge bruge telefonen under khuṭbah.
6. Bed to rakʿah ḍuḥā i denne uge.
   Hvad vi har lært: To rakʿah ḍuḥā dækker den daglige ṣadaqah for kroppens led.
   Sådan: Vælg en formiddag, hvor du har ti minutter, og bed to rakʿah.
   Hvorfor: Det nævnes som afslutning på lektionen.