Lektion 39 · Kapitlet om at værne om de sårbare – del 2

Ḥadīth 1: »Jeg og den, der tager sig af den forældreløse, i Paradis som disse to«

Fortalt af Sahl ibn Saʿd

Læst op i videoen ved 6:13

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Jeg og den, der tager sig af den forældreløse, er i Paradiset sådan her – og han pegede med pege- og langfingeren og holdt lidt afstand mellem dem.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren fortæller, at Ibn ʿUmar ifølge en beretning aldrig spiste uden en forældreløs ved bordet, fordi han ville leve ḥadīthen ud i hverdagen.

Det er en ære for den forældreløse at vide, at det bedste menneske, Profeten ﷺ, selv var forældreløs: han så aldrig sin far og mistede sin mor som lille.

Den, der har mistet en forælder, mister omsorg, tryghed og kærlighed, som penge ikke kan købe. Kapitlet nævner især de forældreløse piger, som var mere sårbare, fordi folk hellere tog sig af drenge, de kunne få gavn af senere.

I sharīʿah er en yatīm den, der har mistet sin far før puberteten; faderen bærer forsørgelsen og det primære ansvar – og dermed også regnskabet for det.

I sūrat al-Māʿūn følger beskrivelsen af den, der fornægter dommen, straks af den, der skubber den forældreløse bort: den, der har en stærk tro, går mest op i den forældreløses rettigheder.

Kafālah har to dele: den økonomiske støtte, som er den mindste, og at tage barnet ind i sit hjem, som er den stærkeste. I dag kan man i det mindste følge op på det barn, man støtter, og give det kontakt og omsorg.

Hvad vi lærer

• Troen viser sig i, hvordan man behandler den forældreløse.
• Den forældreløse har brug for kærlighed og nærvær, ikke kun penge.

Praktiske råd

1. Støt et forældreløst barn – og følg op på det.
   Hvad vi har lært: Den, der tager sig af den forældreløse, er tæt ved Profeten ﷺ i Paradis.
   Sådan: Vælg en ordning, hvor du kan følge barnet, og skriv eller tal med det jævnligt, ud over den økonomiske støtte.
   Hvorfor: Mange betaler uden nogensinde at have set barnet.

Ḥadīth 2: ʿĀʾishah om de forældreløse piger i al-Nisāʾ 4:3

Fortalt af ʿĀʾishah

Kort resumé

ʿUrwah spurgte ʿĀʾishah om verset »Hvis I frygter ikke at være retfærdige over for de forældreløse, så gift jer med de kvinder, der behager jer …«. Hun sagde: Det handler om den forældreløse pige, der er i sin værges varetægt og deler hans formue; han tiltrækkes af hendes formue og skønhed og vil gifte sig med hende uden at give hende en retfærdig brudegave. De blev forbudt at gifte sig med dem, medmindre de var retfærdige og gav dem den højeste brudegave, der var skik for.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren forklarer, at verset blev åbenbaret, fordi nogle værger giftede sig med de forældreløse piger, de havde i deres varetægt, uden at give dem den fulde brudegave.

Han nævner også andre forklaringer: at værgen forvaltede en rig piges formue til egen fordel, eller – som det berettes fra ʿĀʾishah – undlod at gifte hende bort for ikke at miste adgangen til hendes penge (Ṣaḥīḥ al-Bukhārī nr. 5131, ed. al-Sulṭāniyyah 7/16–17, om al-Nisāʾ 4:127).

Islam gav gradvist den forældreløse hendes ret, og verset viser, at Allah ser den lille pige, som ingen andre ser.

Den, der frygter Allah, er ligeglad med, hvem der ser ham; det afgørende er, at Allah ser.

Hvad vi lærer

• Den, der ingen har til at forsvare sig, har Allah som vidne.

Praktiske råd

1. Forvalt andres midler, som om Allah ser dig.
   Hvad vi har lært: Allah ser den, ingen andre ser.
   Sådan: Hvis du forvalter penge eller ejendele for en anden – et barn, en ældre eller en forening – så før regnskab og vis det til en tredjepart.
   Hvorfor: Der mindes om, at værgerne troede, de kunne snyde de forældreløse.

Ḥadīth 3: De mest elskede hos Allah – og hvordan man bliver det

Fortalt af ʿAbd Allāh ibn ʿUmar

Læst op i videoen ved 37:04

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: De mest elskede mennesker hos Allah er dem, der gavner menneskene mest, og de mest elskede gerninger er at glæde en muslim, fjerne en bekymring fra ham, betale en gæld for ham eller stille hans sult. At gå med en bror i et ærinde er mere elsket hos mig end at være i iʿtikāf i denne moské i en måned.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren siger, at når man hører, hvem der er mest elsket hos Allah, bør man straks ville gøre det, der nævnes.

Han gengiver Ibn Baṭṭāl om ḥadīthen om den, der tager sig af den forældreløse: den, der hører den, bør handle efter den for at være sammen med Profeten ﷺ i Paradis.

Glæde kan være et smil, et opkald, en god nyhed eller at berolige den, der kommer bekymret – så folk føler ro, når de kommer til én.

At fjerne en byrde betyder at følge sagen til dørs; at betale en gæld kan også være at samle en gruppe, der hjælper sammen.

Ḥadīthen nævner også at give mad og at holde sin vrede tilbage – noget, der er let for nogle og svært for andre.

Hvad vi lærer

• Den, man hjælper, skal kunne mærke, at man er der for dem.

Praktiske råd

1. Saml en lille gruppe, der hjælper én med en gæld.
   Hvad vi har lært: At betale en andens gæld er blandt de mest elskede gerninger.
   Sådan: Find tre-fire venner, der hver giver lidt, så I sammen kan betale en del af en gæld for én, der har det svært.
   Hvorfor: Gå sammen, når man ikke kan klare det alene.

Ḥadīth 4: De syv ødelæggende synder – bl.a. at tage den forældreløses formue

Fortalt af Abū Hurayrah

Læst op i videoen ved 46:16

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Undgå de syv ødelæggende synder! De spurgte, hvad de var. Han sagde: at sætte noget ved siden af Allah, trolddom, at dræbe et liv, Allah har gjort ukrænkeligt, uden ret, at tage renter, at tage den forældreløses formue, at flygte på kampdagen og at beskylde kyske, troende kvinder, der intet ved, for utugt.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren nævner ḥadīthen for at vise, at det at tage den forældreløses formue uretmæssigt er en af de store synder, ikke en lille.

Hvad vi lærer

• At tage den forældreløses formue er en af de syv ødelæggende synder.

Ḥadīth 5: Ilden er forbudt for den, der er nær, mild og let

Fortalt af ʿAbd Allāh ibn Masʿūd

Læst op i videoen ved 49:13

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Skal jeg ikke fortælle jer, for hvem Ilden er forbudt? Den er forbudt for enhver, der er nær, blid, mild og let at omgås.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren forklarer, at det er den, der er tæt på folk og altid er der for dem, mild, venlig og let at omgås.

Han beder os spørge os selv, om folk oplever os som negative; han fortæller om en, der kun lagde mærke til den ene slukkede lampe i en moské fuld af lys.

Hvad vi lærer

• Mildhed og at være let at omgås er en vej væk fra Ilden.

Praktiske råd

1. Læg mærke til det gode, før du peger på fejlen.
   Hvad vi har lært: Ilden er forbudt for den, der er mild og let at omgås.
   Sådan: Når du kommer et sted hen, så nævn først noget godt, du har set, før du eventuelt nævner noget, der kan forbedres.
   Hvorfor: Som eksempel fortælles om en, der kun så den slukkede lampe.

Fra undervisning til handling

1. Start eller styrk en fast støtte til et forældreløst barn.
   Hvad vi har lært: Den, der tager sig af den forældreløse, er tæt ved Profeten ﷺ i Paradis.
   Sådan: Vælg en ordning, hvor du kan få kontakt med barnet, og skriv til det jævnligt.
   Hvorfor: Følg barnet, og betal ikke kun.
2. Inviter et barn uden far eller mor med i familiens hverdag.
   Hvad vi har lært: Den forældreløse mangler omsorg og tryghed, som penge ikke kan købe.
   Sådan: Inviter et barn fra din omgangskreds, der har mistet en forælder, med til et måltid eller en udflugt.
   Hvorfor: Det beskrives, hvordan Profeten ﷺ viste forældreløse børn kærlighed.
3. Giv i hemmelighed i en uge.
   Hvad vi har lært: De retfærdige giver for Allahs skyld uden at ønske tak.
   Sådan: Giv mad eller hjælp til én, der har brug for det, uden at fortælle nogen om det.
   Hvorfor: Det handler ikke om at lægge en story op.
4. Saml venner om at hjælpe én med en gæld.
   Hvad vi har lært: At betale en andens gæld er blandt de mest elskede gerninger.
   Sådan: Spørg tre-fire venner, om I sammen vil hjælpe én, der har økonomiske problemer.
   Hvorfor: Gå sammen i en gruppe.
5. Vær den, der ser det gode.
   Hvad vi har lært: Ilden er forbudt for den, der er nær, mild og let.
   Sådan: Sig i en uge mindst én anerkendende ting om dagen til nogen i din familie eller moské.
   Hvorfor: Vær ikke den, der kun ser den slukkede lampe.