Kapitlet om påbuddet om at opfylde de betroet pligter

… «يَنَامُ الرَّجُلُ النَّوْمَةَ فَتُقْبَضُ الأَمَانَةُ مِنْ قَلْبهِ، فَيَظَلُّ أثَرُهَا مِثلَ الوَكْتِ، ثُمَّ يَنَامُ النَّومَةَ فَتُقْبَضُ الأَمَانَةُ مِنْ قَلْبهِ، فَيَظَلُّ أثَرُهَا مِثلَ أَثَرِ المَجْلِ، كَجَمْرٍ دَحْرَجْتَهُ عَلَى رِجْلِكَ فَنَفِطَ، فَتَرَاهُ مُنْتَبرًا وَلَيسَ فِيهِ شَيءٌ … فَيُصْبحُ النَّاسُ يَتَبَايعُونَ، فَلا يَكَادُ أحدٌ يُؤَدّي الأَمَانَةَ حَتَّى يُقَالَ: إنَّ في بَني فُلان رَجُلًا أمينًا، حَتَّى يُقَالَ لِلرَّجُلِ: مَا أجْلَدَهُ! مَا أَظْرَفَهُ! مَا أعْقَلَهُ! وَمَا في قَلْبِهِ مِثْقَالُ حَبَّة مِن خَرْدَل مِنْ إيمَان» …

Arabisk tekst: Uddrag (forkortet med …) af ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 87–88, nr. 200 ↗ (sunnah.com) (al-Bukhārī 6497 ↗ (sunnah.com), Muslim 143 ↗ (sunnah.com)).

… »En mand sover en søvn, og amānah bliver taget fra hans hjerte, så kun et svagt spor af den bliver tilbage. Så sover han igen, og amānah bliver taget fra hans hjerte, så sporet bliver som en vable – som en glød, du ruller hen over din fod, så der kommer en vable: du ser den hævet, men der er intet i den … Så handler folk med hinanden, og næsten ingen opfylder det betroede, så man siger: Blandt den og den stamme er der en troværdig mand. Og man siger om en mand: Hvor er han dygtig, hvor er han charmerende, hvor er han klog! – mens der ikke er så meget som et sennepskorns vægt af īmān i hans hjerte.« …

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af uddraget fra Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 200 ↗ (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Underviseren nævner det som et af de små tegn på Dommedagen, at amānah bliver en mangelvare i samfundet. ▶7:25

• Det kan nå så vidt, at man i en hel by kun kan pege på én eller to, man kan betro noget; derfor skal vi kende begrebet og ikke selv være dem, der mister det. ▶7:43

• At amānah forsvinder, er et tegn på Dommedagens nærhed. ▶7:58

«لَتُؤَدُّنَّ الحُقُوقَ إِلَى أهْلِهَا يَومَ القِيَامَةِ، حَتَّى يُقَادَ للشَّاةِ الجَلْحَاءِ مِنَ الشَّاةِ القَرْنَاءِ»

Arabisk tekst: Ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 91, nr. 204 ↗ (sunnah.com) (Muslim 2582 ↗ (sunnah.com)).

»Rettighederne skal gives tilbage til deres ejere på Opstandelsens Dag – selv det hornløse får skal have sin gengæld over for det får, der har horn.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 204 ↗ (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Underviseren fremhæver, at selv dyr, der ikke har noget moralsk ansvar, får deres ret over for hinanden – hvordan så med mennesker? ▶15:14

• Han giver eksempler: en ting, man er bedt om at passe på, og en hemmelighed, der bliver spredt, så snart samtalen er slut. ▶15:51

• Alt, vi er blevet betroet af andre, bliver gjort op på Dommedagen. ▶16:15

«آيةُ المُنافقِ ثلاثٌ: إِذَا حَدَّثَ كَذَبَ، وَإِذَا وَعدَ أخْلَفَ، وَإِذَا اؤْتُمِنَ خَانَ». وفي رواية: «وَإِنْ صَامَ وَصَلَّى وَزَعَمَ أنَّهُ مُسْلِمٌ».

Arabisk tekst: Ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 87, nr. 199 ↗ (sunnah.com) (al-Bukhārī 33 ↗ (sunnah.com), Muslim 59 ↗ (sunnah.com)).

»Hyklerens kendetegn er tre: Når han taler, lyver han; når han lover, bryder han løftet; og når han bliver betroet noget, svigter han.« I en version (hos Muslim): »… selv om han faster og beder og påstår, at han er muslim.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 199 ↗ (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Underviseren skelner mellem to former for nifāq: hykleri i troen, hvor man inderst inde ikke tror og kun viser islam udadtil, og hykleri i handlingerne, som er egenskaber, der kan føre derhen, uden at man selv er hykler. ▶30:04

• Første kendetegn er løgn: der findes ingen »hvid« eller let løgn – heller ikke at love et barn slik, man ikke har tænkt sig at give. Han nævner, at den, der søger løgnen, til sidst bliver skrevet som løgner hos Allah. ▶32:52

• Andet kendetegn er at bryde løfter. Den, der gør alt for at holde et løfte, men bliver forhindret, er undskyldt; men at snyde med arbejdstiden eller lade andre lave gruppearbejdet er løftebrud. ▶35:07

• Han nævner tilmeldinger, hvor folk ikke kommer, og mad, der bliver smidt ud: også det er et brudt løfte, og den, der vænner sig til at svigte mennesker, kan ende med at svigte Allah. ▶38:27

• Tredje kendetegn er at svigte det betroede. Underviseren nævner som eksempel en mahr, der bliver skrevet højt for prestigens skyld uden vilje til at betale den. ▶39:45

• Små løgne og brudte løfter er en glidebane mod hykleri. ▶34:41

• Selv de mindste løfter viser, hvad man er gjort af som muslim. ▶37:11

أَنَّ رَسُولَ اللَّهِ ﷺ كَانَ يَدْعُو فِي الصَّلَاةِ: (اللَّهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِكَ مِنْ عَذَابِ الْقَبْرِ، وَأَعُوذُ بِكَ مِنْ فِتْنَةِ الْمَسِيحِ الدَّجَّالِ، وَأَعُوذُ بِكَ مِنْ فِتْنَةِ الْمَحْيَا وَفِتْنَةِ الْمَمَاتِ، اللَّهُمَّ إِنِّي أَعُوذُ بِكَ مِنَ الْمَأْثَمِ وَالْمَغْرَمِ). فَقَالَ لَهُ قَائِلٌ: مَا أَكْثَرَ مَا تَسْتَعِيذُ مِنَ الْمَغْرَمِ؟ فَقَالَ: (إِنَّ الرَّجُلَ إِذَا غَرِمَ، حَدَّثَ فَكَذَبَ، وَوَعَدَ فَأَخْلَفَ).

Arabisk tekst: Ordlyden i Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. Muṣṭafā al-Bughā, 1/286, nr. 798.

Allahs Sendebud ﷺ plejede i bønnen at påkalde: »Allah, jeg søger beskyttelse hos Dig mod gravens straf, mod al-Masīḥ al-Dajjāls prøvelse og mod livets og dødens prøvelser. Allah, jeg søger beskyttelse hos Dig mod synd og gæld.« Nogen sagde til ham: »Hvor ofte du søger beskyttelse mod gæld!« Han sagde: »Når en mand kommer i gæld, taler han og lyver, og han lover og bryder løftet.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Bughā, nr. 798 (forberedt med AI-hjælp).

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Underviseren fortæller, at Profeten ﷺ søgte beskyttelse mod gæld og dens tyngde; han siger, at det skete hver nat. ▶46:47

• Gæld ændrer personligheden: den, der tager let på den, får let ved at lyve og bryde løfter – netop hyklerens kendetegn. ▶47:19

• Gæld kan føre til løgn og løftebrud. ▶47:25

تُوُفِّيَ رَجُلٌ، فَغَسَّلْنَاهُ وَحَنَّطْنَاهُ وَكَفَّنَّاهُ، ثُمَّ أَتَيْنَا بِهِ رَسُولَ اللهِ ﷺ يُصَلِّي عَلَيْهِ، فَقُلْنَا: نُصَلِّي عَلَيْهِ. فَخَطَا خُطًى، ثُمَّ قَالَ: " أَعَلَيْهِ دَيْنٌ؟ " قُلْنَا: دِينَارَانِ. فَانْصَرَفَ فَتَحَمَّلَهُمَا أَبُو قَتَادَةَ، فَأَتَيْنَاهُ، فَقَالَ أَبُو قَتَادَةَ: الدِّينَارَانِ عَلَيَّ. فَقَالَ رَسُولُ اللهِ ﷺ: " حَقَّ الْغَرِيمِ، وَبَرِئَ مِنْهُمَا الْمَيِّتُ؟ " قَالَ: نَعَمْ. فَصَلَّى عَلَيْهِ، ثُمَّ قَالَ بَعْدَ ذَلِكَ بِيَوْمٍ: " مَا فَعَلَ الدِّينَارَانِ؟ " فَقَالَ: إِنَّمَا مَاتَ أَمْسِ. قَالَ: فَعَادَ إِلَيْهِ مِنَ الْغَدِ، فَقَالَ: لَقَدْ قَضَيْتُهُمَا. فَقَالَ رَسُولُ اللهِ ﷺ: " الْآنَ بَرَّدَتْ عَلَيْهِ جِلْدَهُ ".

Arabisk tekst: Ordlyden i Musnad Aḥmad, ed. al-Risālah, 22/406, nr. 14536.

En mand døde, og vi vaskede ham, salvede ham og svøbte ham. Så bragte vi ham til Allahs Sendebud ﷺ, for at han skulle bede over ham, og vi sagde: »Vil du bede over ham?« Han tog nogle skridt og sagde: »Har han gæld?« Vi sagde: »To dinarer.« Så gik han. Abū Qatādah påtog sig dem, og vi kom tilbage til ham, og Abū Qatādah sagde: »De to dinarer er mit ansvar.« Allahs Sendebud ﷺ sagde: »Er kreditors ret nu sikret, og er den døde fri af dem?« Han sagde: »Ja.« Så bad han over ham. En dag senere sagde han: »Hvad blev der af de to dinarer?« Han sagde: »Han døde jo først i går.« Næste dag kom han igen til ham, og han sagde: »Jeg har betalt dem.« Allahs Sendebud ﷺ sagde: »Nu har du kølet hans hud.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Musnad Aḥmad nr. 14536 (forberedt med AI-hjælp).

Underviserens forklaring (sammenfattet med tidspunkter)

• Underviseren fremhæver, at Profeten ﷺ ikke ville bede over en, der skyldte blot to dinarer, før en anden havde påtaget sig gælden. ▶48:20

• Han kontrasterer, hvor stort det var hos Profeten ﷺ, med hvor let mange tager på gæld i dag. ▶49:23

• Gælden skal betales – hellere i dunyā end på Dommedagen, hvor den eneste valuta er gode gerninger. ▶50:21

• Gør jeres regnskab op med mennesker i denne verden, før det bliver gjort op hos Allah. ▶50:44