Gå til indhold
Giv feedbackLog ind
← Til lektionenVælg »Gem som PDF« som printer for at få en PDF-fil.
Riyāḍ al-Ṣāliḥīn · Lektion 33

Lektion 33 · Kapitlet om barmhjertighed i ord og gerninger

kap. 27

Hentet 11. november 2026 fra riyad-platformen · undervisning ved MUNIDA

Resumé: Muslimernes ukrænkelighed og barmhjertighed over for hinanden

Underviserens pointer

  • Planlæg Ramaḍān: man belønnes for sine intentioner. Underviseren fortæller om en, der døde lige før Ramaḍān efter at have planlagt måneden med sin ven.
  • Det gengives, at ledsagerne forberedte sig til Ramaḍān ved at sikre, at de ikke havde noget i hjertet mod en anden muslim. Relationer kan være lige så vigtige som ritualer.
  • Kapitel 27 handler om muslimernes ukrænkelighed og rettigheder. Underviseren beklager, at nogle bliver hårdere over for andre, jo mere de praktiserer.
  • Manden fra Paradisets folk gjorde ikke mere end andre, men havde intet svig eller misundelse i hjertet mod nogen muslim (Musnad Aḥmad 12697). God karakter viser sig, når det spidser til.
  • At kapitlet handler om muslimer, betyder ikke, at man må behandle ikke-muslimer dårligt; uret mod dem er også forbudt, og muslimernes indbyrdes adfærd kan selv være daʿwah – eller en prøvelse for andre.
  • Den troendes ukrænkelighed er større end Kaʿbahs (al-Tirmidhī 2032). Muslimer må ikke undervurdere deres værdi eller se ned på andre muslimer.
  • Al-Ḥajj 22:30 og 22:32: den, der ærer det, Allah har gjort ukrænkeligt – ritualer, påbud, forbud og muslimernes ære – får noget særligt hos Allah. Det kommer af taqwā i hjertet.
  • Al-Ḥijr 15:88: sænk din vinge for de troende – vær ydmyg over for alle. Den ældre har haft længere tid til at tilbede, og den yngre har haft kortere tid til at synde.
  • De troende er som ét legeme (Riyāḍ 224), og den, der ikke viser barmhjertighed, får ikke barmhjertighed (Riyāḍ 227). Skriv aldrig noget online, du ikke ville sige ansigt til ansigt.
  • Dem, der bagtaler og krænker andres ære, flår deres ansigter med negle af kobber (Abū Dāwūd 4878). Selv et nedladende blik kan krænke.
  • Riyāḍ 233 og 235: muslimen er muslimens bror – han gør ham ikke uret, svigter ham ikke og ser ikke ned på ham. Hjælp, fjern byrder, dæk over fejl, og sælg ikke oven i en andens handel; underviseren nævner også forbuddet mod at fri oven i en andens frieri.
  • Tre afsluttende pointer: kærlighed til alle muslimer, også dem, man er uenig med; frygt for at krænke deres ukrænkelighed; og bevidsthed om ord, handlinger og intentioner. Hjælp din bror ved at holde ham tilbage fra uret (Riyāḍ 237).

Begreber

Sammenhæng

Lektionen gennemgår kapitel 27, »Bāb taʿẓīm ḥurumāt al-muslimīn wa-bayān ḥuqūqihim wa-l-shafaqah ʿalayhim wa-raḥmatihim«, få dage før Ramaḍān. Efter kapitlet om uret handler det nu om muslimernes ukrænkelighed: versene al-Ḥajj 22:30 og 22:32 og al-Ḥijr 15:88 samt Riyāḍ 224, 227, 233, 235 og 237. Næste lektion handler om at beskytte muslimers ære og tage sig af deres anliggender.

Underviserens råd

  • Planlæg din Ramaḍān med intentioner.
  • Ret op på dine relationer før Ramaḍān.
  • Tilgiv alle, før du sover.
  • Se aldrig ned på en anden muslim.
  • Vær ydmyg over for både ældre og yngre.
  • Skriv kun det, du ville sige ansigt til ansigt.
  • Dæk over andres fejl.
  • Gå ikke ind i en andens handel eller frieri.
  • Elsk også de muslimer, du er uenig med.
  • Vær bevidst om dine ord og intentioner.

Ḥadīth 1: Manden fra Paradisets folk

Fortalt af Anas ibn Mālik

Læst op i videoen ved 11:42

Kort resumé

Anas fortalte, at Profeten ﷺ tre dage i træk sagde: Nu kommer en mand fra Paradisets folk – og hver gang kom den samme mand fra Anṣār. ʿAbd Allāh ibn ʿAmr overnattede hos ham i tre nætter uden at se ham gøre noget særligt. Da han spurgte, sagde manden: Jeg finder intet svig i mig over for nogen muslim, og jeg misunder ingen det gode, Allah har givet ham. ʿAbd Allāh sagde: Det er det, der har bragt dig dertil, og det er det, vi ikke formår.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren fortæller, hvordan ledsagerne sad om Profeten ﷺ, og at den mand, der kom ind, var en almindelig ledsager, som bad to rakʿah og satte sig.

ʿAbd Allāh ibn ʿAmr fandt en grund til at sove hos ham for at se, hvad der var særligt ved ham – men så ingen ekstraordinær bøn, faste eller gavmildhed.

Underviseren gengiver mandens svar sådan, at han tilgav alle muslimer, før han lagde sig til at sove, så han ikke havde noget i hjertet mod nogen.

Hvad vi lærer

  • Et rent hjerte over for andre muslimer kan veje tungere end mange ekstra tilbedelser.

Praktiske råd

Reference: Musnad Aḥmad, 12697 (Musnad Aḥmad nr. 12697 (ed. al-Risālah 20/124–125). I denne ordlyd siger manden, at han ikke har svig eller misundelse i sig over for nogen muslim; underviserens gengivelse om at tilgive alle før søvnen er en fri gengivelse. Ḥadīthen står ikke i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn kapitel 27.)
Autenticitet: Isnād ṣaḥīḥ efter al-Bukhārīs og Muslims betingelser ifølge udgiverne af Musnad Aḥmad (ed. al-Risālah). – kilde: Musnad Aḥmad, ed. al-Risālah (al-Arnaʾūṭ m.fl.), 20/125, nr. 12697, note 1 (»isnāduhu ṣaḥīḥ ʿalā sharṭ al-shaykhayn«).

Ḥadīth 2: Den troendes ukrænkelighed er større end Kaʿbahs

Fortalt af ʿAbd Allāh ibn ʿUmar

Kort resumé

Ibn ʿUmar fortalte, at Profeten ﷺ fra minbaren advarede dem, der kun har sagt islam med tungen, mod at skade muslimerne, håne dem og forfølge deres fejl: Den, der forfølger sin muslimske brors fejl, ham forfølger Allah, og Han afslører ham, selv inde i hans eget hjem. En dag så Ibn ʿUmar på Kaʿbah og sagde: Hvor er du stor, og hvor stor er din ukrænkelighed – men den troende har større ukrænkelighed hos Allah end du.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren forklarer ḥurmah som en ukrænkelighed omkring hver muslim: grænser, man ikke må krydse, ligesom der er ting, man ikke må gøre i Masjid al-Ḥarām.

Han fremhæver, at den troende har større ukrænkelighed hos Allah end Kaʿbah, som muslimerne ærer så højt.

Mange muslimer undervurderer deres egen værdi hos Allah og ser sig selv som ligegyldige – men Allah kender og ærer den troende.

Han nævner også en ḥadīth om, at hele verdens forsvinden er lettere hos Allah end at en muslims blod bliver udgydt; derfor må man aldrig se ned på en anden muslim.

Hvad vi lærer

  • Enhver muslim har en særlig beskyttelse hos Allah, som ingen har ret til at krænke.

Praktiske råd

Reference: Jāmiʿ al-Tirmidhī, 2032 (sunnah.com) (Jāmiʿ al-Tirmidhī nr. 2032 (sunnah.com) (ed. Shākir 4/378, Abwāb al-birr wa-l-ṣilah, bāb mā jāʾa fī taʿẓīm al-muʾmin). Udsagnet om Kaʿbah er her Ibn ʿUmars eget, mens underviseren tilskriver det Profeten ﷺ. En version, hvor Profeten ﷺ siger det under ṭawāf, står i Sunan Ibn Mājah nr. 3932 (sunnah.com) (ed. al-Arnaʾūṭ 5/85), men udgiverne kalder isnāden svag. Underviserens omtale af verdens forsvinden og en muslims blod svarer til al-Tirmidhī nr. 1395 (sunnah.com) (ed. Shākir 4/16, ʿAbd Allāh ibn ʿAmr), hvor al-Tirmidhī siger, at versionen som ʿAbd Allāh ibn ʿAmrs egne ord er mere korrekt end den, der føres tilbage til Profeten ﷺ. Ḥadīthen står ikke i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn kapitel 27.)
Autenticitet: Al-Tirmidhī: ḥasan gharīb; al-Albānī: ḥasan ṣaḥīḥ. Ordene om Kaʿbah er her Ibn ʿUmars egne; versionen, hvor Profeten ﷺ selv siger dem (Ibn Mājah 3932 (sunnah.com)), har ifølge al-Arnaʾūṭ m.fl. en svag isnād. – kilde: Sunan al-Tirmidhī, ed. Shākir 4/378, nr. 2032 (sunnah.com); al-Albānī, Ṣaḥīḥ al-Targhīb 2/588–589, nr. 2339; Sunan Ibn Mājah, ed. al-Arnaʾūṭ 5/85, nr. 3932 (sunnah.com), note 2.

Ḥadīth 3: De troende som ét legeme

Fortalt af al-Nuʿmān ibn Bashīr

Læst op i videoen ved 33:11

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: De troende er i deres gensidige kærlighed, barmhjertighed og omsorg som ét legeme: når én del af det lider, reagerer resten af kroppen med søvnløshed og feber.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren minder om, at mange har hørt ḥadīthen, og forklarer billedet: når én del af kroppen er syg, mærker resten det.

Derfor må vi aldrig se os selv som isolerede individer; i modsætning til et individualistisk samfund påvirker det os, hvordan vores brødre, andre moskéer og muslimer rundt om i verden har det.

Det bånd, der binder de troende, er tykkere og stærkere end blod, og det skal beskyttes og æres.

Hvad vi lærer

  • Den troende kan ikke være ligeglad med, hvordan de andre troende har det.

Praktiske råd

Autenticitet: Muttafaq ʿalayh: al-Bukhārī nr. 6011 (sunnah.com) og Muslim nr. 2586 (sunnah.com). – kilde: Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 96, nr. 224 (sunnah.com) (»muttafaq ʿalayh«), udgiverens note 1 (al-Bukhārī 8/11 nr. 6011 (sunnah.com); Muslim 8/20 nr. 2586 (sunnah.com) (66)).

Ḥadīth 4: »Den, der ikke viser menneskene barmhjertighed …«

Fortalt af Jarīr ibn ʿAbd Allāh

Læst op i videoen ved 35:35

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Den, der ikke viser menneskene barmhjertighed, viser Allah ikke barmhjertighed.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren fortæller beretningen om manden, der så Profeten ﷺ kysse sit barnebarn al-Ḥasan og sagde, at han havde ti børn og aldrig havde kysset nogen af dem; Profeten ﷺ svarede, at den, der ikke viser barmhjertighed, ikke får barmhjertighed.

Vi viser barmhjertighed, fordi Allah elsker det, og fordi vi ønsker at få Hans barmhjertighed mange gange igen på Dommedagen, når vi har allermest brug for den.

Han anvender det på sociale medier: skriv ikke noget til eller om en anden, som du ikke ville sige direkte til vedkommendes ansigt.

Hvad vi lærer

  • Lønnen for barmhjertighed er Allahs barmhjertighed, når man har allermest brug for den.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, 7376 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ al-Bukhārī nr. 7376 (sunnah.com) og Ṣaḥīḥ Muslim nr. 2319 (sunnah.com) (muttafaq ʿalayh); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 227 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 96. Beretningen om kysset svarer til Riyāḍ nr. 225 (sunnah.com) (Abū Hurayrah, om al-Aqraʿ ibn Ḥābis, med ordene »man lā yarḥam lā yurḥam«) og nr. 226 (ʿĀʾishah, om beduiner); underviseren kalder spørgeren en beduin.)
Autenticitet: Muttafaq ʿalayh: al-Bukhārī nr. 7376 (sunnah.com) og Muslim nr. 2319 (sunnah.com). – kilde: Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 96, nr. 227 (sunnah.com) (»muttafaq ʿalayh«), udgiverens note 1 (al-Bukhārī 9/141 nr. 7376 (sunnah.com); Muslim 7/77 nr. 2319 (sunnah.com) (66)).

Ḥadīth 5: Dem, der flår deres ansigter med negle af kobber

Fortalt af Anas ibn Mālik

Læst op i videoen ved 40:48

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Da jeg blev ført op til himlen, kom jeg forbi folk med negle af kobber, som de flåede deres ansigter og bryster med. Jeg spurgte Jibrīl, hvem de var, og han sagde: Det er dem, der æder menneskers kød og angriber deres ære.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren kalder ḥadīthen meget skræmmende og forklarer, at straffen gælder dem, der bagtaler og har gjort det normalt at nedgøre og krænke andre.

Også måden, man ser på folk, kan krænke: et nedladende blik – det, der i dag kaldes et »elevatorblik« – er ifølge underviseren blandt de store synder.

Hvad vi lærer

  • Bagtalelse og krænkelse af andres ære er en alvorlig synd.

Praktiske råd

Reference: Sunan Abī Dāwūd, 4878 (sunnah.com) (Sunan Abī Dāwūd nr. 4878 (sunnah.com) (ed. al-Arnaʾūṭ 7/240–241; ed. Muḥyī al-Dīn ʿAbd al-Ḥamīd 4/269–270), Kitāb al-adab, bāb fī al-ghībah; Abū Dāwūd nævner selv en version uden Anas i kæden. Underviseren siger, at straffen også gælder kroppen; ordlyden nævner ansigter og bryster.)
Autenticitet: Isnād ṣaḥīḥ ifølge al-Arnaʾūṭ m.fl. (via Abū al-Mughīrah); al-Albānī: ṣaḥīḥ. – kilde: Sunan Abī Dāwūd, ed. al-Arnaʾūṭ m.fl., 7/240, nr. 4878 (sunnah.com), note 2 (»isnāduhu ṣaḥīḥ min jihat Abī al-Mughīrah«; Baqiyyah er svag), og 7/241, nr. 4879, note 2 (»isnāduhu ṣaḥīḥ«); al-Albānī, Ṣaḥīḥ al-Targhīb wa-l-tarhīb 3/79, nr. 2839 (»ṣaḥīḥ«).

Ḥadīth 6: »Den, der dækker over en muslim …«

Fortalt af ʿAbd Allāh ibn ʿUmar

Læst op i videoen ved 43:01

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Muslimen er muslimens bror. Han gør ham ikke uret og overgiver ham ikke. Den, der hjælper sin bror med det, han har brug for, hjælper Allah. Den, der fjerner en byrde fra en muslim, fjerner Allah en af Opstandelsens Dags byrder fra, og den, der dækker over en muslim, dækker Allah over på Opstandelsens Dag.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren forklarer, at »overgiver ham ikke« betyder, at man ikke lader sin bror alene med sit eget onde eller noget skadeligt; man efterlader ikke en muslim, der er på vej et farligt sted hen.

Den, der fjerner en byrde fra en anden, vil på Dommedagen opleve, at en af hans egne byrder bliver fjernet – og få at vide hvorfor.

Han beundrer dem, hvis mål i livet er at hjælpe enhver muslim uden at have brug for anerkendelse eller tak.

Den, der beskytter en anden muslims ry og ære, selv efter at have set en fejl, bliver beskyttet af Allah mod at blive afsløret på Dommedagen.

Omvendt: den, der lever af at afsløre andres fejl, vil Allah afsløre, selv i hans eget hjem.

Hvad vi lærer

  • Den, der står ved sin brors side, har Allah ved sin side.
  • Man bliver behandlet på Dommedagen, som man har behandlet andres fejl i dunyā.

Praktiske råd

Autenticitet: Muttafaq ʿalayh: al-Bukhārī nr. 2442 (sunnah.com) og Muslim nr. 2580 (sunnah.com). – kilde: Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 97, nr. 233 (sunnah.com) (»muttafaq ʿalayh«), udgiverens note 1 (al-Bukhārī 3/168 nr. 2442 (sunnah.com); Muslim 8/18 nr. 2580 (sunnah.com) (58)).

Ḥadīth 7: »Misund ikke hinanden, og overbyd ikke hinanden«

Fortalt af Abū Hurayrah

Læst op i videoen ved 50:11

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Misund ikke hinanden, overbyd ikke hinanden for at snyde, had ikke hinanden, vend ikke hinanden ryggen, og ingen af jer må sælge oven i en andens handel. Vær Allahs tjenere og brødre. Muslimen er muslimens bror: han gør ham ikke uret, ydmyger ham ikke og svigter ham ikke. Taqwā er her – og han pegede på sit bryst tre gange. Det er ondt nok for en mand at se ned på sin muslimske bror. Alt ved en muslim er ukrænkeligt for en anden muslim: hans blod, hans ejendom og hans ære.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren forklarer najsh: at byde en pris op uden at ville købe for at snyde en anden – det er forbudt.

Han giver et eksempel på at sælge oven i en andens handel: at tilbyde en ven, der lige har købt en telefon, en billigere pris, så han returnerer den. Det skaber had mellem sælgerne og er forbudt, selv om vennen sparer penge.

På samme måde må man ikke fri til en, som en anden allerede er i gang med at fri til; underviseren knytter det til en ḥadīth om ikke at gå ind i en forhandling, der allerede er i gang.

Grundprincippet er, at alle transaktioner, der skaber had og mistillid mellem muslimer, er forbudte.

Hvad vi lærer

  • Det, der skaber had og mistillid mellem muslimer, er forbudt, selv om det ser fordelagtigt ud.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ Muslim, 2564 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ Muslim nr. 2564 (sunnah.com) (32); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 235 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 98, hvor al-Nawawī forklarer najsh og tadābur. Forbuddet mod at fri oven i en andens frieri, som underviseren også nævner, behandler al-Nawawī i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, Bāb 355 (Bāb taḥrīm … al-bayʿ ʿalā bayʿ akhīhi wa-l-khiṭbah ʿalā khiṭbatihi), ed. al-Faḥl s. 493.)
Autenticitet: I Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 2564 (sunnah.com)). – kilde: Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 98, nr. 235 (sunnah.com) (»rawāhu Muslim«), udgiverens note 1 (Muslim 8/10 nr. 2564 (sunnah.com) (32)).

Ḥadīth 8: »Hjælp din bror, hvad enten han gør uret eller lider uret«

Fortalt af Anas ibn Mālik

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Hjælp din bror, hvad enten han gør uret eller lider uret. En mand spurgte: Jeg hjælper ham, når han lider uret – men hvordan hjælper jeg ham, når han gør uret? Han sagde: Du holder ham tilbage fra at gøre uret; det er at hjælpe ham.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren fortæller om en, der på en rejse hjalp sine venner i et slagsmål, som vennerne selv havde startet – et eksempel på misforstået broderskab.

Han advarer også mod overfladiske relationer, hvor ordet »bror« bruges uden reel omsorg.

Ledsagerne forstod at hjælpe den, der lider uret, men spurgte om den, der gør uret – og svaret var at holde ham tilbage.

Han knytter det til al-Nisāʾ 4:135: vi skal stå fast for retfærdighed, selv når det går imod os selv, vores forældre eller nærmeste.

Hvad vi lærer

  • Ægte broderskab er at holde sin bror tilbage fra uret, ikke at støtte ham i den.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, 6952 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ al-Bukhārī nr. 6952 (sunnah.com); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 237 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 98. Underviseren siger, at det var ledsagerne, der spurgte; Riyāḍ-ordlyden har »en mand«, mens al-Bukhārī nr. 2444 (sunnah.com) (ed. al-Sulṭāniyyah 3/128–129, Kitāb al-maẓālim) har »de sagde«.)
Autenticitet: I Ṣaḥīḥ al-Bukhārī (nr. 6952 (sunnah.com) og 2444). – kilde: Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 98, nr. 237 (sunnah.com) (»rawāhu al-Bukhārī«), udgiverens note 1 (al-Bukhārī 9/28 nr. 6952 (sunnah.com)); Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah, 3/128–129, nr. 2444 (sunnah.com).

Fra undervisning til handling

Resumé, forklaringer og praktiske råd er redaktionens sammenfatning af undervisningen; se lektionens side for video, tidspunkter og kilder.