← Til lektionenVælg »Gem som PDF« som printer for at få en PDF-fil.

Riyāḍ al-Ṣāliḥīn · Lektion 18

Lektion 18 · Kapitlet om de mange veje til godhed – del 1

Hentet 11. november 2026 fra riyad-platformen · undervisning ved MUNIDA

Resumé: De mange veje til det gode: ingen god gerning er for lille

Underviserens pointer

Lektionen åbner kapitel 13 i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, »Bāb fī bayān kathrat ṭuruq al-khayr«: der er mange veje til Allah og til det gode, også de små daglige handlinger.
En imam gengives: på vejen mod Allah er man enten i fremgang eller i tilbagegang; stilstand findes ikke, og at føle sig på samme niveau som i går er allerede tilbagegang.
En af tābiʿūn sagde: når Allah åbner en dør til det gode for dig, så skynd dig ind, for du ved ikke, hvornår den lukkes.
Kapitlets vers: hvad I gør af godt, kender Allah (al-Baqarah 2:215 og 2:197); den, der gør et støvkorns vægt af godt, vil se det (al-Zalzalah 99:7); den, der gør godt, gør det for sig selv (al-Jāthiyah 45:15).
Manden, der fjernede noget skadeligt fra vejen, kom i Jannah. Man ved ikke, hvilken gerning der fører én i Jannah, og intentionen kan gøre en lille gerning stor og en stor gerning lille.
Imām Mālik svarede ʿAbd Allāh al-ʿUmarī, der rådede ham til at trække sig tilbage til individuel tilbedelse: Allah har fordelt gerningerne, som Han har fordelt rizq (Ibn ʿAbd al-Barr, al-Tamhīd 7/185). Man skal finde sin egen vej til Allah og ikke kopiere andres.
De lærde deler gode gerninger i dem, der gavner én selv og andre, og dem, der kun gavner én selv. Ifølge underviseren planlagde Imām Aḥmad sin dag med begge slags, som en spredt investering.
Små ofringer kommer før de store: den nypraktiserende skal ikke begynde med at bede hele natten, ligesom man ikke bliver læge på første semester.
Abū Dharr spurgte, hvilke gerninger der er bedst (Riyāḍ 117): tro og jihad, at frigive den mest værdifulde slave, at hjælpe en arbejder, og for den, der ikke magter det, at afstå fra at skade andre – en ṣadaqah til en selv.
Blandt ummahens gode gerninger er at fjerne det skadelige fra vejen, og blandt de dårlige spyt i moskéen, som ingen dækker til (Riyāḍ 119). Underviseren udleder tre refleksioner: de små ting løfter samfundet, man skal tage initiativ, og større byrder giver større løn.
Man skal have hele paletten med: politik, hjertet, troslæren og fiqh hver med sin andel, og ikke glemme adab over for forældre og naboer, som beretningen om kvinden og naboen viser.
Foreninger, der besøger ensomme ældre og døende, nævnes som eksempel på store muligheder for løn, som muslimer burde gå forrest i.

Begreber

طُرُقُ الْخَيْرِ (ṭuruq al-khayr): : Vejene til det gode; kapitlets emne er, at de er mange.
التَّابِعُونَ (al-tābiʿūn): : Efterfølgerne: de, der lærte af ledsagerne, men ikke mødte Profeten ﷺ.
مِثْقَالُ ذَرَّةٍ (mithqāl dharrah): : Et støvkorns vægt – den mindste gerning, som også vil blive set (al-Zalzalah 99:7).
النِّيَّةُ (al-niyyah): : Intentionen, der kan gøre en lille gerning stor og en stor gerning lille.
أَنْفَسُهَا عِنْدَ أَهْلِهَا (anfasuhā ʿinda ahlihā): : Den mest værdifulde for sine ejere – den slave, det er bedst at frigive (Riyāḍ 117).
الصَّانِعُ وَالْأَخْرَقُ (al-ṣāniʿ wa-l-akhraq): : Den, der arbejder, og den, der ikke selv magter sit arbejde; ifølge al-Nawawī læses ṣāniʿ også ḍāʾiʿ, den nødlidende.
الصَّدَقَةُ (al-ṣadaqah): : Velgørenhed; i Riyāḍ 117 også det at holde sit onde fra andre.
إِمَاطَةُ الْأَذَى عَنِ الطَّرِيقِ (imāṭat al-adhā ʿan al-ṭarīq): : At fjerne det skadelige fra vejen – en af ummahens gode gerninger (Riyāḍ 119).
النُّخَاعَةُ (al-nukhāʿah): : Spyt eller slim; at lade det ligge i moskéen uden at dække det til er en dårlig gerning (Riyāḍ 119).
الْجَارُ (al-jār): : Naboen, hvis ret ikke kan erstattes af megen bøn og faste.

Sammenhæng

Lektionen genoptager forløbet efter sommerpausen og åbner kapitel 13, »Bāb fī bayān kathrat ṭuruq al-khayr«. Den bygger videre på kapitlet om mujāhadah og om at øge det gode i livets sidste del: der er ingen stilstand på vejen mod Allah, og Allah har åbnet mange døre til det gode. Underviseren lægger vægt på de små gerninger – at fjerne noget skadeligt fra vejen, at smile, at afstå fra at skade – og på at have hele paletten med: gerninger for sig selv og for andre, store sager og nær adab. Kapitlet fortsætter i de næste lektioner. Underviseren nævner desuden kort (ca. 49:24) beretningen om kvinden, der bad og fastede meget, men skadede sine naboer med sin tunge (Musnad Aḥmad nr. 9675; udgiverne kalder isnāden ḥasan). Da den kun nævnes i forbifarten, står den her og ikke som ḥadīthafsnit.

Underviserens råd

Spørg dig selv hver dag, om du er gået frem på din vej mod Allah.
Gå ind ad en dør til det gode, så snart Allah åbner den.
Se ikke ned på en lille god gerning – et smil eller en hjælpende hånd.
Find din egen vej til Allah i stedet for at kopiere andres tilbedelse.
Planlæg både gerninger, der gavner dig selv, og gerninger, der gavner andre.
Begynd med de små ofringer, før du tager de store.
Afstå fra at skade andre; det er også en ṣadaqah.
Gå ikke forbi noget skadeligt eller forkert; ret det selv.
Glem ikke dine forældre og naboer, mens du taler om de store sager.
Besøg eller ring til en ensom ældre.

Ḥadīth 1: Manden, der fjernede grenen fra vejen, kom i Jannah

Fortalt af Abū Hurayrah

Læst op i videoen ved 20:32

«مَرَّ رَجُلٌ بِغُصْنِ شَجَرَةٍ عَلَى ظَهرِ طَرِيقٍ، فَقَالَ: وَاللهِ لأُنْحِيَنَّ هَذَا عَنِ المُسْلِمينَ لا يُؤذِيهِمْ، فَأُدخِلَ الجَنَّةَ»

Arabisk tekst: Ordlyden af den anden variant i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 62, nr. 127 (sunnah.com) (Muslim 1914 (sunnah.com)).

Oversættelse

»En mand gik forbi en gren fra et træ, der lå på vejen, og sagde: Ved Allah, jeg vil fjerne den fra muslimerne, så den ikke skader dem. Og han blev ført ind i Jannah.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 127 (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Kort resumé

Underviseren fortæller, at Profeten ﷺ omtalte en mand, der så noget på vejen, som kunne skade muslimerne, og fjernede det for deres skyld. Allah påskønnede det, og på grund af den handling kom han i Jannah.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren bruger beretningen til at vise, at man ikke ved, hvilken gerning der fører én i Jannah: den lille handling, man anså for ligegyldig, kan være årsagen, mens en stor handling kan miste sin værdi ved en forkert intention. Han gengiver en lærd, der sagde, at intentionen kan gøre en stor gerning lille og en lille gerning stor.

Hvad vi lærer

En lille gerning for andres skyld kan have stor vægt hos Allah, når intentionen er ren.

Praktiske råd

Se ikke ned på en lille god gerning – hjælp en ældre over vejen, og smil til din bror og søster.
Hvad vi har lært: Allah kender hver god gerning, uanset hvor lille den er, og intentionen afgør dens vægt.
Sådan: Læg i dag mærke til én lille mulighed for at gøre godt – et smil, en hjælpende hånd – og gør den bevidst for Allahs skyld.
Hvorfor: Tænk på manden, der kom i Jannah for at fjerne noget skadeligt fra vejen, og overse ikke de små handlinger.

Reference: Ṣaḥīḥ Muslim, 1914 (Ṣaḥīḥ Muslim nr. 1914, ed. ʿAbd al-Bāqī 4/2021 (Kitāb al-birr wa-l-ṣilah wa-l-ādāb, bāb faḍl izālat al-adhā ʿan al-ṭarīq). Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 127 (Bāb fī bayān kathrat ṭuruq al-khayr), ed. al-Faḥl s. 62, hvor denne ordlyd er den anden variant. Varianten med tornegrenen (»fa-shakara Allāhu lahu fa-ghafara lahu«) står også i Ṣaḥīḥ al-Bukhārī nr. 652 (Kitāb al-adhān; ed. al-Sulṭāniyyah 1/132). Underviseren gengiver beretningen uden at nævne kilden og blander varianterne: »Allah påskønnede det« står i varianten med tornegrenen.)

Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ Muslim; varianten med tornegrenen også i Ṣaḥīḥ al-Bukhārī. – kilde: Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī 4/2021, nr. 1914; Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah 1/132, nr. 652; Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. al-Faḥl s. 62, nr. 127 (»rawāhu Muslim« og »wa-fī riwāyah lahumā«).

Ḥadīth 2: Hvilke gerninger er bedst? Abū Dharrs spørgsmål

Fortalt af Abū Dharr Jundub ibn Junādah

Læst op i videoen ved 35:37

قُلْتُ: يَا رسولَ الله، أيُّ الأعمالِ أَفْضَلُ؟ قَالَ: «الإِيمَانُ باللهِ وَالجِهادُ فِي سَبيلِهِ». قُلْتُ: أيُّ الرِّقَابِ أَفْضَلُ؟ قَالَ: «أنْفَسُهَا عِنْدَ أَهلِهَا وَأَكثَرهَا ثَمَنًا». قُلْتُ: فإنْ لَمْ أفْعَلْ؟ قَالَ: «تُعِينُ صَانِعًا أَوْ تَصْنَعُ لأَخْرَقَ». قُلْتُ: يَا رَسُول الله، أرأيْتَ إنْ ضَعُفْتُ عَنْ بَعْضِ العَمَلِ؟ قَالَ: «تَكُفُّ شَرَّكَ عَنِ النَّاسِ؛ فإنَّهَا صَدَقَةٌ مِنْكَ عَلَى نَفْسِكَ»

Arabisk tekst: Ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 59, nr. 117 (sunnah.com), der svarer til Ṣaḥīḥ Muslim nr. 84 (sunnah.com) (ed. ʿAbd al-Bāqī 1/89).

Oversættelse

Jeg sagde: »Allahs Sendebud, hvilke gerninger er bedst?« Han sagde: »Troen på Allah og jihad på Hans vej.« Jeg sagde: »Hvilke slaver er bedst at frigive?« Han sagde: »Dem, der er mest værdifulde for deres ejere og koster mest.« Jeg sagde: »Og hvis jeg ikke gør det?« Han sagde: »Så hjælper du en, der arbejder, eller arbejder for en, der ikke selv magter det.« Jeg sagde: »Allahs Sendebud, hvad hvis jeg er for svag til noget af arbejdet?« Han sagde: »Så holder du dit onde fra folk, for det er en ṣadaqah fra dig til dig selv.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 117 (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Kort resumé

Abū Dharr spurgte Profeten ﷺ, hvilke gerninger der er bedst. Han svarede: troen på Allah og jihad på Hans vej; at frigive den mest værdifulde slave; at hjælpe en, der arbejder, eller arbejde for en, der ikke selv magter det; og for den, der er for svag til det, at holde sit onde fra folk, for det er en ṣadaqah til en selv.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren fremhæver ledsagernes spørgsmål: de spurgte altid efter det bedste og ville kende hele rangordenen, så de havde et næste skridt, hvis de ikke magtede det første.

Om frigivelsen af slaver forklarer han, at islam kom for at afskaffe slaveriet, og at fiqh-lærde forstår »den mest værdifulde« sådan, at belønningen var stor for den, der frigav mest.

Han peger på, at svarene går fra de store ofringer mod de mindre, og at næsten alle gavner andre. Den sidste – at afstå fra at skade – er en ṣadaqah, man giver sig selv.

Hvad vi lærer

Der er en vej til det gode for alle, også for den, der ikke magter de store gerninger.
At afstå fra at skade andre er selv en god gerning.

Praktiske råd

Tilbed Allah på mange områder, og øv dig i at blive bedre på hvert af dem.
Hvad vi har lært: Ḥadīthen viser mange veje til det gode, fra tro og jihad til at afstå fra at skade.
Sådan: Skriv tre områder ned – fx en gerning for dig selv, en for andre og én ting, du vil holde op med – og vælg ét skridt i hvert.
Hvorfor: Gennemgangen slutter med, at vi skal være gode til mange ting og ikke kun én.

Reference: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, 2518 (Ṣaḥīḥ al-Bukhārī nr. 2518 (Kitāb al-ʿitq, bāb ayy al-riqāb afḍal; ed. al-Sulṭāniyyah 3/144) og Ṣaḥīḥ Muslim nr. 84 (ed. ʿAbd al-Bāqī 1/89, Kitāb al-īmān, bāb bayān kawn al-īmān bi-llāh taʿālā afḍal al-aʿmāl); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 117, ed. al-Faḥl s. 59 (»muttafaq ʿalayh«). Riyāḍs ordlyd følger Muslim; i al-Bukhārī lyder svarene bl.a. »aghlāhā thamanan wa-anfasuhā ʿinda ahlihā« og »tadaʿu al-nāsa min al-sharr«. Al-Nawawī noterer, at »ṣāniʿ« også overleveres som »ḍāʾiʿ« (den nødlidende).)

Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim. – kilde: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah 3/144, nr. 2518; Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī 1/89, nr. 84; Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. al-Faḥl s. 59, nr. 117 (»muttafaq ʿalayh«).

Ḥadīth 3: Det skadelige fjernet fra vejen – og spyttet, ingen dækker til

Fortalt af Abū Dharr Jundub ibn Junādah

Læst op i videoen ved 41:58

«عُرِضَتْ عَلَيَّ أَعْمَالُ أُمَّتِي، حَسَنُهَا وَسَيِّئُهَا فَوَجَدْتُ في مَحَاسِنِ أَعْمَالِهَا الأذَى يُمَاطُ عَنِ الطَّريقِ، وَوَجَدْتُ في مَسَاوِىءِ أعمَالِهَا النُّخَاعَةُ تَكُونُ في المَسْجِدِ لَا تُدْفَنُ»

Arabisk tekst: Ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 60, nr. 119 (sunnah.com) (Muslim 553 (sunnah.com)).

Oversættelse

»Min ummahs gerninger blev fremvist for mig, de gode og de dårlige. Blandt de gode gerninger fandt jeg det skadelige, der fjernes fra vejen, og blandt de dårlige fandt jeg spyttet i moskéen, som ikke dækkes til.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 119 (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Kort resumé

Profeten ﷺ fortalte, at hans ummahs gerninger blev fremvist for ham, de gode og de dårlige. Blandt de gode var det skadelige, der fjernes fra vejen, og blandt de dårlige spyt i moskéen, som ikke dækkes til.

Forklaring (sharḥ)

Første refleksion: Profeten ﷺ fremhæver en lille ting, fordi et samfund, der ophøjer de små gode gerninger, løfter bundniveauet for alle.

Anden refleksion: det dårlige er, at ingen fjerner det. Underviseren siger, at de lærde regner alle, der går forbi noget skadeligt uden at fjerne det, som syndige, til det er fjernet; ummahen skal tage initiativ i stedet for at vente på en anden.

Tredje refleksion: hvis det er så stort at fjerne noget fra vejen, er det endnu større at fjerne en tungere byrde – at hjælpe én i gæld eller tale imod uret.

Hvad vi lærer

Man skal selv tage initiativ, når man ser noget skadeligt eller forkert.
Islam kræver hele paletten: både de store sager og de små gerninger og ens adab.

Praktiske råd

Gå ikke forbi noget forkert eller skadeligt; ret det selv – også derhjemme, når din mor beder dig om noget.
Hvad vi har lært: Det er en dårlig gerning at lade noget skadeligt ligge, når man kan fjerne det.
Sådan: Når du ser noget, der skal fjernes eller rettes, så gør det med det samme i stedet for at tænke, at en anden gør det.
Hvorfor: At se noget forkert og bare gå forbi er en af de værste egenskaber. Et eksempel er den, der udskyder at gøre det, moren har bedt om.
Fokuser ikke kun på ét område; giv politik, hjertet, troslæren og fiqh hver sin plads, og glem ikke din adab over for forældre og naboer.
Hvad vi har lært: De store sager og de små gerninger hører sammen; det ene erstatter ikke det andet.
Sådan: Se på din uge: Hvilket område har du forsømt? Gør én konkret ting for det – fx et opkald til dine forældre.
Hvorfor: Som eksempler fortælles om unge, der diskuterer ummahens store emner, men ikke ringer til deres mor, og om kvinden, der bad meget, men skadede sin nabo.

Reference: Ṣaḥīḥ Muslim, 553 (Ṣaḥīḥ Muslim nr. 553, ed. ʿAbd al-Bāqī 1/390 (Kitāb al-masājid wa-mawāḍiʿ al-ṣalāh, bāb al-nahy ʿan al-buṣāq fī al-masjid); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 119, ed. al-Faḥl s. 60. Udgiveren anfører al-Nawawīs kommentar (Sharḥ Ṣaḥīḥ Muslim 3/37): dadlen gælder ikke kun den, der spytter, men alle, der ser det og ikke fjerner det.)

Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ Muslim. – kilde: Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī 1/390, nr. 553; Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. al-Faḥl s. 60, nr. 119 (»rawāhu Muslim«).

Fra undervisning til handling

Stil dig selv aftenspørgsmålet: Hvad har jeg gjort i dag, der førte mig frem mod Allah?
Hvad vi har lært: Der er ingen stilstand på vejen mod Allah.
Sådan: Tag to minutter før søvn, og skriv én ting ned, der førte dig frem, og én, du vil gøre i morgen.
Hvorfor: Det gengives, at man enten går frem eller tilbage, og at følelsen af at stå stille er tilbagegang.
Gør én lille god gerning bevidst i dag, fx et smil eller hjælp til en ældre.
Hvad vi har lært: Små gerninger kan veje tungt hos Allah.
Sådan: Vælg én konkret lille gerning om morgenen, og gør den med en ren intention.
Hvorfor: Manden, der fjernede noget fra vejen, nævnes, og der opfordres til at hjælpe ældre og smile.
Vælg én måde, du vil afstå fra at skade andre på, med tunge eller hånd.
Hvad vi har lært: At holde sit onde fra folk er en ṣadaqah.
Sådan: Find én vane, der skader andre – fx en hård tone eller sladder – og hold igen med den i en uge.
Hvorfor: Det er Profetens ﷺ sidste svar til Abū Dharr i Riyāḍ 117.
Fjern eller ret noget skadeligt, du ellers ville gå forbi.
Hvad vi har lært: Den, der går forbi det skadelige, deler ansvaret.
Sådan: Når du ser noget på vejen, i moskéen eller derhjemme, der bør fjernes, så gør det straks.
Hvorfor: Det dårlige i Riyāḍ 119 er, at ingen fjerner det.
Besøg eller ring til en ensom ældre i denne uge.
Hvad vi har lært: At lette en ældres ensomhed er en stor gerning, selv om den virker lille.
Sådan: Tænk på en ældre i din familie eller opgang, og aftal et besøg eller en kop kaffe.
Hvorfor: Der fortælles om foreninger, der besøger ensomme ældre, og muslimer burde gå forrest.

Resumé, forklaringer og praktiske råd er redaktionens sammenfatning af undervisningen; se lektionens side for video, tidspunkter og kilder.