Lektion 17 · Opfordringen til at øge det gode i livets sidste fase

Ḥadīth 1: Ilden er dækket af lysterne, Jannah af det, sjælen ikke kan lide

Fortalt af Abū Hurayrah

Læst op i videoen ved 7:12

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Ilden er dækket af lysterne, og Jannah er dækket af det, sjælen ikke kan lide.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren tager ḥadīthen med som afslutning på kapitlet om mujāhadah, fordi den blev glemt sidste gang. Ilden er omgivet af det, der ser tiltrækkende ud – lyster, synd, dovenskab og komfort uden grænser – og Jannah af det, der er svært for nafsen: bøn, faste, selvkontrol og at ofre. Ifølge de lærde skal sløret foran begge fjernes ved at følge åbenbaringen, så man ser deres virkelighed. Man kommer ikke i Jannah uden at gøre noget, nafsen ikke kan lide.

Hvad vi lærer

• Adgangen til Jannah kræver, at man går imod skadelige lyster og vælger det gode.

Praktiske råd

1. Se fristelserne for det, de er – et slør foran Ilden – og vælg det, der er svært for nafsen, men elsket af Allah.
   Hvad vi har lært: Ilden er dækket af lysterne, og Jannah af det, sjælen ikke kan lide.
   Sådan: Når en fristelse melder sig, så spørg dig selv, hvad den dækker over, og vælg den gerning, der er svær, men elsket af Allah.
   Hvorfor: Sløret foran begge skal fjernes ved at følge åbenbaringen. Fremgangsmåden nedenfor er redaktionens uddybning.

Ḥadīth 2: Det grå hår er et lys på Dommens Dag

Fortalt af ʿAmr ibn Shuʿayb, fra sin far, fra sin bedstefar (ʿAbd Allāh ibn ʿAmr)

Kort resumé

Underviseren nævner, at Profeten ﷺ forbød at rykke de grå hår ud og sagde, at enhver muslim, der får et gråt hår i islam, får det som et lys på Dommens Dag; Allah skriver en god gerning for det og sletter en synd.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren bruger ḥadīthen i forbindelse med verset om advareren, som nogle lærde forklarer som det grå hår: kroppen selv vidner om, at man har fået tid nok. Han nævner, at også wuḍūʾens spor vil lyse på Dommens Dag, og at forældrene til den, der lærer Qurʾān, vil blive æret.

Hvad vi lærer

• Alderens tegn kan minde mennesket om at bruge den resterende tid fornuftigt.

Praktiske råd

1. Se de grå hår som en påmindelse om, at tiden er givet, og brug den på det gode.
   Hvad vi har lært: Det grå hår er et lys på Dommens Dag og et tegn på, at tiden er givet.
   Sådan: Brug næste fødselsdag eller et nyt år som anledning til at sætte ét konkret mål for din ʿibādah.
   Hvorfor: Det grå hår knyttes til advareren i Fāṭir 35:37. Fremgangsmåden nedenfor er redaktionens uddybning.

Ḥadīth 3: Allah har ingen undskyldning tilbage for den, der når 60 år

Fortalt af Abū Hurayrah

Læst op i videoen ved 33:09

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Allah har ikke efterladt nogen undskyldning for en mand, hvis liv Han har forlænget, til han nåede 60 år.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren forklarer, at Allah har givet et liv langt nok til at kende det rigtige og tage imod vejledningen. Derfor skal gerningerne øges, jo ældre man bliver – det modsatte af arbejdslivets logik, hvor man går ned i tid og går på pension. Mange beder og læser al-Fātiḥah som da de var børn; ʿibādah skal forbedres år for år. Det er aldrig for sent at lære, man skal aldrig være for stolt til at lære af yngre, og man skal ikke »holde pause« fra masjid og daʿwah, når ægteskab og børn kommer.

Hvad vi lærer

• Et langt liv er en mulighed for at forbedre sin tilbedelse, ikke en undskyldning for stilstand.

Praktiske råd

1. Øg og forbedr din ʿibādah år for år i stedet for at blive stående, hvor du var som barn.
   Hvad vi har lært: Gerningerne skal øges og forbedres med alderen og ikke blive stående på barndommens niveau.
   Sådan: Lad en lærer høre din al-Fātiḥah, eller lær betydningen af det, du siger i bønnen.
   Hvorfor: Mange beder og læser al-Fātiḥah som da de var børn. Fremgangsmåden nedenfor er redaktionens uddybning.
2. Vær aldrig for stor til at lære, heller ikke af dem, der er yngre end dig.
   Hvad vi har lært: Det er aldrig for sent at lære, og man skal ikke være for stolt til at lære af yngre.
   Sådan: Find én ting i dīnen, du aldrig har lært ordentligt, og lær den af en, der kan den – uanset alder.
   Hvorfor: Der fortælles om en ældre mand, der græd, fordi han ikke kunne læse Qurʾān, og om underviserens egen yngre lærer. Fremgangsmåden nedenfor er redaktionens uddybning.
3. Bevar altid en forbindelse til masjid og til noget godt for ummahen, også når du har travlt.
   Hvad vi har lært: At »holde pause« fra masjid og daʿwah bliver ofte til, at man aldrig vender tilbage.
   Sådan: Vælg en lille, fast opgave – en månedlig vagt eller et bidrag – og hold den også i travle perioder.
   Hvorfor: En indtrængende bøn: Klip aldrig båndet, heller ikke ved ægteskab og børn. Fremgangsmåden nedenfor er redaktionens uddybning.

Ḥadīth 4: Gerningerne bedømmes efter deres afslutning

Fortalt af Sahl ibn Saʿd

Læst op i videoen ved 41:31

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: En tjener kan gøre det, folk i Ilden gør, og dog høre til Jannahs folk, og gøre det, folk i Jannah gør, og dog høre til Ildens folk; gerningerne bedømmes efter deres afslutning.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren advarer mod at blive blæst op af sin egen fremgang: man skal tilskrive alt godt Allah, takke Ham og bede om at blive holdt fast på vejen. Han fortæller en beretning fra bøgerne om en munk, der efter et liv i tilbedelse faldt i synd og til sidst kastede sig ned for Shayṭān – han ved ikke selv, om den er sand, men pointen er rigtig. Han nævner også ḥadīthen om den, der gør Jannahs folks gerninger, indtil der kun er kort afstand. Derfor siger de tidlige lærde: Lad dig ikke forblænde af en persons tilbedelse, mens han lever.

Hvad vi lærer

• Det er afgørende at bede om standhaftighed og en god afslutning.

Praktiske råd

1. Tilskriv alt det gode i dit liv Allah, tak Ham, og bed om at blive holdt fast til det sidste.
   Hvad vi har lært: Gerningerne bedømmes efter deres afslutning; det gode skal tilskrives Allah.
   Sådan: Bed hver dag om standhaftighed og en god afslutning, og tak Allah for én konkret vejledning i dit liv.
   Hvorfor: Lad dig ikke blæse op af egen fremgang. Fremgangsmåden nedenfor er redaktionens uddybning.
2. Giv den gas til sidst – i Ramadans sidste nætter og i livets sidste del.
   Hvad vi har lært: Det er afslutningen, der tæller – også i Ramaḍāns sidste nætter.
   Sådan: Planlæg slutningen af det, du er i gang med – fx en Qurʾān-gennemlæsning eller et studieår – så du slutter stærkere, end du begyndte.
   Hvorfor: Ḥadīthen knyttes til de sidste ti nætter i Ramaḍān og til livets sidste del. Fremgangsmåden nedenfor er redaktionens uddybning.

Ḥadīth 5: Tre, som Allah ikke taler med på Dommens Dag

Fortalt af Abū Hurayrah

Læst op i videoen ved 47:50

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Tre taler Allah ikke med på Dommens Dag og renser ikke, og de får en smertefuld straf: en gammel mand, der begår zinā, en konge, der lyver, og en fattig, der er hovmodig.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren fremhæver den første: en gammel mand har haft et langt liv til at vide, at zinā er forbudt, og hans lyster er aftaget – alligevel vælger han at afslutte sit liv sådan. Det knytter ḥadīthen til kapitlets emne om livets sidste del.

Hvad vi lærer

• Man skal ikke antage, at alder alene fritager fra moralske prøvelser.

Praktiske råd

1. Bed om at afslutte dit liv i lydighed, og tro ikke, at alderen alene beskytter mod synd.
   Hvad vi har lært: En gammel mand, der begår zinā, hører til dem, Allah ikke taler med på Dommens Dag.
   Sådan: Bed om at afslutte dit liv i lydighed, og lad ikke alderen gøre dig sikker over for synd.
   Hvorfor: Den, der har fået et langt liv, har ingen undskyldning. Fremgangsmåden nedenfor er redaktionens uddybning.

Ḥadīth 6: Ibn ʿAbbās og sūrat al-Naṣr blandt Badr-veteranerne

Fortalt af ʿAbd Allāh ibn ʿAbbās

Kort resumé

ʿUmar tog den unge Ibn ʿAbbās med blandt de ældre fra Badr og spurgte dem om »Når Allahs hjælp og sejren kommer«. Nogle sagde, at vi er befalet at lovprise Allah og bede om tilgivelse, når Han giver os sejr; andre tav. Ibn ʿAbbās sagde, at det var Profetens ﷺ død, som Allah meddelte ham. ʿUmar sagde: Jeg ved ikke andet om den end det, du siger.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren udleder flere lærdomme: viden og gudsfrygt afhænger ikke af alder; man skal respektere både de yngre og de ældre; den, der ikke ved, tier – det er adab og taqwā; og når opgaven er fuldført, kommer døden. En sådan forståelse kommer af et tæt forhold til Qurʾān: at recitere, forstå, efterleve, reflektere og kalde til den. Som et andet eksempel fortæller han, at Abū Bakr græd, da Profeten ﷺ sagde, at Allah havde givet en tjener valget mellem verden og det, der er hos Ham – han forstod, at det var Profeten ﷺ selv.

Hvad vi lærer

• Viden kan være hos de yngre, og dyb forståelse kræver opmærksomhed på Qurʾānen.

Praktiske råd

1. Sig ikke noget om dīnen uden viden; det er adab at tie.
   Hvad vi har lært: De Badr-veteraner, der ikke vidste, tav; det er adab og taqwā.
   Sådan: Sig »jeg ved det ikke« næste gang, du bliver spurgt om noget i dīnen, du ikke er sikker på, og find svaret hos en, der ved.
   Hvorfor: Det udledes af ḥadīthen om Ibn ʿAbbās og sūrat al-Naṣr. Fremgangsmåden nedenfor er redaktionens uddybning.
2. Opbyg et tæt forhold til Qurʾān: recitér, forstå, efterlev, reflektér og kald til den.
   Hvad vi har lært: Ibn ʿAbbās' dybe forståelse kom af et tæt forhold til Qurʾān.
   Sådan: Vælg én sūra, og arbejd med den i en måned: recitér den, læs dens betydning, og gør én ting ud fra den.
   Hvorfor: Der nævnes fem ting: at recitere, forstå, efterleve, reflektere og kalde til den. Fremgangsmåden nedenfor er redaktionens uddybning.

Ḥadīth 7: Lovprisning og tilgivelse efter sūrat al-Naṣr

Fortalt af ʿĀʾishah

Læst op i videoen ved 1:08:31

Kort resumé

ʿĀʾishah fortæller, at Profeten ﷺ efter åbenbaringen af »Når Allahs hjælp og sejren kommer« ikke bad nogen bøn uden at sige: »Subḥānaka rabbanā wa-bi-ḥamdika, Allāhumma ighfir lī.«

Forklaring (sharḥ)

Underviseren udleder, at Profeten ﷺ straks efterlevede det, han blev befalet. Vi skal være hurtigere til at gøre det, vi ved, Allah forventer af os; at udskyde uden grund kan være årsag til, at man nægtes vejledning. De højeste grader i Jannah er for dem, der handler, så snart de hører.

Hvad vi lærer

• Åbenbaringens påbud bør mødes med handling og søgen efter tilgivelse.

Praktiske råd

1. Lovpris Allah og bed om Hans tilgivelse i dine bønner, som Profeten ﷺ gjorde.
   Hvad vi har lært: Efter sūrat al-Naṣr lovpriste Profeten ﷺ Allah og bad om tilgivelse i hver bøn.
   Sådan: Læg lovprisning og bøn om tilgivelse ind i din rukūʿ og sujūd i denne uge.
   Hvorfor: Heraf udledes det, at Profeten ﷺ straks efterlevede det, han blev befalet. Fremgangsmåden nedenfor er redaktionens uddybning.
2. Handl straks, når du lærer, hvad Allah forventer af dig, i stedet for at udskyde det.
   Hvad vi har lært: De højeste grader er for dem, der handler, så snart de hører.
   Sådan: Vælg én ting fra denne undervisning og gør den i dag i stedet for at vente.
   Hvorfor: Pas på: At udskyde uden grund kan være årsag til, at man nægtes vejledning. Fremgangsmåden nedenfor er redaktionens uddybning.

Ḥadīth 8: Åbenbaringen tog til, indtil Profeten ﷺ døde

Fortalt af Anas ibn Mālik

Læst op i videoen ved 1:10:23

Kort resumé

Anas fortæller, at Allah lod åbenbaringen komme tættere og tættere til Allahs Sendebud ﷺ før hans død, så den var størst, da han døde.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren forklarer, at al-Nawawī tager ḥadīthen med for at vise, at tilbedelsen skal øges i livets sidste del. Han nævner, at Profeten ﷺ i sit sidste år gennemgik Qurʾān med Jibrīl to gange i Ramadan, og at han i sin sidste sygdom blev båret ud til bønnen. Han giver eksempler fra lærde som Mālik og al-Nawawī og fra sin egen alvorligt syge shaykh, der ville i masjid trods sygdom.

Hvad vi lærer

• Den profetiske praksis viser vedholdenhed helt frem til livets afslutning.

Praktiske råd

1. Lad sygdom og alder være en grund til at søge masjid og jamāʿah, ikke til at blive væk.
   Hvad vi har lært: Åbenbaringen og tilbedelsen tog til mod slutningen af Profetens ﷺ liv, og han blev båret ud til bønnen i sin sidste sygdom.
   Sådan: Gør det til en fast regel, at kun en reel undskyldning holder dig fra fællesbønnen, og gå i masjid til mindst én bøn mere om ugen.
   Hvorfor: Eksemplerne er lærde og en syg shaykh, der søgte masjid trods sygdom. Fremgangsmåden nedenfor er redaktionens uddybning.

Ḥadīth 9: Hver tjener genopstår i den tilstand, han døde i

Fortalt af Jābir ibn ʿAbd Allāh

Læst op i videoen ved 1:15:58

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Hver tjener bliver genoprejst i den tilstand, han døde i.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren afslutter med princippet fra lektionens begyndelse: man dør på det, man har levet på. Han fortæller om en pilgrim, der bad om at dø på rejsen og døde på ʿArafah, om en kvinde, der døde under sin Qurʾān-recitation, og om unge, der ikke kunne sige shahādah, men kun sang. Han nævner ḥadīthen om pilgrimmen, der faldt af sin kamel og døde: han skal genopstå sigende talbiyah. Han beder om en ærefuld død.

Hvad vi lærer

• Lev på en måde, du ønsker at møde Allah med, og bed om en god afslutning.

Praktiske råd

1. Lev på det, du gerne vil dø på, og bed Allah om en god afslutning.
   Hvad vi har lært: Hver tjener genopstår i den tilstand, han døde i; man dør på det, man har levet på.
   Sådan: Vælg den gerning, du gerne vil dø på, og gør den til en daglig vane.
   Hvorfor: Der fortælles om mennesker, der døde under Qurʾān-recitation eller på hajj, og om andre, der ikke kunne sige shahādah. Fremgangsmåden nedenfor er redaktionens uddybning.

Fra undervisning til handling

1. Vælg én god vane, du vil opbygge nu, så den er let, når du bliver ældre.
   Hvad vi har lært: Man dør på det, man har levet på; det er svært at opbygge nye vaner i alderdommen.
   Sådan: Vælg fx en fast daglig Qurʾān-side eller to rakʿah om natten, og hold den i en måned.
   Hvorfor: Unge skal tale om livets sidste del, fordi vanerne formes i ungdommen.
2. Skriv din vision for livet ned.
   Hvad vi har lært: Ungdommen fra puberteten til 40 år er tiden til at lære mest, tilbede mest og finde sit mål.
   Sådan: Formulér i tre sætninger, hvad du vil med dit liv for Allahs skyld, og ét skridt, du tager denne måned.
   Hvorfor: Mange muslimer lever uden vision, og islam kalder til at søge den i disse år.
3. Forbedr én del af din bøn eller recitation.
   Hvad vi har lært: Gerningerne skal øges og forbedres med alderen og ikke blive stående på barndommens niveau.
   Sådan: Lad en lærer høre din al-Fātiḥah, eller lær betydningen af det, du siger i bønnen.
   Hvorfor: Mange beder og læser al-Fātiḥah som da de var børn. Som eksempel fortælles om en ældre mand, der græd, fordi han ikke kunne læse.
4. Hold fast i ét fast bidrag til masjid eller daʿwah, uanset hvor travlt du har.
   Hvad vi har lært: At »holde pause« bliver ofte til, at man aldrig vender tilbage.
   Sådan: Vælg en lille, fast opgave – en månedlig vagt eller et bidrag – og hold den, også i travle perioder.
   Hvorfor: En indtrængende bøn: klip aldrig båndet til masjid og arbejdet for ummahen, heller ikke ved ægteskab og børn.
5. Sig »alḥamdulillāh« for det gode i dit liv, og bed om at blive holdt fast på vejen.
   Hvad vi har lært: Gerningerne bedømmes efter deres afslutning; det gode skal tilskrives Allah.
   Sådan: Bed hver dag om standhaftighed og en god afslutning, og tak Allah for én konkret vejledning i dit liv.
   Hvorfor: Lad dig ikke blæse op af egen fremgang. Som advarsel fortælles om en tilbeder, der endte dårligt.
6. Hold dig fra at udtale dig om dīnen, når du ikke ved.
   Hvad vi har lært: Badr-veteranerne, der ikke vidste, tav; det er adab og taqwā.
   Sådan: Sig »jeg ved det ikke« næste gang, du bliver spurgt om noget i dīnen, du ikke er sikker på, og find svaret hos en, der ved.
   Hvorfor: Det udledes af ḥadīthen om Ibn ʿAbbās og sūrat al-Naṣr.
7. Planlæg ʿArafah-dagen til ihukommelse og duʿāʾ.
   Hvad vi har lært: Underviseren fremhæver tawḥīd-ihukommelsen »lā ilāha illā Allāh waḥdahu …« som det bedste at sige på ʿArafah.
   Sådan: Planlæg dagen på forhånd: faste, Qurʾān, en liste med duʿāʾ og ihukommelsen »lā ilāha illā Allāh waḥdahu …«.
   Hvorfor: Frigør dagen, også ved at finde løsninger for børnene.
8. Lær betydningen af det, du reciterer, og handl på det.
   Hvad vi har lært: Ledsagerne lærte īmān før Qurʾān; recitation uden forståelse er form uden substans.
   Sådan: Læs den side, du reciterer, i oversættelse, og vælg én ting, du vil gøre ud fra den.
   Hvorfor: Recitér ikke uden at forstå og handle, og udskyd ikke det, du ved, Allah forventer.