Gå til indhold
Giv feedbackLog ind
← Til lektionenVælg »Gem som PDF« som printer for at få en PDF-fil.
Riyāḍ al-Ṣāliḥīn · Lektion 27

Lektion 27 · Kapitel om oprigtig rådgivning (Nasiha)

Hentet 11. november 2026 fra riyad-platformen · undervisning ved MUNIDA

Resumé: Naṣīḥah: oprigtigt råd som en del af dīnen

Underviserens pointer

  • Naṣīḥah er mere end et råd. Ordet bruges om at lappe et hul i et stykke tøj og om at rense honning for voks: man vil gøre den anden smukkere, og man gør det med et rent hjerte. Måden er vigtigere end ordene.
  • En muslim har seks rettigheder over for en anden, og en af dem er at få råd, når han beder om det (Riyāḍ 238, Muslim 2162) – efter evne, eller ved at henvise til en, der kan.
  • Al-Ḥujurāt 49:10: de troende er brødre. Båndet er helligt og skal beskyttes, og forsoning mellem stridende er påbudt.
  • Forsoning er højere i rang end faste, bøn og ṣadaqah (Abū Dāwūd 4919), og to, der er i strid, får deres gerninger holdt tilbage, indtil de forsones (Riyāḍ 1568).
  • »Frygt Allah« i verset viser ifølge underviseren, at ens taqwā kan måles på, hvor meget man arbejder for forsoning.
  • Nūḥ sagde »jeg råder jer«, og Hūd sagde »jeg er en troværdig rådgiver for jer« (al-Aʿrāf 7:62 og 7:68). Naṣīḥah gælder også over for ikke-muslimer og skal være en del af den troendes personlighed.
  • »Dīnen er naṣīḥah« – for Allah, Hans Bog, Hans Sendebud, muslimernes ledere og de almindelige muslimer (Riyāḍ 181). Ummahen kan ikke fungere, hvis hver siger, at kun Allah kan dømme ham.
  • Et råd med en bagtanke er ikke naṣīḥah. Jo mere oprigtigt rådet er, jo mere virker det.
  • Første råd: vær selv klar til at modtage. Underviseren fortæller, at Imam Aḥmad i fængslet tog imod et råd om tålmodighed fra en medfange og bad for ham resten af livet.
  • Andet og tredje råd: naṣīḥah gives i det skjulte og ikke i kommentarfelter, opslag eller videoer, og den gives med mildhed.
  • Fjerde og femte råd: giv råd med viden og visdom, undgå diskussion om spørgsmål med forskellige holdninger (Riyāḍ 629), og vælg det rette tidspunkt, sådan som Profeten ﷺ gjorde med beduinen i moskéen (Riyāḍ 635).
  • »Ingen af jer tror, før han elsker for sin bror, hvad han elsker for sig selv« (Riyāḍ 183) – underviseren forklarer, at det er en pligt, ikke en ekstra dyd. Næste lektion handler om at påbyde det gode og forbyde det onde.

Begreber

Sammenhæng

Lektionen gennemgår kapitel 22, »Bāb fī al-naṣīḥah«. Efter skibet fra sidste lektion, hvor passivitet sænker alle, handler det nu om, hvordan man retter hinanden: kapitlets vers om broderskab og forsoning (al-Ḥujurāt 49:10) og om Nūḥ og Hūd som rådgivere (al-Aʿrāf 7:62 og 7:68), ḥadīthen »dīnen er naṣīḥah« og en række praktiske råd om, hvordan man giver og modtager råd. Næste lektion handler om at påbyde det gode og forbyde det onde.

Underviserens råd

  • Tænk mere over måden end over ordene.
  • Forsøm ikke forsoning.
  • Undersøg din intention, før du giver et råd.
  • Vær klar til at tage imod råd fra hvem som helst.
  • Giv personlige råd i det skjulte.
  • Giv råd med mildhed.
  • Lad din viden ledsage af visdom.
  • Vælg det rette tidspunkt.
  • Se aldrig ned på andre.
  • Bekræft, at det, du vil rådgive om, er rigtigt.

Ḥadīth 1: Forsoning er bedre end faste, bøn og ṣadaqah

Fortalt af Abū al-Dardāʾ

Læst op i videoen ved 22:09

Kort resumé

Profeten ﷺ spurgte sine ledsagere, om han skulle fortælle dem om noget, der er højere i rang end faste, bøn og ṣadaqah. De sagde ja, og han sagde: at skabe forsoning mellem folk – for splid mellem folk er det, der river alt bort.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren fremhæver, at vi alle kender værdien af bøn, faste og ṣadaqah, og at forsoning alligevel stilles over dem.

Han siger, at forsoning er noget, vi desværre ofte forsømmer, og forbinder det med kapitlets vers om, at de troende er brødre (al-Ḥujurāt 49:10).

Hvad vi lærer

  • At forsone to, der er i strid, er en af de højeste gode gerninger.

Praktiske råd

Reference: Sunan Abī Dāwūd, 4919 (sunnah.com) (Sunan Abī Dāwūd nr. 4919 (sunnah.com) (ed. Muḥyī al-Dīn ʿAbd al-Ḥamīd 4/280; ed. al-Arnaʾūṭ 7/280; Kitāb al-adab, bāb fī iṣlāḥ dhāt al-bayn) og Jāmiʿ al-Tirmidhī nr. 2509 (sunnah.com) (ed. Shākir 4/663–664, Abwāb ṣifat al-qiyāmah wa-l-raqāʾiq wa-l-waraʿ), hvor al-Tirmidhī tilføjer en overlevering om, at splid »barberer dīnen af«. Ḥadīthen står ikke i Riyāḍ al-Ṣāliḥīn kapitel 22.)
Autenticitet: Udgiverne af Sunan Abī Dāwūd (ed. al-Arnaʾūṭ): isnāden er ṣaḥīḥ. Al-Tirmidhī kalder den ḥasan ṣaḥīḥ. – kilde: Sunan Abī Dāwūd, ed. al-Arnaʾūṭ, 7/280, note 1 til nr. 4919 (sunnah.com); Jāmiʿ al-Tirmidhī, ed. Shākir, 4/663–664, nr. 2509 (sunnah.com).

Ḥadīth 2: »Vent med disse to, til de forsones«

Fortalt af Abū Hurayrah

Læst op i videoen ved 23:08

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde, at Paradisets porte åbnes mandag og torsdag, og at enhver, der ikke sætter noget ved siden af Allah, tilgives – undtagen to, der har fjendskab mellem sig. Om dem bliver der sagt: Vent med disse to, til de forsones. I en anden version bliver gerningerne fremlagt hver torsdag og mandag.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren gengiver, at gerningerne løftes op til Allah mandag og torsdag, og nævner, at Profeten ﷺ fastede de dage, fordi han ønskede, at hans gerninger blev løftet op, mens han fastede.

To, der er i strid – også søskende eller familie – får deres gerninger holdt tilbage, indtil de har forsonet sig.

Han nævner en anden ḥadīth om, at en strid, der varer mere end et år, er som at udgyde hinandens blod, og siger, at oprigtig naṣīḥah er et centralt middel til at fjerne strid.

Hvad vi lærer

  • Strid mellem muslimer holder deres gerninger tilbage, indtil de forsones.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ Muslim, 2565 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ Muslim nr. 2565 (sunnah.com) (ed. ʿAbd al-Bāqī 4/1987, Kitāb al-birr wa-l-ṣilah wa-l-ādāb, bāb al-nahy ʿan al-shaḥnāʾ wa-l-tahājur); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 1568 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 440 (kapitel 269 om forbuddet mod at hade og bryde med hinanden). Underviserens omtale af Profetens ﷺ faste mandag og torsdag svarer til Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 1256 (sunnah.com) (ed. al-Faḥl s. 351) og Jāmiʿ al-Tirmidhī nr. 747 (sunnah.com) (ed. Shākir 3/113), hvor al-Tirmidhī kalder den ḥasan gharīb; Muslim har den uden omtale af fasten. Ḥadīthen om strid i et år er Abū Khirāsh al-Sulamīs »Den, der bryder med sin bror i et år, er som den, der udgyder hans blod«: Sunan Abī Dāwūd nr. 4915 (sunnah.com) (ed. al-Arnaʾūṭ 7/274), hvor udgiverne kalder isnāden ṣaḥīḥ, og Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 1596 (sunnah.com) (ed. al-Faḥl s. 447), hvor al-Nawawī skriver, at den er overleveret med en ṣaḥīḥ isnād.)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 2565 (sunnah.com)). – kilde: Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 4/1987, nr. 2565 (sunnah.com) (35); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 440, nr. 1568 (sunnah.com) (»rawāhu Muslim«), udgiverens note 1 (Muslim 8/11 nr. 2565 (sunnah.com) (35) og (36)).

Ḥadīth 3: »Dīnen er naṣīḥah«

Fortalt af Tamīm ibn Aws al-Dārī

Læst op i videoen ved 29:14

Kort resumé

Tamīm al-Dārī fortalte, at Profeten ﷺ sagde: »Dīnen er naṣīḥah.« Ledsagerne spurgte: »For hvem?« Han sagde: »For Allah, for Hans Bog, for Hans Sendebud, for muslimernes ledere og for de almindelige muslimer.«

Forklaring (sharḥ)

Underviseren sammenligner med ḥadīthen »ḥajj er ʿArafah«: det betyder ikke, at naṣīḥah er alt i dīnen, men at den er en af dens vigtigste dele.

Ummahen kan ikke fungere, hvis hver siger, at det er op til den enkelte; vi har hinanden for at dække og rette hinandens fejl på en ordentlig måde.

Naṣīḥah for Allah er ren og ubetinget loyalitet med ikhlāṣ: at ophøje Ham, adlyde Ham og sætte Ham over sit eget ego.

Naṣīḥah for Bogen er at lære den, reflektere over den, handle efter den, kalde til den og beskytte den mod forkerte forståelser; for Sendebuddet ﷺ er det at bekræfte det, han kom med, elske ham og følge hans sunnah.

Over for ledere – religiøse og andre – skal man finde balancen mellem at gøre dem fejlfri og at nedgøre dem; over for almindelige muslimer betyder det blandt andet at beskytte deres ære og ønske det gode for dem i dunyā og ākhirah.

Hvad vi lærer

  • Naṣīḥah er ikke noget, man gør, når man har overskud; den er en central del af dīnen.
  • Et råd med en bagtanke – fx at kunne advare offentligt eller at tjene penge – er ikke oprigtig naṣīḥah.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ Muslim, 55 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ Muslim nr. 55 (sunnah.com) (ed. ʿAbd al-Bāqī 1/74, Kitāb al-īmān, bāb bayān anna al-dīn al-naṣīḥah); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 181 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 81 (kapitel 22 om naṣīḥah), hvor udgiveren anfører al-Nawawīs forklaring af de fem fra hans kommentar til Muslim. Sammenligningen med »ḥajj er ʿArafah« findes hos al-Khaṭṭābī, som ʿAbd al-Bāqī citerer i sin note til Muslim nr. 55 (sunnah.com): dīnens søjle og største del er naṣīḥah, ligesom ʿArafah er ḥajjens. Ḥadīthen »al-ḥajj ʿArafah« står i Jāmiʿ al-Tirmidhī nr. 889 (sunnah.com) (ed. Shākir 3/228).)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ Muslim (nr. 55 (sunnah.com)). – kilde: Ṣaḥīḥ Muslim, ed. ʿAbd al-Bāqī, 1/74, nr. 55 (sunnah.com) (95); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 81, nr. 181 (sunnah.com) (»rawāhu Muslim«), udgiverens note 2 (Muslim 1/53 nr. 55 (sunnah.com) (95)).

Ḥadīth 4: Et hus i udkanten af Paradis til den, der opgiver at skændes

Fortalt af Abū Umāmah al-Bāhilī

Læst op i videoen ved 55:53

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: Jeg står inde for et hus i udkanten af Paradis til den, der opgiver at skændes, selv om han har ret, et hus midt i Paradis til den, der opgiver at lyve, selv i spøg, og et hus i den øverste del af Paradis til den, der har god karakter.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren bruger ḥadīthen under det fjerde råd om at rådgive med viden: man skal ikke lade naṣīḥah blive til endeløs diskussion om spørgsmål, hvor der er forskellige holdninger. Han nævner først ḥadīthen om, at intet folk farer vild efter en vejledning, de var på, uden at de giver sig til at diskutere (Jāmiʿ al-Tirmidhī nr. 3253).

Han fremhæver, at lønnen gives for at forlade diskussionen, selv om man har ret.

Han gengiver en lærd, der sagde, at en forsamling, der kun samles for at diskutere, lukker døren for gavn, mens en, der samles for at rådgive hinanden, åbner den.

Hvad vi lærer

  • At forlade en diskussion, selv når man har ret, er en gerning med stor løn.

Praktiske råd

Reference: Sunan Abī Dāwūd, 4800 (sunnah.com) (Sunan Abī Dāwūd nr. 4800 (sunnah.com) (ed. al-Arnaʾūṭ 7/178–179, Kitāb al-adab, bāb fī ḥusn al-khuluq); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 629 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 206 (kapitel 73 om god karakter). Underviseren nævner kun den første del. Lige før nævner han Abū Umāmahs ḥadīth »Intet folk er faret vild efter en vejledning, de var på, uden at de fik diskussionen«: Jāmiʿ al-Tirmidhī nr. 3253 (sunnah.com) (ed. Shākir 5/378–379, tafsīr af sūrat al-Zukhruf), hvor al-Tirmidhī kalder den ḥasan ṣaḥīḥ.)
Autenticitet: Al-Nawawī: ḥadīth ṣaḥīḥ, overleveret af Abū Dāwūd med en ṣaḥīḥ isnād. Udgiverne af Sunan Abī Dāwūd (ed. al-Arnaʾūṭ): isnāden er ḥasan på grund af Abū Kaʿb Ayyūb ibn Muḥammad, som er ṣadūq. – kilde: Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 206, nr. 629 (sunnah.com); Sunan Abī Dāwūd, ed. al-Arnaʾūṭ, 7/179, note 1 til nr. 4800 (sunnah.com).

Ḥadīth 5: Beduinen i moskéen: timing i rådgivningen

Fortalt af Abū Hurayrah

Læst op i videoen ved 57:08

Kort resumé

Abū Hurayrah fortalte, at en beduin urinerede i moskéen, og folk rejste sig for at gå løs på ham. Profeten ﷺ sagde: »Lad ham være, og hæld en spand vand over hans urin, for I er kun sendt for at gøre det let og ikke for at gøre det svært.«

Forklaring (sharḥ)

Underviseren bruger beretningen under det femte råd: naṣīḥah skal gives med visdom og på det rette tidspunkt; Profeten ﷺ stoppede ledsagerne og lod rådet komme bagefter.

Han advarer mod manglende situationsfornemmelse, fx at irettesætte nogen midt i en familiesammenkomst, og siger, at et godt råd ofte kræver forarbejde, så hjertet først bliver blødt.

Hvad vi lærer

  • Et rigtigt råd på et forkert tidspunkt kan gøre mere skade end gavn.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, 220 (sunnah.com) (Ṣaḥīḥ al-Bukhārī nr. 220 (sunnah.com) (ed. al-Sulṭāniyyah 1/54, Kitāb al-wuḍūʾ, bāb ṣabb al-māʾ ʿalā al-bawl fī al-masjid); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 635 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 207 (kapitel 74 om mildhed og besindighed). Riyāḍs ordlyd (»folk rejste sig for at gå løs på ham«) ligger nærmest al-Bukhārī nr. 6128 (sunnah.com) (ed. al-Sulṭāniyyah 8/30, Kitāb al-adab). At Profeten ﷺ bagefter kaldte på beduinen og forklarede ham, at moskéerne er til Allahs dhikr, bøn og Koranlæsning, står i Anas' version i Ṣaḥīḥ Muslim nr. 285 (sunnah.com) (ed. ʿAbd al-Bāqī 1/236–237, Kitāb al-ṭahārah).)
Autenticitet: Ṣaḥīḥ: ḥadīthen står i Ṣaḥīḥ al-Bukhārī (nr. 220 (sunnah.com)). – kilde: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, ed. al-Sulṭāniyyah, 1/54, nr. 220 (sunnah.com); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 207, nr. 635 (sunnah.com) (»rawāhu al-Bukhārī«), udgiverens note 1 (al-Bukhārī 1/65 nr. 220 (sunnah.com)).

Ḥadīth 6: »Ingen af jer tror, før han elsker for sin bror, hvad han elsker for sig selv«

Fortalt af Anas ibn Mālik

Læst op i videoen ved 59:49

Kort resumé

Anas fortalte, at Profeten ﷺ sagde: »Ingen af jer tror, før han elsker for sin bror det, han elsker for sig selv.«

Forklaring (sharḥ)

Underviseren siger, at ḥadīthen ofte forstås, som om det at ønske det gode for sin bror blot er en ekstra dyd.

Han forklarer, at når īmānen benægtes på grund af en handling, viser det ifølge de lærde, at handlingen er påbudt: at ønske for sin bror det, man ønsker for sig selv, er en pligt.

Derfor er det en pligt at rense hjertet for misundelse og de hjertesygdomme, der hindrer én i det – fx at ønske et godt fællesskab eller en god undervisning for andre og ikke kun for sig selv.

Hvad vi lærer

  • At ønske for sin bror det, man ønsker for sig selv, er en pligt og ikke en ekstra dyd.

Praktiske råd

Reference: Ṣaḥīḥ al-Bukhārī, 13 (Ṣaḥīḥ al-Bukhārī nr. 13 (ed. al-Bughā 1/14, Kitāb al-īmān, bāb min al-īmān an yuḥibba li-akhīhi mā yuḥibbu li-nafsihi) og Ṣaḥīḥ Muslim nr. 45 (sunnah.com) (ed. ʿAbd al-Bāqī 1/67, Kitāb al-īmān) (muttafaq ʿalayh); Riyāḍ al-Ṣāliḥīn nr. 183 (sunnah.com), ed. al-Faḥl s. 82, hvor udgiveren anfører al-Nawawī: betydningen er, at han ikke har den fuldkomne īmān. Underviserens udledning af, at handlingen er påbudt, er hans egen.)
Autenticitet: Muttafaq ʿalayh: al-Bukhārī nr. 13 og Muslim nr. 45 (sunnah.com). – kilde: Riyāḍ al-Ṣāliḥīn, ed. Māhir al-Faḥl, s. 82, nr. 183 (sunnah.com) (»muttafaq ʿalayh«), udgiverens note 2 (al-Bukhārī 1/10 nr. 13; Muslim 1/49 nr. 45 (sunnah.com) (71)).

Fra undervisning til handling

Resumé, forklaringer og praktiske råd er redaktionens sammenfatning af undervisningen; se lektionens side for video, tidspunkter og kilder.