← Til lektionenVælg »Gem som PDF« som printer for at få en PDF-fil.

Riyāḍ al-Ṣāliḥīn · Lektion 13

Lektion 13 · En totalt undervurderet vej til Allah!

kap. 8

Hentet 11. november 2026 fra riyad-platformen · undervisning ved MUNIDA

Resumé: Istiqāmah og tafakkur: at stå fast på vejen og reflektere over Allahs tegn

Underviserens pointer

Undervisningen dækker kapitel 8 (istiqāmah) og 9 (tafakkur) i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn af Imām al-Nawawī. Underviseren minder om, at bogens første del handler om forholdet til Allah – fundamentet, som alt andet bygger på.
Istiqāmah er at stå fast og holde sig på den lige vej, og når man afviger, at vende tilbage; at forsøge at holde sit løfte til Allah.
»Stå fast, som du er blevet befalet« (Hūd 11:112): som Allah vil, ikke som man selv eller omgivelserne mener. Underviseren nævner, at Profeten ﷺ sagde, at »de her vers« gav ham grå hår.
Man kan retfærdiggøre det forbudte for sig selv – fx at smide mad ud eller forhold før ægteskabet – men Allah har sat rammerne. En deltager nævner at springe jumuʿah over for skolen, og underviseren giver selv eksemplet at sove for længe.
Til dem, der siger »vores Herre er Allah« og står fast, kommer englene ned med tryghed og glædelige nyheder om Jannah; de er deres beskyttere i dette liv og det næste (Fuṣṣilat 41:30–32, al-Aḥqāf 46:13–14).
»Sig: Jeg tror på Allah, og stå så fast«: tro og handling hører sammen, og det, man begynder, skal man fuldføre.
»Hold jer tæt på målet«: ingen frelses ved sine gerninger alene, heller ikke Profeten ﷺ, men ved Allahs barmhjertighed. Gerninger er et middel, ikke en garanti – og det gør ḥadīthen befriende.
Ifølge en af forklarerne har al-Nawawī lagt de første syv kapitler (bl.a. ikhlāṣ, tawbah, ṣabr, ṣidq, opmærksomhed på Allah, taqwā og tillid til Allah) før istiqāmah, fordi de tilsammen giver istiqāmah. Man øger sin istiqāmah ved at lære og forsøge at gøre det rigtige uden at fare vild i detaljer.
Tafakkur er at tænke over de tegn, Allah har sat i skabelsen; det er en undervurderet tilbedelse og et middel i daʿwah. Allah opfordrer til at stå op for Ham to og to eller alene og reflektere (Sabaʾ 34:46).
I skabelsen af himlene og jorden og i skiftet mellem nat og dag er der tegn for dem med forstand, som ihukommer Allah og siger: »Vores Herre, Du har ikke skabt dette forgæves« (Āl ʿImrān 3:190–191). Profeten ﷺ reciterede disse vers, når han vågnede om natten.
»Ser de ikke på kamelen, hvordan den er skabt, på himlen, bjergene og jorden?« (al-Ghāshiyah 88:17–21). Underviseren giver eksempler: universets størrelse, mælken fra dyret, jordens form og bevægelse og honningen fra bien.
»Har de ikke rejst i landet og set?« (Muḥammad 47:10): de folk, der forsvandt, minder om, at intet varer evigt, og det skal bruges til at rette op på ens eget liv.

Begreber

الِاسْتِقَامَةُ (al-istiqāmah): : At stå fast på den lige vej og vende tilbage, når man afviger.
الصِّرَاطُ الْمُسْتَقِيمُ (al-ṣirāṭ al-mustaqīm): : Den lige vej, som man beder om i al-Fātiḥah.
الْإِسْرَافُ (al-isrāf): : Overforbrug og spild, fx af mad.
الْأَوْلِيَاءُ (al-awliyāʾ): : Beskyttere; englene er beskyttere for dem, der står fast (41:31).
جَوَامِعُ الْكَلِمِ (jawāmiʿ al-kalim): : Korte udsagn med omfattende betydning, som Profetens ﷺ svar til Sufyān.
الْمُقَارَبَةُ وَالسَّدَادُ (al-muqārabah wa-l-sadād): : At holde sig tæt på målet uden overdrivelse eller forsømmelse og at sigte efter det rette.
الرَّحْمَةُ (al-raḥmah): : Allahs barmhjertighed, som i sidste ende bringer en i Jannah.
التَّفَكُّرُ (al-tafakkur): : Refleksion over Allahs tegn i skabelsen og over egne handlinger.
مَثْنَى وَفُرَادَى (mathnā wa-furādā): : To og to eller alene; Allahs opfordring til refleksion (34:46).
أُولُو الْأَلْبَابِ (ulū al-albāb): : De, der har forstand, og som ser tegnene (3:190).
الْآيَاتُ (al-āyāt): : Tegn – både Qurʾānens vers og tegnene i skabelsen.
الْبَاطِلُ (al-bāṭil): : Det forgæves; »Du har ikke skabt dette forgæves« (3:191).
الْإِخْلَاصُ (al-ikhlāṣ): : Oprigtighed; et af de kapitler, der ifølge forklareren tilsammen giver istiqāmah.

Sammenhæng

Lektionen samler bogens første del om forholdet til Allah. Istiqāmah er at stå fast på den vej, Allah har befalet – ikke den, man selv retfærdiggør – med englenes løfte til dem, der står fast. Profetens ﷺ råd til Sufyān forbinder tro og handling, og ḥadīthen om at holde sig tæt på målet viser, at gerninger er et middel, mens Allahs barmhjertighed er det afgørende. Kapitel 9 åbner refleksionen over skabelsen – himlene og jorden, kamelen, mælken og bien – og over de folk, der forsvandt, som en vej til Allah og en hjælp til at stå fast. Kapitlets ḥadīth om den kloge, der holder regnskab med sig selv, nås ikke i denne optagelse. Denne sammenhæng er redaktionens parafrase.

Underviserens råd

Læg mærke til, hvor du retfærdiggør noget forbudt for dig selv, og vælg det, Allah har befalet.
Undgå spild af mad og andet overforbrug.
Prioritér jumuʿah og de pligter, du har en tendens til at bortforklare.
Fuldfør det, du begynder.
Lad troen vise sig i handling.
Gør dit bedste, slip perfektionismen, og stol på Allahs barmhjertighed.
Behandl andre ordentligt, også når du skynder dig til en god gerning.
Tag dig tid til at reflektere over skabelsen, alene eller sammen med én anden.
Brug morgen og nat, når der er ro, til refleksion.
Reflektér også over dine egne handlinger og over de folk, der er forsvundet før os.

Ḥadīth 1: »Hūd har gjort mig gråhåret«

Fortalt af ʿAbd Allāh ibn ʿAbbās (fra Abū Bakr)

Læst op i videoen ved 7:51

قَالَ أَبُو بَكْرٍ: يَا رَسُولَ اللَّهِ قَدْ شِبْتَ، قَالَ: «شَيَّبَتْنِي هُودٌ، وَالوَاقِعَةُ، وَالمُرْسَلَاتُ، وَعَمَّ يَتَسَاءَلُونَ، وَإِذَا الشَّمْسُ كُوِّرَتْ»

Arabisk tekst: Ordlyden i Sunan al-Tirmidhī, ed. Aḥmad Shākir 5/402, nr. 3297.

Oversættelse

Abū Bakr sagde: »Allahs Sendebud, du er blevet gråhåret.« Han sagde: »Hūd, al-Wāqiʿah, al-Mursalāt, ʿAmma yatasāʾalūn og Idhā al-shamsu kuwwirat har gjort mig gråhåret.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Sunan al-Tirmidhī nr. 3297 (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Kort resumé

Underviseren nævner i forbindelse med verset »Så stå fast, som du er blevet befalet« (Hūd 11:112), at Profeten ﷺ sagde, at »de her vers« gav ham grå hår. I den overlevering, afsnittet bygger på, er det sūrat Hūd.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren siger, at de lærde diskuterer hvorfor, og forklarer, at befalingen er direkte og alvorlig: man skal stå fast, som Allah har befalet, ikke som man selv eller omgivelserne mener. At knytte grå hår netop til vers 112 er en forklaring fra de lærde, ikke ḥadīthens ordlyd.

Hvad vi lærer

Standhaftighed i lydighed er krævende og kræver opmærksomhed på Allahs befaling.

Praktiske råd

Stå fast på det, Allah har befalet, også når familie, venner eller samfundet mener noget andet.
Hvad vi har lært: »Stå fast, som du er blevet befalet«: som Allah vil, ikke som man selv eller omgivelserne mener.
Sådan: Find ét område, hvor du lader omgivelsernes mening veje tungere end Allahs befaling, og vælg befalingen denne uge.
Hvorfor: Befalingen er direkte og alvorlig. Fremgangsmåden nedenfor er redaktionens uddybning.

Reference: Jāmiʿ al-Tirmidhī, 3297 (Jāmiʿ al-Tirmidhī nr. 3297 (ed. Shākir 5/402; Abwāb tafsīr al-Qurʾān, sūrat al-Wāqiʿah); al-Tirmidhī: ḥasan gharīb, kendt fra Ibn ʿAbbās kun ad denne vej, med andre versioner fra Abū Juḥayfah og mursal fra Abū Maysarah. Sammenkoblingen med netop vers 11:112 er de lærdes forklaring og står ikke i ḥadīthen.)

Autenticitet: Omdiskuteret: al-Tirmidhī: ḥasan gharīb; al-Albānī regner den blandt de autentiske (med al-Ḥākims og al-Dhahabīs ṣaḥīḥ). Ifølge al-Sinārī kaldte al-Dāraquṭnī alle versionerne muʿallah og Ibn Ḥajar den mursal med iḍṭirāb; al-Sinārī holder den mursale version fra ʿIkrimah for bevaret. – kilde: Sunan al-Tirmidhī, ed. Shākir 5/402, nr. 3297; al-Albānī, al-Silsilah al-ṣaḥīḥah 2/639–641, nr. 955; Musnad Abī Yaʿlā, ed. al-Sinārī 1/150, udgiverens note (med al-Dāraquṭnī og Ibn Ḥajar).

Ḥadīth 2: »Sig: Jeg tror på Allah, og stå så fast«

Fortalt af Sufyān ibn ʿAbd Allāh al-Thaqafī

قُلْتُ: يَا رَسُول الله، قُلْ لي في الإسْلامِ قَولًا لَا أَسْأَلُ عَنْهُ أَحَدًا غَيْرَكَ. قَالَ: «قُلْ: آمَنْتُ بِاللهِ، ثُمَّ اسْتَقِمْ»

Arabisk tekst: Ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn (al-Nawawī), ed. al-Faḥl, nr. 85 (sunnah.com), s. 48.

Oversættelse

Jeg sagde: »Allahs Sendebud, sig mig et udsagn om islam, så jeg ikke behøver at spørge nogen andre end dig om det.« Han sagde: »Sig: Jeg tror på Allah, og stå så fast.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 85 (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Kort resumé

Sufyān ibn ʿAbd Allāh bad Profeten ﷺ om et udsagn om islam, så han aldrig skulle spørge andre. Profeten ﷺ sagde: »Sig: Jeg tror på Allah, og stå så fast.«

Forklaring (sharḥ)

Underviseren fremhæver ledsagerens oprigtige ønske om essensen og Profetens ﷺ korte, men fuldstændige svar. Rådet har to elementer: tro og at stå fast i handling; et godt hjerte uden handling er ikke nok. I hverdagen betyder det at fuldføre det, man begynder, fx en uddannelse, i stedet for at begynde forfra igen og igen.

Hvad vi lærer

Tro skal følges af vedholdende, retskaffen handling.

Praktiske råd

Fuldfør det, du begynder – studie eller projekt – frem for at starte forfra igen og igen.
Hvad vi har lært: »Sig: Jeg tror på Allah, og stå så fast«: tro og udholdende handling hører sammen.
Sådan: Vælg ét projekt, du har opgivet eller udskudt, og sæt en dato for, hvornår det skal være færdigt.
Hvorfor: Eksemplet er uddannelser, der begyndes og opgives igen og igen. Fremgangsmåden nedenfor er redaktionens uddybning.
Lad troen vise sig i handling; et godt hjerte alene er ikke nok.
Hvad vi har lært: Et godt hjerte uden handling er ikke nok; troen skal vise sig i det, man gør.
Sådan: Vælg én god intention, du længe har haft, og gør den til en konkret handling i dag.
Hvorfor: Rådet til Sufyān har to elementer: tro og handling. Fremgangsmåden nedenfor er redaktionens uddybning.

Reference: Ṣaḥīḥ Muslim, 38 (Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī 1/65, nr. 38 (Kitāb al-īmān, bāb jāmiʿ awṣāf al-islām), hvor ordlyden er »qul āmantu bi-llāhi fa-staqim«. Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 85, den første ḥadīth i Bāb fī al-istiqāmah, ed. al-Faḥl s. 48, med ordlyden »thumma staqim«.)

Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ Muslim. – kilde: Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī 1/65, nr. 38; Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. al-Faḥl s. 48, nr. 85 (»rawāhu Muslim«).

Ḥadīth 3: Hold jer tæt på målet – ingen frelses ved sine gerninger alene

Fortalt af Abū Hurayrah

Læst op i videoen ved 21:32

«قَارِبُوا وَسَدِّدُوا، وَاعْلَمُوا أَنَّهُ لَنْ يَنْجُوَ أَحَدٌ مِنْكُمْ بعَمَلِهِ» قالُوا: وَلَا أَنْتَ يَا رَسُول الله؟ قَالَ: «وَلَا أنَا إلاَّ أَنْ يَتَغَمَّدَني اللهُ برَحمَةٍ مِنهُ وَفَضْلٍ»

Arabisk tekst: Ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn (al-Nawawī), ed. al-Faḥl, nr. 86 (sunnah.com), s. 48–49.

Oversættelse

»Hold jer tæt på det rette, og sigt efter det, og vid, at ingen af jer bliver frelst ved sine gerninger.« De sagde: »Heller ikke du, Allahs Sendebud?« Han sagde: »Heller ikke jeg, medmindre Allah omslutter mig med barmhjertighed og nåde fra Ham.«

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af ordlyden i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 86 (sunnah.com) (forberedt med AI-hjælp).

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Hold jer tæt på det rette og sigt efter det, og vid, at ingen af jer bliver frelst ved sine gerninger. De spurgte: Heller ikke du, Allahs Sendebud? Han sagde: Heller ikke jeg, medmindre Allah omslutter mig med Sin barmhjertighed og nåde.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren kalder ḥadīthen befriende: gør dit bedste, og Allah sørger for resten med Sin barmhjertighed. Det vigtige er at forsøge at ramme rigtigt, ikke at ramme hver gang. Gerninger er et middel til Jannah, ikke en garanti; man kommer hverken i Jannah kun ved gerninger eller uden dem. Han advarer mod at gøre noget forkert for at gøre noget godt, som at skændes på moskéens parkeringsplads for at komme først. Senere i lektionen nævner han tvivl om wuḍūʾ, der tager fokus fra bønnen, som eksempel på perfektionisme.

Hvad vi lærer

Mennesket skal stræbe efter det rette uden at gøre sine gerninger til grundlag for selvtilstrækkelighed.

Praktiske råd

Gør dit bedste, og slip perfektionismen, fx i wuḍūʾ og ṣalāh.
Hvad vi har lært: Gør dit bedste og stol på Allahs barmhjertighed; det vigtige er at forsøge at ramme rigtigt.
Sådan: Når tvivlen om din wuḍūʾ eller bøn melder sig, så hold fast i det, du har gjort, og fortsæt.
Hvorfor: Ḥadīthen er befriende: gør, hvad du kan. Eksemplet med tvivl om wuḍūʾ nævner underviseren senere i lektionen. Fremgangsmåden nedenfor er redaktionens uddybning.
Behandl din bror og søster ordentligt, også når du har travlt med at nå en god gerning.
Hvad vi har lært: Man må ikke gøre noget forkert for at nå en god gerning.
Sådan: Planlæg at komme i god tid, så du ikke behøver at skynde dig på andres bekostning.
Hvorfor: Eksemplet er at skændes på moskéens parkeringsplads for at komme først. Fremgangsmåden nedenfor er redaktionens uddybning.

Reference: Ṣaḥīḥ Muslim, 2816 (Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī 4/2170, nr. 2816 (Kitāb ṣifat al-qiyāmah wa-l-jannah wa-l-nār, bāb lan yadkhula aḥadun al-jannata bi-ʿamalihi), og Ṣaḥīḥ al-Bukhārī nr. 5673 ifølge al-Faḥls takhrīj. Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 86 (Bāb fī al-istiqāmah), ed. al-Faḥl s. 48–49, med al-Nawawīs forklaring af muqārabah, sadād og yataghammadanī.)

Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ Muslim og ifølge al-Faḥls takhrīj også i Ṣaḥīḥ al-Bukhārī. – kilde: Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī 4/2170, nr. 2816; Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. al-Faḥl s. 48–49, nr. 86 med note (al-Bukhārī nr. 5673, Muslim nr. 2816).

Ḥadīth 4: Profeten ﷺ reciterede vers om skabelsen, når han vågnede om natten

Fortalt af ʿAbd Allāh ibn ʿAbbās

Læst op i videoen ved 46:14

فنامَ رسولُ اللَّهِ ﷺ حَتَّى إذا انتَصَفَ اللَّيلُ أو قَبلَه بقَليلٍ أو بَعدَه بقَليلٍ استَيقَظَ رسولُ اللَّهِ ﷺ، فجَعَلَ يَمسَحُ النَّومَ عن وجهِه بيَدِه، ثم قرأَ العَشرَ الآياتِ الخَواتِمَ مِن سورَةِ آلِ عِمرانَ

Arabisk tekst: Uddrag af ordlyden hos al-Bayhaqī, al-Sunan al-kubrā (ed. al-Turkī) 1/271, som al-Bayhaqī angiver, at al-Bukhārī og Muslim bringer.

Oversættelse

Allahs Sendebud ﷺ sov, til det var midnat eller lidt før eller efter. Så vågnede han, begyndte at gnide søvnen af sit ansigt med hånden og reciterede derefter de ti afsluttende vers af sūrat Āl ʿImrān.

Oversættelse: Redaktionens oversættelse af uddraget hos al-Bayhaqī, al-Sunan al-kubrā (forberedt med AI-hjælp).

Kort resumé

Underviseren fortæller, at Profeten ﷺ, når han vågnede om natten, gned søvnen af ansigtet og reciterede versene fra slutningen af sūrat Āl ʿImrān om skabelsen af himlene og jorden.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren udleder, at morgen- og nattetimerne er særligt gode til refleksion, fordi man er uforstyrret og modtagelig.

Hvad vi lærer

Refleksion over skabelsen og Qurʾānen hører med til en bevidst tilbedelse.

Praktiske råd

Brug morgenen eller natten til at reflektere over Allahs skabelse.
Hvad vi har lært: Profeten ﷺ reciterede versene om skabelsen, når han vågnede om natten.
Sådan: Brug fem minutter efter fajr til at se på himlen eller naturen og læse Āl ʿImrān 3:190–191.
Hvorfor: Heraf udledes det, at morgen- og nattetimerne er særligt gode til refleksion. Fremgangsmåden nedenfor er redaktionens uddybning.

Reference: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, 183 (Ṣaḥīḥ al-Bukhārī nr. 183 (Kitāb al-wuḍūʾ; ed. al-Bughā 1/78, hvor nummeret er 181) og Ṣaḥīḥ Muslim nr. 763 (ed. ʿAbd al-Bāqī 1/526–527, Kitāb ṣalāt al-musāfirīn, bāb al-duʿāʾ fī ṣalāt al-layl wa-qiyāmih), Ibn ʿAbbās' nat hos Maymūnah; takhrīj også i al-Bayhaqī, al-Sunan al-kubrā (ed. al-Turkī) 1/271. At han gik ud og så op mod himlen, før han reciterede versene, står i Ibn ʿAbbās' beretning i Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī 1/221, nr. 256.)

Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim. – kilde: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Bughā 1/78 (nr. 181 i den udgave, nr. 183 ellers); Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī 1/526, nr. 763.

Fra undervisning til handling

Find ét sted, hvor du retfærdiggør noget forbudt for dig selv.
Hvad vi har lært: Istiqāmah er at stå fast, som Allah har befalet, ikke som man selv mener.
Sådan: Skriv ét eksempel fra din hverdag ned, og beslut, hvad du gør anderledes denne uge.
Hvorfor: Deltagerne skulle finde eksempler på, hvordan man bilder sig selv ind, at det forkerte er det rigtige.
Gør ét påbegyndt projekt færdigt.
Hvad vi har lært: »Sig: Jeg tror på Allah, og stå så fast« – tro skal følges af udholdende handling.
Sådan: Vælg ét projekt, du har opgivet eller udskudt, og sæt en konkret dato for, hvornår det skal være færdigt.
Hvorfor: Eksemplet er uddannelser, der påbegyndes og opgives igen og igen.
Slip perfektionismen i én tilbedelse.
Hvad vi har lært: Man øger sin istiqāmah ved at forsøge at gøre det rigtige; detaljerne må ikke skygge for formålet.
Sådan: Gør din wuḍūʾ ordentligt én gang, og vend opmærksomheden mod, at du står foran Allah i bønnen.
Hvorfor: Tvivl om wuḍūʾ, der tager fokus fra bønnen, nævnes som et eksempel på detaljer, der skygger for formålet.
Reflektér over dine egne handlinger i dag.
Hvad vi har lært: Kapitlet om refleksion omfatter også refleksion over sig selv.
Sådan: Brug to minutter før søvn på at tænke over én handling i dag, du er glad for, og én, du vil gøre bedre.
Hvorfor: Deltagernes svar om at reflektere over egne handlinger blev fremhævet.
Tag fem minutter til at reflektere over skabelsen.
Hvad vi har lært: Allah opfordrer til at reflektere to og to eller alene (34:46), og Profeten ﷺ reciterede versene om skabelsen om natten.
Sådan: Gå udenfor om aftenen eller tidligt om morgenen, se på himlen, og tænk over, hvem der har skabt den – alene eller med én, du stoler på.
Hvorfor: Refleksion er en undervurderet vej til Allah, og morgen og nat er gode tidspunkter.

Resumé, forklaringer og praktiske råd er redaktionens sammenfatning af undervisningen; se lektionens side for video, tidspunkter og kilder.