Advarslen mod at påbyde det gode uden selv at handle

«إنَّ للهِ تَعَالَى مَلائِكَةً يَطُوفُونَ في الطُّرُقِ يَلْتَمِسُونَ أهْلَ الذِّكْرِ، فإذا وَجَدُوا قَوْمًا يَذْكُرُونَ اللهَ عَزَّ وَجَلَّ تَنَادَوْا: هَلُمُّوا إِلَى حَاجَتِكُمْ، فَيَحُفُّونَهُمْ بِأَجْنِحَتِهِم إِلَى السَّمَاءِ الدُّنْيَا، فَيَسْألُهُمْ رَبُّهُمْ - وَهُوَ أعْلَم: مَا يقولُ عِبَادي؟ قَالَ: يقولون: يُسَبِّحُونَكَ، ويُكبِّرُونَكَ، وَيَحْمَدُونَكَ، ويُمَجِّدُونَكَ، فيقول: هَلْ رَأَوْنِي؟ فيقولونَ: لا واللهِ مَا رَأَوْكَ. فيقولُ: كَيْفَ لَوْ رَأوْني؟! قَالَ: يقُولُونَ: لَوْ رَأوْكَ كَانُوا أَشَدَّ لَكَ عِبَادَةً، وَأَشَدَّ لَكَ تَمْجِيدًا، وأكْثَرَ لَكَ تَسْبِيحًا. فَيقُولُ: فماذا يَسْألونَ؟ قَالَ: يقُولُونَ: يَسْألُونَكَ الجَنَّةَ. قَالَ: يقولُ: وَهل رَأَوْها؟ قَالَ: يقولون: لا واللهِ يَا رَبِّ مَا رَأَوْهَا. قَالَ: يقول: فَكيفَ لَوْ رَأوْهَا؟ قَالَ: يقولون: لَوْ أنَّهُمْ رَأوْهَا كَانُوا أشَدَّ عَلَيْهَا حِرْصًا، وأشدَّ لَهَا طَلَبًا، وأعْظَمَ فِيهَا رَغْبَةً. قَالَ: فَمِمَّ يَتَعَوَّذُونَ؟ قَالَ: يقولون: يَتَعَوَّذُونَ مِنَ النَّارِ؛ قَالَ: فيقولُ: وَهَلْ رَأوْهَا؟ قَالَ: يقولون: لا واللهِ مَا رَأوْهَا. فيقولُ: كَيْفَ لَوْ رَأوْهَا؟! قَالَ: يقولون: لَوْ رَأوْهَا كانوا أشَدَّ مِنْهَا فِرَارًا، وأشَدَّ لَهَا مَخَافَةً. قَالَ: فيقولُ: فَأُشْهِدُكُمْ أنِّي قَدْ غَفَرْتُ لَهُم، قَالَ: يقولُ مَلَكٌ مِنَ المَلَائِكَةِ: فِيهم فُلَانٌ لَيْسَ مِنْهُمْ، إنَّمَا جَاءَ لِحَاجَةٍ، قَالَ: هُمُ الجُلَسَاءُ لا يَشْقَى بِهِمْ جَلِيسُهُمْ»

Arabisk tekst: Ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 399–400, nr. 1447 ↗ (sunnah.com) (al-Bukhārī 6408 ↗ (sunnah.com), Muslim 2689 ↗ (sunnah.com)).

»Allah den Ophøjede har engle, der går rundt på vejene og søger efter dem, der ihukommer Ham. Når de finder folk, der ihukommer Allah, råber de til hinanden: Kom hid til det, I søger! Så omgiver de dem med deres vinger op til den nærmeste himmel. Deres Herre spørger dem – og Han ved det bedst: Hvad siger Mine tjenere? De siger: De priser Dig, siger Allāhu akbar, lovpriser Dig og ærer Dig. Han siger: Har de set Mig? De siger: Nej, ved Allah, de har ikke set Dig. Han siger: Hvordan ville det være, hvis de havde set Mig? De siger: Havde de set Dig, ville de tilbede Dig mere, ære Dig mere og prise Dig mere. Han siger: Hvad beder de om? De siger: De beder Dig om Paradiset. Han siger: Har de set det? De siger: Nej, ved Allah, Herre, de har ikke set det. Han siger: Hvordan ville det være, hvis de havde set det? De siger: Havde de set det, ville de være endnu mere ivrige efter det, søge det endnu mere og længes endnu mere efter det. Han siger: Hvad søger de beskyttelse imod? De siger: De søger beskyttelse mod Ilden. Han siger: Har de set den? De siger: Nej, ved Allah, de har ikke set den. Han siger: Hvordan ville det være, hvis de havde set den? De siger: Havde de set den, ville de flygte endnu mere fra den og frygte den endnu mere. Han siger: Jeg tager jer til vidne på, at Jeg har tilgivet dem. En af englene siger: Blandt dem er en, der ikke hører til dem; han kom kun for et ærinde. Han siger: De er de folk, hvis sidemand ikke bliver ulykkelig.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 1447 ↗ (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Underviseren siger, at mennesket (insān) glemmer, og at det derfor er godt at minde hinanden om ḥadīthen igen og igen. ▶3:35

• Når englene er til stede, beder de for alle i forsamlingen om tilgivelse og ophøjelse. ▶4:25

• Han tilføjer, at de fleste tilbedelser, der udføres i fællesskab, har større værdi hos Allah. ▶7:29

• Også den, der tilfældigvis kom forbi moskéen og satte sig, får del i lønnen. ▶7:49

• Alle, der sidder i forsamlingen, får del i lønnen, uanset om de kom med vilje eller tilfældigt. ▶8:13

رَأَيْتُ لَيْلَةَ أُسْرِيَ بِي رِجَالًا تُقْرَضُ شِفَاهُهُمْ بِمَقَارِيضَ مِنْ نَارٍ، فَقُلْتُ: يَا جِبْرِيلُ، مَنْ هَؤُلَاءِ؟ قَالَ: هَؤُلَاءِ خُطَبَاءُ مِنْ أُمَّتِكَ، يَأْمُرُونَ النَّاسَ بِالْبِرِّ وَيَنْسَوْنَ أَنْفُسَهُمْ وَهُمْ يَتْلُونَ الْكِتَابَ، أَفَلَا يَعْقِلُونَ؟

Arabisk tekst: Ordlyden i Musnad Aḥmad, ed. al-Risālah, 21/158–159, nr. 13515.

»Den nat, jeg blev ført på natterejsen, så jeg mænd, hvis læber blev klippet med sakse af ild. Jeg sagde: Jibrīl, hvem er de? Han sagde: Det er prædikanter fra din ummah, som påbyder folk det gode og glemmer sig selv, mens de reciterer Skriften. Forstår de ikke?«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Musnad Aḥmad nr. 13515 (forberedt med AI-hjælp).

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Underviseren nævner først en ḥadīth om, at de, der ved mest og ikke handler efter det, straffes hårdest; han siger selv, at de lærde diskuterer dens ægthed, men at meningen er korrekt. ▶26:28

• Den viden, man tilegner sig, vidner enten for eller imod én – og det, der afgør det, er handlingerne. På Dommedagen taler lemmerne om, hvad de har gjort. ▶26:58

• På natterejsen så Profeten ﷺ folk, hvis læber blev klippet af; de var talere fra hans ummah, der påbød andre det gode og glemte sig selv. ▶29:45

• Straffen rammer netop det, man troede gavnede én i dunyā – munden. Handlingerne går forud for talen. ▶30:54

• Den, der tror, at det gode kun er at tale, har misforstået islam. ▶31:12

قَعَدْنَا نَفَرٌ مِنْ أَصْحَابِ رَسُولِ اللَّهِ ﷺ فَتَذَاكَرْنَا، فَقُلْنَا: لَوْ نَعْلَمُ أَيَّ الأَعْمَالِ أَحَبَّ إِلَى اللَّهِ لَعَمِلْنَاهُ، فَأَنْزَلَ اللَّهُ تَعَالَى ﴿سَبَّحَ لِلَّهِ مَا فِي السَّمَوَاتِ وَمَا فِي الأَرْضِ وَهُوَ العَزِيزُ الحَكِيمُ يَا أَيُّهَا الَّذِينَ آمَنُوا لِمَ تَقُولُونَ مَا لَا تَفْعَلُونَ﴾، قَالَ عَبْدُ اللَّهِ بْنُ سَلَامٍ: «فَقَرَأَهَا عَلَيْنَا رَسُولُ اللَّهِ ﷺ»

Arabisk tekst: Uddrag af ordlyden i Jāmiʿ al-Tirmidhī, ed. Aḥmad Shākir m.fl., 5/412–413, nr. 3309.

»Vi sad, en gruppe af Allahs Sendebuds ﷺ ledsagere, og talte sammen og sagde: Hvis vi vidste, hvilken handling Allah elsker mest, ville vi gøre den. Så åbenbarede Allah den Ophøjede: ›Alt i himlene og på jorden priser Allah, og Han er den Mægtige, den Vise. I, som tror, hvorfor siger I det, I ikke gør?‹« ʿAbd Allāh ibn Salām sagde: »Og Allahs Sendebud ﷺ reciterede den for os.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Jāmiʿ al-Tirmidhī nr. 3309 ↗ (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

• يَٰٓأَيُّهَا ٱلَّذِينَ ءَامَنُواْ لِمَ تَقُولُونَ مَا لَا تَفۡعَلُونَ ﴿٢﴾

  Arabisk tekst: Muṣḥaf al-Madīnah (King Fahd Complex, riwāyat Ḥafṣ ʿan ʿĀṣim), via al-Maktaba al-Shāmila

  O you who have believed, why do you say what you do not do?

  Oversættelse af betydningen (engelsk; en dansk oversættelse er ikke valgt endnu): English Translation - Noor International Center (QuranEnc.com, version 1.1.2) ↗

  Koranen 61:2læst op▶34:58Tafsīr og andre oversættelser på quran.com ↗

De vers, underviseren læser op eller citerer ved denne ḥadīth.

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Underviseren gennemgår al-Ṣaff 61:2–3: det er yderst forhadt hos Allah, at man siger det, man ikke gør. ▶35:32

• Han fortæller, at ledsagerne ønskede at vide, hvad Allah elsker mest, og at svaret, der kom, var jihād – hvorefter verset kom om at sige det, man ikke gør. ▶35:51

• Han kobler det til at kende sin plads: den, der ikke overvurderer sig selv, ved, hvor han skal begynde, og undgår tom snak. ▶36:44

• At kende sin plads er begyndelsen på at forbedre sig. ▶36:55

«يُؤْتَى بالرَّجُلِ يَوْمَ القيَامَةِ فَيُلْقَى في النَّارِ، فَتَنْدَلِقُ أقْتَابُ بَطْنِهِ فَيدُورُ بِهَا كَمَا يَدُورُ الحِمَارُ في الرَّحَى، فَيَجْتَمِعُ إِلَيْه أهْلُ النَّارِ، فَيَقُولُونَ: يَا فُلانُ، مَا لَكَ؟ أَلَمْ تَكُ تَأمُرُ بالمعْرُوفِ وَتنهَى عَنِ المُنْكَرِ؟ فَيقُولُ: بَلَى، كُنْتُ آمُرُ بِالمَعْرُوفِ وَلا آتِيهِ، وأنْهَى عَنِ المُنْكَرِ وَآتِيهِ»

Arabisk tekst: Ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 86, nr. 198 ↗ (sunnah.com) (al-Bukhārī 3267 ↗ (sunnah.com), Muslim 2989 ↗ (sunnah.com)).

»En mand bliver bragt frem på Opstandelsens Dag og kastet i Ilden, så hans indvolde vælter ud, og han går rundt med dem, som æslet går rundt om møllestenen. Ildens folk samles om ham og siger: Du der, hvad er der med dig? Plejede du ikke at påbyde det gode og forbyde det onde? Han siger: Jo, jeg plejede at påbyde det gode, men gjorde det ikke selv, og jeg forbød det onde, men gjorde det selv.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 198 ↗ (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Underviseren gennemgår billedet: manden går rundt om sine indvolde, som et æsel går rundt om en møllesten for at male korn. ▶38:55

• Ildens folk genkender ham som den, der plejede at fortælle dem, hvad de skulle gøre – og han bliver ydmyget, når han svarer. ▶39:47

• Ifølge dem, der forklarer ḥadīthen, går han meningsløst rundt som æslet om møllestenen; underviseren tilføjer, at han i dunyā talte og talte uden at handle efter sin viden. ▶40:50

• Muslimer skal være mennesker med integritet, hvis ord bliver fulgt af handling; ord er billige, men en muslims ord er det mest dyrebare. ▶41:27

• Med et ord træder man ind i islam og indgår ægteskab; derfor har ordet stor værdi, og man skal sætte handling bag det. ▶43:23

• Viden uden handling gør livet formålsløst. ▶41:12

• Man skal ikke holde op med at påbyde det gode, fordi man selv kæmper – men man må aldrig trivialisere sin egen synd. ▶47:58