Gå til indhold
Giv feedbackLog ind
← Til lektionenVælg »Gem som PDF« som printer for at få en PDF-fil.
Riyāḍ al-Ṣāliḥīn · Lektion 25

Lektion 25 · At genoplive en god eller dårlig sunnah – og at kalde til vejledning eller vildfarelse

kap. 19–20

Hentet 11. november 2026 fra riyad-platformen · undervisning ved MUNIDA

Resumé: Gerninger, der lever videre: at starte det gode og at vise vej

Underviserens pointer

  • Kapitel 19 handler om at starte eller genoplive en sunnah. Den kloge troende tænker langsigtet: gode gerninger, der fortsat giver løn efter døden.
  • Det modsatte gælder også: den, der starter noget dårligt eller får andre ind i synd og dør uden tawbah, bærer deres synder.
  • Eksempler på en god sunnah at sprede er at smile og at hilse med salām på muslimer, man ikke kender. Man skal være ākhirah-centreret og spørge, om en handling også gavner i ākhirah.
  • »Vor Herre, giv os i vore hustruer og efterkommere en glæde for øjnene« (al-Furqān 25:74): rabbanā er det bedste navn at indlede en duʿāʾ med, og »hab lanā« beder om en gave uden fortjeneste. Familien er samfundets vigtigste byggesten.
  • »Beskyt jer selv og jeres familier mod en Ild« (al-Taḥrīm 66:6). Taqwā har niveauer, og nogle beder om at gå forrest som forbilleder for de gudfrygtige – en status hos Allah, ikke i dunyā.
  • »Vi gjorde dem til ledere, der vejleder ved Vores befaling« (al-Anbiyāʾ 21:73): en sand leder vejleder med åbenbaringen og vil det bedste for dem, han vejleder. Man skal være påpasselig med, hvem man tager viden fra.
  • Riyāḍ 171: den, der starter en god sunnah, får lønnen for alle, der følger den, og den, der starter en dårlig, bærer deres synd. Forbilleder har derfor større ansvar.
  • Til konvertitter og den første praktiserende i en familie: forestil dig de efterkommere, der kan følge dig. Ledsagerne var selv de første, og de får lønnen for alt, de bragte videre.
  • En synd spredes lige så hurtigt som det gode, især på sociale medier. Man må aldrig retfærdiggøre en synd, men skal lave tawbah.
  • Riyāḍ 172: Ādams første søn får del i ethvert uretfærdigt drab, fordi han indførte drab; hans fortrydelse var over konsekvenserne, ikke en oprigtig tawbah.
  • Kapitel 20: en gruppe, der kalder til det gode (Āl ʿImrān 3:104); hele skabelsen beder for den, der lærer folk det gode (Riyāḍ 1387); hjælp hinanden til fromhed (al-Māʾidah 5:2), giv af det, I elsker (Āl ʿImrān 3:92), og fromhed er god karakter (Riyāḍ 589).
  • Riyāḍ 173–174: den, der viser vej til det gode eller kalder til vejledning, får samme løn som den, der følger; den, der kalder til vildfarelse, bærer synden. Lektionen slutter med Riyāḍ 170 og en definition af bidʿah og opfordrer til at tage sig af nye muslimer.

Begreber

Sammenhæng

Lektionen gennemgår kapitel 19, »Bāb fī man sanna sunnah ḥasanah aw sayyiʾah«, og kapitel 20, »Bāb fī al-dalālah ʿalā khayr wa-l-duʿāʾ ilā hudā aw ḍalālah«. Efter kapitlet om bidʿah viser de, hvordan man i stedet genopliver og starter det gode og viser andre vejen – og at det onde, man starter, også lever videre. Den faste underviser indleder, og en gæsteunderviser gennemgår kapitlernes vers og ḥadīther.

Underviserens råd

  • Smil – det er en sunnah, andre kan tage efter.
  • Hils med salām på muslimer, du ikke kender.
  • Spørg dig selv, om det, du gør, også gavner i ākhirah.
  • Gør din familie til dit vigtigste daʿwah-projekt.
  • Vær påpasselig med, hvem du tager viden fra.
  • Tænk dig om, før du deler noget online.
  • Retfærdiggør aldrig en synd; lav tawbah.
  • Giv af det, du selv holder af.
  • Lær andre noget gavnligt med en god intention.
  • Tag dig af nye muslimer.

Ḥadīth 1: Tre ting fortsætter efter døden – blandt dem det retskafne barn

Fortalt af Abū Hurayrah

Kort resumé

Gæsteunderviseren nævner Profetens ﷺ ord om, at når mennesket dør, ophører dets gerninger undtagen tre: en vedvarende ṣadaqah, viden, der gavner, og et retskaffent barn, der beder for det.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren bruger ḥadīthen til verset om at bede om hustruer og efterkommere, der er en glæde for øjnene: gode gerninger er den rigtige valuta, og i graven er et retskaffent barn, der beder for én, en af de tre ting, der fortsat gavner.

Hvad vi lærer

  • Familien er det vigtigste daʿwah-projekt, man står til ansvar for.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ Muslim, 1631 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ Muslim nr. 1631 (sunnah.com) (ed. ʿAbd al-Bāqī 3/1255, Kitāb al-waṣiyyah, bāb mā yalḥaqu al-insān min al-thawāb baʿd wafātihi); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 1383 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 382 (Kitāb al-ʿilm, bāb faḍl al-ʿilm), hvor udgiveren henviser til nr. 949 (s. 284), der har ordlyden »idhā māta al-insānu« som i Muslim.)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 1631 (sunnah.com)). – kilde: Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 3/1255, nr. 1631 (sunnah.com) (14); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. al-Faḥl, s. 284, nr. 949 (sunnah.com) (»rawāhu Muslim«; udgiverens note: Muslim nr. 1631 (sunnah.com) (14)) og s. 382, nr. 1383.

Ḥadīth 2: Den, der starter en god eller dårlig sunnah

Fortalt af Jarīr ibn ʿAbd Allāh

Læst op i videoen ved 27:48

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Den, der i islam starter en god sunnah, får dens løn og lønnen for alle, der gør den efter ham, uden at deres løn mindskes. Og den, der starter en dårlig sunnah, bærer dens synd og synden for alle, der gør den efter ham, uden at deres synd mindskes.

Forklaring (sharḥ)

Gæsteunderviseren forklarer, at jo mere man er et forbillede, jo vigtigere er ḥadīthen for én: det, man gør offentligt, bliver fulgt af andre, og Shayṭān må ikke bilde én ind, at det er ligegyldigt.

Han kalder det en handel med Allah, der aldrig mister sin værdi: en god gerning ganges med ti og op til syv hundrede eller mere, mens en synd skrives som én.

Til konvertitter og den første praktiserende i en familie siger han: forestil dig på Dommens Dag en stor slægt af efterkommere, der alle fulgte dig. Det er motivationen, når det bliver hårdt.

Den dårlige side gælder også: en synd spredes lige så hurtigt som det gode, især på sociale medier, hvor et klip kan blive delt i årtier.

Hvad vi lærer

  • Den, der viser vejen, får samme løn som dem, der følger ham.
  • En synd må aldrig retfærdiggøres, uanset hvor længe man har begået den; den kræver tawbah.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ Muslim, 1017 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ Muslim nr. 1017 (sunnah.com) (ed. ʿAbd al-Bāqī 2/704–705, Kitāb al-zakāh, bāb al-ḥathth ʿalā al-ṣadaqah wa-law bi-shiqq tamrah); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 171 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 78–79, bāb fī man sanna sunnah ḥasanah aw sayyiʾah. Udgiveren citerer al-Nawawīs Sharḥ Ṣaḥīḥ Muslim: ḥadīthen tilskynder til at begynde det gode og advarer mod at opfinde det forkastelige. Underviseren læser kun slutningen af den lange beretning.)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 1017 (sunnah.com)). – kilde: Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 2/704–705, nr. 1017 (sunnah.com) (69); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. al-Faḥl, s. 78, nr. 171 (sunnah.com) (»rawāhu Muslim«; udgiverens note: Muslim nr. 1017 (sunnah.com) (69)).

Ḥadīth 3: Ādams første søn får del i ethvert uretfærdigt drab

Fortalt af ʿAbd Allāh ibn Masʿūd

Læst op i videoen ved 44:55

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde, at ingen sjæl bliver dræbt med uret, uden at Ādams første søn får en andel af dens blod, fordi han var den første, der indførte drab.

Forklaring (sharḥ)

Gæsteunderviseren giver en huskeregel for, hvem der dræbte hvem: Qābīl dræbte Hābīl.

Han nævner, at de lærde er uenige om Qābīls skæbne – om han døde som vantro, som en muslim med en stor synd, eller om han er overladt til Allahs vilje.

Ifølge de lærde var hans fortrydelse kun over konsekvenserne og ikke en oprigtig tawbah; underviseren sammenligner med en morder, der kun fortryder fængselsstraffen.

Hvad vi lærer

  • Den, der indfører en synd, bærer en andel af den, så længe den gentages.
Reference: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, 7321 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ al-Bukhārī nr. 7321 (sunnah.com) (ed. al-Sulṭāniyyah 9/103, Kitāb al-iʿtiṣām bi-l-kitāb wa-l-sunnah, bāb ithm man daʿā ilā ḍalālah aw sanna sunnah sayyiʾah) og Ṣaḥīḥ Muslim nr. 1677 (sunnah.com) (ed. ʿAbd al-Bāqī 3/1303–1304, bāb bayān ithm man sanna al-qatl); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 172 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 79. Den faste underviser nævner også ḥadīthen kort ved ca. 7:26. Uenigheden om, hvorvidt Qābīl var vantro eller en synder, og om at hans fortrydelse ikke var den angrendes, nævnes fx af Abū Ḥayyān, al-Baḥr al-muḥīṭ (ed. al-Fikr) 4/231 og 4/236, hvor al-Zamakhsharī citeres for, at han ikke fortrød som de angrende.)
Autenticitet: Muttafaq ʿalayh: al-Bukhārī nr. 7321 (sunnah.com) og Muslim nr. 1677 (sunnah.com). – kilde: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah, 9/103, nr. 7321 (sunnah.com); Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 3/1303–1304, nr. 1677 (sunnah.com) (27); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. al-Faḥl, s. 79, nr. 172 (sunnah.com) (»muttafaq ʿalayh«).

Ḥadīth 4: Selv myren i sit hul beder for den, der lærer folk det gode

Fortalt af Abū Umāmah

Læst op i videoen ved 50:28

Kort resumé

Gæsteunderviseren nævner Profetens ﷺ ord om, at Allah, Hans engle og himlenes og jordens beboere – selv myren i sit hul og fisken – sender velsignelser over den, der lærer folk det gode.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren nævner ḥadīthen i forbindelse med verset om en gruppe, der kalder til det gode (Āl ʿImrān 3:104), hvor det gode ifølge de fleste fortolkere er islam.

Hvad vi lærer

  • At lære andre det gode er en gerning, hele skabelsen beder for.
Reference: Jāmiʿ al-Tirmidhī, 2685 (sunnah.com) (Jāmiʿ al-Tirmidhī nr. 2685 (sunnah.com) (ed. Shākir 5/50, Abwāb al-ʿilm, bāb mā jāʾa fī faḍl al-fiqh ʿalā al-ʿibādah); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 1387 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 383 (Kitāb al-ʿilm, bāb faḍl al-ʿilm). Underviseren nævner ingen kilde.)
Autenticitet: Al-Tirmidhī: »ḥasan ṣaḥīḥ gharīb«; al-Nawawī gengiver hans dom som »ḥasan«. Al-Albānī: ḥasan li-ghayrihi. – kilde: Sunan al-Tirmidhī, ed. Shākir, 5/50, nr. 2685 (sunnah.com) (»hādhā ḥadīth ḥasan ṣaḥīḥ gharīb«); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. al-Faḥl, s. 383, nr. 1387 (sunnah.com) (»wa-qāla: ḥadīth ḥasan«; udgiverens note: al-Tirmidhī siger »ḥasan ṣaḥīḥ gharīb«); al-Albānī, Ṣaḥīḥ al-Targhīb wa-l-tarhīb 1/144, nr. 81 (»ḥasan li-ghayrihi«).

Ḥadīth 5: Fromhed er god karakter

Fortalt af al-Nawwās ibn Samʿān

Kort resumé

Gæsteunderviseren nævner Profetens ﷺ ord fra Muslim: fromhed (birr) er god karakter.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren forklarer, at fromhed omfatter alle gode gerninger, især den gode opførsel over for andre mennesker og først og fremmest over for forældrene.

Hvad vi lærer

  • Fromhed viser sig i karakter og opførsel, særligt over for forældrene.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ Muslim, 2553 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ Muslim nr. 2553 (sunnah.com) (ed. ʿAbd al-Bāqī 4/1980, Kitāb al-birr wa-l-ṣilah wa-l-ādāb, bāb tafsīr al-birr wa-l-ithm); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 589 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 198, bāb al-waraʿ wa-tark al-shubuhāt. Underviseren citerer kun første del.)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 2553 (sunnah.com)). – kilde: Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 4/1980, nr. 2553 (sunnah.com) (15); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. al-Faḥl, s. 198, nr. 589 (sunnah.com) (»rawāhu Muslim«; udgiverens note: Muslim nr. 2553 (sunnah.com) (15)).

Ḥadīth 6: Den, der viser vej til det gode, får samme løn som den, der gør det

Fortalt af Abū Masʿūd ʿUqbah ibn ʿAmr al-Badrī

Læst op i videoen ved 54:01

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Den, der viser vej til noget godt, får samme løn som den, der gør det.

Forklaring (sharḥ)

Gæsteunderviseren skelner fra ḥadīthen om at starte en sunnah: her gør man ikke nødvendigvis gerningen selv, men viser kun vejen – og får alligevel lønnen, hvis den anden gør den.

Det bedste at vise vej med er Qurʾānen, men også et godt råd om dunyā – fx en bedre måde at holde en pen på – kan give løn, hvis man har intentionen for Allahs skyld.

Hvad vi lærer

  • Selv et lille, nyttigt råd kan give løn, når intentionen er for Allah.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ Muslim, 1893 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ Muslim nr. 1893 (sunnah.com) (ed. ʿAbd al-Bāqī 3/1506, Kitāb al-imārah, bāb faḍl iʿānat al-ghāzī fī sabīl Allāh); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 173 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 79, bāb fī al-dalālah ʿalā khayr wa-l-duʿāʾ ilā hudā aw ḍalālah.)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 1893 (sunnah.com)). – kilde: Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 3/1506, nr. 1893 (sunnah.com) (133); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. al-Faḥl, s. 79, nr. 173 (sunnah.com) (»rawāhu Muslim«; udgiverens note: Muslim nr. 1893 (sunnah.com) (133)).

Ḥadīth 7: Den, der kalder til vejledning – eller til vildfarelse

Fortalt af Abū Hurayrah

Læst op i videoen ved 56:51

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Den, der kalder til vejledning, får en løn som lønnen for dem, der følger ham, uden at deres løn mindskes. Og den, der kalder til vildfarelse, bærer en synd som synden for dem, der følger ham, uden at deres synd mindskes.

Forklaring (sharḥ)

Gæsteunderviseren forklarer, at ḥadīthen ligner den om at starte en sunnah, men her taler Profeten ﷺ om vejledning og vildfarelse.

Han giver et eksempel: den, der vil sige den bedste dhikr i stedet for al-ḥamdu lillāh, når han nyser, indfører noget nyt; Profeten ﷺ kendte den bedste dhikr og sagde alligevel al-ḥamdu lillāh, og vi følger ham.

Han fortæller om en stor moské, der ikke havde noget tilbud til nye muslimer: daʿwah nytter ikke, hvis frugten aldrig bliver plukket.

Hvad vi lærer

  • At følge Profeten ﷺ også i formen er en del af at kalde til vejledning.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ Muslim, 2674 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ Muslim nr. 2674 (sunnah.com) (ed. ʿAbd al-Bāqī 4/2060, Kitāb al-ʿilm, bāb man sanna sunnah ḥasanah aw sayyiʾah wa-man daʿā ilā hudā aw ḍalālah); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 174 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 79.)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 2674 (sunnah.com)). – kilde: Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 4/2060, nr. 2674 (sunnah.com) (16); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. al-Faḥl, s. 79, nr. 174 (sunnah.com) (»rawāhu Muslim«; udgiverens note: Muslim nr. 2674 (sunnah.com) (16)).

Ḥadīth 8: »Den bedste tale er Allahs Bog, og den værste ting er nyskabelserne«

Fortalt af Jābir ibn ʿAbd Allāh

Læst op i videoen ved 1:02:06

Kort resumé

Gæsteunderviseren nævner, at Profeten ﷺ i sine prædikener sagde, at den bedste tale er Allahs Bog, den bedste vejledning er Muḥammads ﷺ, de værste ting er nyskabelserne, og enhver bidʿah er vildfarelse.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren gentager den klassiske definition af bidʿah: noget nyt i religionen uden grundlag i sharīʿah, som søges gjort til tilbedelse.

Han giver en praktisk tommelfingerregel: en tilbedelse, som Profeten ﷺ kunne have udført i sin tid, men ikke gjorde.

Al tilbedelse har to betingelser for at blive accepteret: oprigtighed over for Allah og overensstemmelse med Profetens ﷺ praksis.

Hvad vi lærer

  • Tilbedelse accepteres kun, når den er oprigtig og følger Profetens ﷺ praksis.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ Muslim, 867 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ Muslim nr. 867 (sunnah.com) (ed. ʿAbd al-Bāqī 2/592, Kitāb al-jumuʿah, bāb takhfīf al-ṣalāh wa-l-khuṭbah); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 170 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 77–78, bāb fī al-nahy ʿan al-bidaʿ wa-muḥdathāt al-umūr (kap. 18). Underviseren gentager også Riyāḍ 169 (sunnah.com) (gennemgået i Lektion 24). Underviseren tilskriver ikke definitionen af bidʿah en bestemt lærd.)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 867 (sunnah.com)). – kilde: Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 2/592, nr. 867 (sunnah.com) (43); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. al-Faḥl, s. 77–78, nr. 170 (sunnah.com) (»rawāhu Muslim«; udgiverens note: Muslim nr. 867 (sunnah.com) (43)).

Fra undervisning til handling

Resumé, forklaringer og praktiske råd er redaktionens sammenfatning af undervisningen; se lektionens side for video, tidspunkter og kilder.