Gå til indhold
Giv feedbackLog ind
← Til lektionenVælg »Gem som PDF« som printer for at få en PDF-fil.
Riyāḍ al-Ṣāliḥīn · Lektion 29

Lektion 29 · Kapitlet om at påbyde det gode og forbyde det onde – del 2

Hentet 11. november 2026 fra riyad-platformen · undervisning ved MUNIDA

Resumé: Påbud og forbud: hverken passiv eller hård

Underviserens pointer

  • Riyāḍ 1447: Allah har engle, der søger efter forsamlinger med dhikr og omgiver dem op til himlen, og Han tilgiver alle, der sidder der – selv den, der kun kom forbi. Det er en stor tilbedelse at komme til forsamlingerne.
  • Profeterne blev sendt for at påbyde det gode og forbyde det skadelige, og vi har brug for at løfte den kultur blandt os.
  • »Only God can judge me« er rigtigt om Dommedag, men bruges ofte til at retfærdiggøre det forkerte. Vi er vidner for menneskeheden, og det, Allah påbyder, er godt for dem.
  • To problemer: at sige »det er min egen sag« og lade egoet blokere et godt råd – og at dem, der oprigtigt påbyder det gode, bliver angrebet og stemplet som kontrollerende.
  • En lærd gengives: ved man med stærk formodning, at påbuddet ikke gavner eller gør skaden værre, falder pligten. Profeten ﷺ angreb ikke afguderne, hver gang han var i Masjid al-Ḥarām i Mekka-perioden. Vælg dine kampe, og hav situationsfornemmelse.
  • Det andet ekstrem er at intet sige. Gå til roden: den, der ikke beder, skal ikke først rettes på småting, for så kan man skubbe ham længere væk.
  • Al-Tawbah 9:71: de troende er hinandens allierede. Den bedste hjælp er ikke kun at påpege fejl, men at vise vejen til at rette dem – med kærlighed og for at løfte hinanden.
  • Al-Māʾidah 5:78–79: Israels børn blev forbandet, fordi de ikke reagerede på det forkerte. Vi er blevet for vant til synd foran os; sig som minimum i hjertet og med tungen: »Allah, jeg er imod det.«
  • Al-Kahf 18:29: »den, der vil, tro, og den, der vil, fornægte« er ikke en ligegyldig valgfrihed, men en advarsel; formidlingen sker ikke af trang til kontrol, men for folks eget bedste.
  • Al-Aʿrāf 7:163–165: de, der snød med sabbatten, de, der forbød det, og de, der sagde »hvorfor råde dem?«. Kun de, der forbød det onde, blev reddet. Det kræver mod at gå imod strømmen.
  • Riyāḍ 193: forsømmes påbud og forbud, kan straf ramme, og duʿāʾ bliver ikke besvaret. Allah ser på hjerter og handlinger (Riyāḍ 7), og den troende gavner, hvor han er.
  • Riyāḍ 194 og 197: den bedste jihād er et retfærdigt ord over for en uretfærdig magthaver, og verset »tag jer af jer selv« betyder ikke passivitet. Vi taler imod det onde for at kunne sige til Allah: Jeg gjorde, hvad jeg kunne.

Begreber

Sammenhæng

Lektionen er anden del af kapitel 23, »Bāb fī al-amr bi-l-maʿrūf wa-l-nahy ʿan al-munkar«, og årets sidste lektion før en pause til januar. Efter første del i Lektion 28 gennemgår den versene al-Tawbah 9:71, al-Māʾidah 5:78–79, al-Kahf 18:29 og al-Aʿrāf 7:163–165 samt Riyāḍ 193, 194 og 197 – med vægt på, at muslimer hverken skal være passive eller hårde, men vælge deres kampe med visdom.

Underviserens råd

  • Kom til forsamlinger med viden og dhikr.
  • Tak for et råd i stedet for at afvise det.
  • Vælg dine kampe.
  • Vent med et råd, til situationen er faldet til ro.
  • Begynd med det vigtigste.
  • Vis vejen, ikke kun fejlen.
  • Afvis det forkerte i hjertet og med tungen.
  • Bed om mod til at gå imod strømmen.
  • Gavn, hvor du end er.
  • Ret op på det, du kan, med den magt og viden, du har.

Ḥadīth 1: Englene, der søger efter forsamlinger med dhikr

Fortalt af Abū Hurayrah

Kort resumé

Profeten ﷺ fortalte, at Allah har engle, der går rundt på vejene og søger efter dem, der ihukommer Allah. Når de finder dem, omgiver de dem helt op til den nærmeste himmel. Allah spørger dem om sine tjenere, om de har set Ham, Paradiset og Ilden, og siger til sidst: Jeg tager jer til vidne på, at Jeg har tilgivet dem. Om én, der kun kom for et ærinde, siger Han: De er de folk, hvis sidemand ikke bliver ulykkelig.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren siger, at det er fint at lytte til viden online, når hverdagen er travl, men at man går glip af meget, hvis man ikke kommer til forsamlingerne.

Englene omgiver forsamlingen i et sådant antal, at de fylder helt op til den nærmeste himmel; forestil jer, hvor beskyttet den forsamling er.

Han fremhæver, at den eneste gerning, de havde gjort, var at sidde i en forsamling, hvor Allah blev ophøjet – og Allah tilgav dem alle.

Selv den, der kun kom forbi for at mødes med en ven og sad ude i hjørnet, er med i tilgivelsen.

Hvad vi lærer

  • At være til stede i en forsamling, hvor Allah ihukommes, er i sig selv en stor tilbedelse.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, 6408 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ al-Bukhārī nr. 6408 (sunnah.com) (ed. al-Sulṭāniyyah 8/86–87, Kitāb al-daʿawāt, Bāb faḍl dhikr Allāh ʿazza wa-jall) og Ṣaḥīḥ Muslim nr. 2689 (sunnah.com) (25) (ed. ʿAbd al-Bāqī 4/2069–2070, Kitāb al-dhikr wa-l-duʿāʾ wa-l-tawbah wa-l-istighfār, Bāb faḍl majālis al-dhikr). Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 1447 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 399–400 (Kitāb al-adhkār, Bāb faḍl ḥilaq al-dhikr). Ḥadīthen står ikke i kapitel 23; underviseren gengiver den frit. Muslims version har bl.a., at englene fylder rummet mellem forsamlingen og den nærmeste himmel, at Allah spørger dem, hvor de kommer fra, og at Han om den, der blot satte sig hos dem, siger: »Ham har Jeg også tilgivet«.)
Autenticitet: Muttafaq ʿalayh: al-Bukhārī nr. 6408 (sunnah.com) og Muslim nr. 2689 (sunnah.com). – kilde: Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 399–400, nr. 1447 (sunnah.com) (»muttafaq ʿalayh«), udgiverens note 1 (al-Bukhārī 8/107 nr. 6408 (sunnah.com); Muslim 8/68 nr. 2689 (sunnah.com) (25)); Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah, 8/86–87, nr. 6408 (sunnah.com); Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 4/2069–2070, nr. 2689 (sunnah.com) (25).

Ḥadīth 2: »I skal påbyde det gode … ellers sender Allah en straf over jer«

Fortalt af Ḥudhayfah ibn al-Yamān

Læst op i videoen ved 45:00

Kort resumé

Ḥudhayfah fortalte, at Profeten ﷺ sagde: Ved Ham, i hvis hånd min sjæl er, I skal påbyde det gode og forbyde det onde, ellers vil Allah snart sende en straf over jer fra Sig, og så vil I påkalde Ham, og I vil ikke blive besvaret.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren fremhæver, at Profeten ﷺ sværger og bruger bydeform: når han taler så hårdt, er det, fordi sagen er stor hos Allah.

Om et samfund rammes af Allahs straf, hænger ifølge underviseren sammen med, hvor godt det er til at påbyde det gode og forbyde det onde.

At undlade at sige fra – og som minimum at afvise det i hjertet – kan være en grund til, at ens duʿāʾ ikke bliver besvaret.

Islam er ikke en passiv religion: den troende skaber godt, hvor han eller hun er.

Hvad vi lærer

  • At forsømme påbud og forbud kan lukke døren for, at ens duʿāʾ bliver besvaret.

Praktiske råd

Reference: Jāmiʿ al-Tirmidhī, 2169 (sunnah.com) (Jāmiʿ al-Tirmidhī nr. 2169 (sunnah.com) (ed. Shākir 4/468, Abwāb al-fitan, Bāb mā jāʾa fī al-amr bi-l-maʿrūf wa-l-nahy ʿan al-munkar), hvor al-Tirmidhī kalder den ḥasan. Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 193 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 85 (kapitel 23, Bāb fī al-amr bi-l-maʿrūf wa-l-nahy ʿan al-munkar).)
Autenticitet: Ḥasan ifølge al-Tirmidhī; al-Albānī: ḥasan li-ghayrihi. – kilde: Jāmiʿ al-Tirmidhī, ed. Shākir, 4/468, nr. 2169 (sunnah.com) (»hādhā ḥadīth ḥasan«); al-Albānī, Ṣaḥīḥ al-Targhīb wa-l-tarhīb 2/576, nr. 2313 (»ḥasan li-ghayrihi«); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 85, nr. 193 (sunnah.com) (al-Nawawī gengiver al-Tirmidhīs »ḥadīth ḥasan«).

Ḥadīth 3: Allah ser på hjerterne og handlingerne

Fortalt af Abū Hurayrah

Læst op i videoen ved 48:43

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Allah ser ikke på jeres udseende og jeres formue, men Han ser på jeres hjerter og jeres handlinger.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren siger, at det at være muslim ikke er et navn eller et udseende; det er ikke nok.

I hjertet skal der være et ønske om det gode for alle omkring én, og handlingerne skal være gode, hvor man er, så folk mærker det.

Hvad vi lærer

  • Det, der tæller hos Allah, er hjertet og handlingerne, ikke det ydre.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ Muslim, 2564 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ Muslim nr. 2564 (sunnah.com) (ed. ʿAbd al-Bāqī 4/1986–1987, Kitāb al-birr wa-l-ṣilah wa-l-ādāb, Bāb taḥrīm ẓulm al-muslim wa-khadhlihi wa-iḥtiqārihi). Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 7 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 11 (kapitel 1, Bāb al-ikhlāṣ), hvor udgiveren henviser til Muslim 2564 (sunnah.com) (34). Ḥadīthen står ikke i kapitel 23. Ordlyden her er Muslim nr. 2564 (sunnah.com) (34), som underviseren gengiver; Riyāḍ nr. 7 (sunnah.com) har »kroppe og udseende«, jf. Muslim nr. 2564 (sunnah.com) (33).)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 2564 (sunnah.com)). – kilde: Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 4/1986–1987, nr. 2564 (sunnah.com) (33) og (34); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 11, nr. 7 (sunnah.com) (»rawāhu Muslim«), udgiverens note 1 (Muslim 8/11 nr. 2564 (sunnah.com) (34)).

Ḥadīth 4: Den bedste jihād: et retfærdigt ord

Fortalt af Abū Saʿīd al-Khudrī

Læst op i videoen ved 1:00:16

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Den bedste jihād er et retfærdigt ord over for en uretfærdig magthaver.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren siger, at ordet jihād er et stort ord og begreb, som man ikke skal være bange for at sige.

Kalimah betyder et ord: den bedste jihād, Profeten ﷺ nævner her, er et ord, der bliver sagt.

Set i sammenhæng med kapitlet viser ḥadīthen, at påbud og forbud er meget prisværdigt hos Allah og giver en høj rang.

Når uretfærdighed bliver gjort lovlig, sænker mange paraderne; islam siger, at den stadig skal imødegås med ord.

Hvad vi lærer

  • Uretfærdighed skal imødegås, også når den er blevet normal eller lovlig.

Praktiske råd

Reference: Sunan Abī Dāwūd, 4344 (sunnah.com) (Sunan Abī Dāwūd nr. 4344 (sunnah.com) (ed. al-Arnaʾūṭ 6/400, Kitāb al-malāḥim, Bāb al-amr wa-l-nahy), med tilføjelsen »eller en uretfærdig emir«; Jāmiʿ al-Tirmidhī nr. 2174 (sunnah.com) (ed. Shākir 4/471, Abwāb al-fitan) i ordlyden »blandt den største jihād er …«, hvor al-Tirmidhī kalder den ḥasan gharīb fra denne vej; Ibn Mājah nr. 4011 (sunnah.com) ifølge al-Faḥls note. Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 194 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 85 (kapitel 23). Riyāḍ nr. 195 (sunnah.com) (Ṭāriq ibn Shihāb, al-Nasāʾī) har en lignende ordlyd med »et sandt ord«.)
Autenticitet: Al-Tirmidhī: ḥasan gharīb. Al-Arnaʾūṭ m.fl.: ṣaḥīḥ li-ghayrihi; Abū Dāwūds isnād er svag på grund af ʿAṭiyyah al-ʿAwfī, men en anden vej styrker den, og der er støttende beretninger fra Ṭāriq ibn Shihāb (isnād ṣaḥīḥ) og Abū Umāmah. – kilde: Sunan Abī Dāwūd, ed. al-Arnaʾūṭ, 6/400–401, nr. 4344 (sunnah.com), note 2 (»ṣaḥīḥ li-ghayrihi, wa-hādhā isnād ḍaʿīf li-ḍaʿf ʿAṭiyyah al-ʿAwfī«; via Musnad Aḥmad 11143 »fa-huwa ḥasan in shāʾ Allāh«; vidne fra Ṭāriq ibn Shihāb hos al-Nasāʾī, al-Kubrā 7786, »isnāduhu ṣaḥīḥ«); Jāmiʿ al-Tirmidhī, ed. Shākir, 4/471, nr. 2174 (sunnah.com) (»ḥasan gharīb min hādhā al-wajh«); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. al-Faḥl, s. 85, nr. 194 (sunnah.com).

Ḥadīth 5: Abū Bakr: »Tag jer af jer selv« betyder ikke passivitet

Fortalt af Abū Bakr al-Ṣiddīq

Læst op i videoen ved 1:02:03

Kort resumé

Abū Bakr al-Ṣiddīq sagde: I læser verset »I, som tror, tag jer af jer selv; den, der vildfarer, skader jer ikke, når I er retledte« (al-Māʾidah 5:105), men jeg hørte Allahs Sendebud ﷺ sige: Når folk ser den uretfærdige og ikke holder ham tilbage, vil Allah snart lade en straf fra Sig ramme dem alle.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren forklarer, at verset kan misforstås, som om man blot skal passe sig selv og lade dem, der går på afveje, være.

Abū Bakr, den første kalif, retter denne forståelse ved at fortælle, hvad han hørte Profeten ﷺ sige.

Når en uretfærdig handler, og ingen stopper ham, kan straffen ramme alle.

Dermed bliver motivationen også en anden: man taler imod det onde for selv at blive reddet fra Allahs straf.

Hvad vi lærer

  • Passivitet over for uretfærdighed kan bringe straf over hele fællesskabet.

Praktiske råd

Reference: Sunan Abī Dāwūd, 4338 (sunnah.com) (Sunan Abī Dāwūd nr. 4338 (sunnah.com) (ed. al-Arnaʾūṭ 6/393–394, Kitāb al-malāḥim, Bāb al-amr wa-l-nahy); Jāmiʿ al-Tirmidhī nr. 2168 (sunnah.com) (ed. Shākir 4/467, Abwāb al-fitan) og nr. 3057 (5/256–257, Abwāb tafsīr al-Qurʾān, sūrat al-Māʾidah), hvor al-Tirmidhī kalder den ḥasan ṣaḥīḥ og nævner, at nogle overleverer den som Abū Bakrs egne ord; Ibn Mājah nr. 4005 (sunnah.com) og al-Nasāʾī i al-Kubrā nr. 11157 (sunnah.com) ifølge al-Faḥls note. Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 197 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 86 (kapitel 23), hvor al-Nawawī skriver, at den er overleveret med ṣaḥīḥ isnāder.)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: al-Tirmidhī kalder den ḥasan ṣaḥīḥ, al-Nawawī siger, at den er overleveret med ṣaḥīḥ isnāder, og al-Arnaʾūṭ m.fl. kalder isnāden ṣaḥīḥ. – kilde: Jāmiʿ al-Tirmidhī, ed. Shākir, 5/256–257, nr. 3057 (sunnah.com) (»hādhā ḥadīth ḥasan ṣaḥīḥ«; nogle overleverer den fra Abū Bakr uden at føre den tilbage til Profeten ﷺ); Sunan Abī Dāwūd, ed. al-Arnaʾūṭ, 6/394, nr. 4338 (sunnah.com), note 1 (»isnāduhu ṣaḥīḥ«); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 86, nr. 197 (sunnah.com) (»bi-asānīd ṣaḥīḥah«).

Fra undervisning til handling

Resumé, forklaringer og praktiske råd er redaktionens sammenfatning af undervisningen; se lektionens side for video, tidspunkter og kilder.