Lektion 37 · Kapitlet om forsoning

Ḥadīth 1: Ṣadaqah for hvert led – også at forsone

Fortalt af Abū Hurayrah

Læst op i videoen ved 32:51

Kort resumé

Profeten ﷺ sagde: For hvert led i menneskets krop skal der gives ṣadaqah hver dag, solen står op: at skabe retfærdighed mellem to er ṣadaqah, at hjælpe en mand op på sit ridedyr eller løfte hans bagage op er ṣadaqah, et godt ord er ṣadaqah, hvert skridt, du går til bønnen, er ṣadaqah, og at fjerne noget skadeligt fra vejen er ṣadaqah.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren forklarer, at vi hver dag skal være taknemmelige for hvert af kroppens led, og at taknemmeligheden kan vises gennem ṣadaqah i mange former.

Den første form, Profeten ﷺ nævner, er at skabe retfærdighed og forsoning mellem to – dernæst at hjælpe nogen op på ridedyret, et godt ord, skridtene til moskéen og at fjerne skade fra vejen.

At forsoning står blandt dem, viser dens særlige status: vi skal ikke bare passe os selv, selv om samfundet lærer os det.

Hvad vi lærer

• At forsone mennesker er en daglig ṣadaqah.

Praktiske råd

1. Giv hver dag ṣadaqah med et godt ord eller en hjælpende hånd.
   Hvad vi har lært: For hvert led skal der gives ṣadaqah, og den kan være et godt ord eller en hjælpende hånd.
   Sådan: Vælg i dag tre små handlinger: et opmuntrende ord, en hjælpende hånd og at fjerne noget fra vejen.
   Hvorfor: Eksempler er at sige »godt klaret« eller hjælpe nogen med deres ting.

Ḥadīth 2: »Den, der forsoner, er ikke en løgner«

Fortalt af Umm Kulthūm bint ʿUqbah ibn Abī Muʿayṭ

Læst op i videoen ved 35:45

Kort resumé

Umm Kulthūm bint ʿUqbah hørte Profeten ﷺ sige: Den, der forsoner mennesker og bringer noget godt videre eller siger noget godt, er ikke en løgner. I en version hos Muslim fortæller hun, at hun kun hørte ham give lov til det, folk siger, i tre tilfælde: krig, forsoning mellem mennesker og det, en mand siger til sin hustru og en hustru til sin mand.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren forklarer, at det at bringe gode ord videre, som ikke nødvendigvis er helt sande – fx at den anden har rost én – ikke tæller som løgn, hvis det kan føre til forsoning.

Muslimer tror ikke på »hvide løgne«, og løgn er ellers en alvorlig synd; at forsoning er undtaget, viser, hvor høj status den har.

De lærde diskuterer grænsen: nogle mener, at man ikke må opdigte konkrete udsagn, men kan bruge indirekte formuleringer, fx at den anden er ked af det.

Han fremhæver, at fortælleren Umm Kulthūm var datter af en af Profetens ﷺ værste fjender – ud af det værste kan komme noget af det bedste, så man skal aldrig dømme folk på forhånd.

Versionen hos Muslim nævner også krig og ægtefæller, fx at sige til sin ægtefælle, at tøjet er flot – fordi det ikke skader, men undgår skade.

Hvad vi lærer

• Forsoning er så vigtig, at man må gå til grænsen af det, der er løgn, for at opnå den.

Praktiske råd

1. Bring kun gode ord videre mellem to, der er uvenner.
   Hvad vi har lært: Den, der forsoner og bringer det gode videre, er ikke en løgner.
   Sådan: Tal med hver af de to om det gode, den anden har sagt eller gjort, og nævn ikke det, der skader.
   Hvorfor: Eksemplerne er forældre, søskende og venner, der er uvenner.

Ḥadīth 3: »Hvor er den, der sværger ikke at gøre det gode?«

Fortalt af ʿĀʾishah

Læst op i videoen ved 42:38

Kort resumé

ʿĀʾishah fortalte, at Profeten ﷺ hørte to, der skændtes højlydt ved døren: den ene bad den anden om at eftergive noget af en gæld og være mild, og den anden sagde: Ved Allah, det gør jeg ikke. Profeten ﷺ gik ud til dem og sagde: Hvor er den, der sværger ved Allah, at han ikke vil gøre det gode? Manden sagde: Det er mig, Allahs Sendebud – og han får, hvad han ønsker.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren forklarer situationen: låntageren bad om udsættelse eller nedsættelse, og långiveren svor, at han ikke ville.

Det er en stor god gerning at give den, der ikke kan betale, udsættelse – også når man selv har brug for pengene. Det var eden på ikke at gøre det gode, der fik Profeten ﷺ til at gå ud.

Långiveren gav straks efter, fordi han vidste, at det var højt værdsat hos Allah, og at han ville få sin løn.

Vi kan lære af, hvor hurtigt ledsageren tog imod påmindelsen: hvad holder os tilbage fra at handle på det, vi ved er fra Allah?

Hvad vi lærer

• Den, der eftergiver eller udsætter en gæld for Allahs skyld, mister intet.

Praktiske råd

1. Giv udsættelse til den, der skylder dig og ikke kan betale.
   Hvad vi har lært: Profeten ﷺ tog afstand fra at sværge på ikke at gøre det gode.
   Sådan: Tænk på én, der skylder dig penge og har svært ved at betale, og tilbyd mere tid eller en nedsættelse.
   Hvorfor: At udsætte eller eftergive gæld er en stor god gerning.

Ḥadīth 4: Forsoning står højere end ekstra bøn, faste og ṣadaqah

Fortalt af Abū al-Dardāʾ

Læst op i videoen ved 45:53

Kort resumé

Profeten ﷺ spurgte, om han skulle fortælle om noget, der er højere i rang end faste, bøn og ṣadaqah, og svarede: at skabe forsoning mellem folk – for splid mellem folk er det, der river alt bort.

Forklaring (sharḥ)

Underviseren nævner ḥadīthen, som ikke står i dagens kapitel: ledsagerne blev overraskede over, at noget kunne stå højere end ekstra bøn, faste og ṣadaqah.

Hans forklaring er, at flere får gavn, når man forsoner, end når man beder alene; islam er til for, at så mange som muligt får gavn.

Vi er ikke skabt til at sidde i et hjørne af moskéen hele dagen, men til at leve ude i samfundet med en portion personlig tilbedelse, der gør os gode for andre.

Hvad vi lærer

• Den gerning, der gavner flest, har ofte den højeste rang.

Praktiske råd

1. Brug din tilbedelse til at blive god for dit samfund.
   Hvad vi har lært: Forsoning står højere end ekstra bøn, faste og ṣadaqah.
   Sådan: Tænk på én konflikt i din familie eller omgangskreds, og tag et første skridt for at hjælpe parterne tættere på hinanden.
   Hvorfor: Vi skal bruge vores tilbedelse til at være gode for samfundet.

Fra undervisning til handling

1. Bed om tilgivelse hver nat i de sidste ti nætter.
   Hvad vi har lært: Målet med Ramaḍān er tilgivelse.
   Sådan: Sæt tid af hver nat til at bede Allah om tilgivelse for konkrete synder, du ønsker at lægge bag dig.
   Hvorfor: Kom ud af Ramaḍān med et rent ark.
2. Hjælp to i din omgangskreds, der er uvenner.
   Hvad vi har lært: Den, der forsoner og bringer det gode videre, er ikke en løgner.
   Sådan: Tal med begge parter hver for sig, nævn det gode, den anden har sagt eller gjort, og foreslå et møde.
   Hvorfor: Forældre, søskende og venner, der ikke taler sammen, nævnes.
3. Eftergiv eller udsæt en gæld, du har til gode.
   Hvad vi har lært: Den, der er mild mod en skyldner, mister intet hos Allah.
   Sådan: Kontakt én, der skylder dig, og tilbyd mere tid eller at eftergive en del.
   Hvorfor: Det kaldes en stor god gerning.
4. Øv dig i at styre tungen næste gang, du er i en konflikt.
   Hvad vi har lært: Det, vi siger i en konflikt, brænder ofte broer.
   Sådan: Vent med at svare, når du er vred; sig kun det, du ville kunne stå ved, når I er forsonede.
   Hvorfor: Styret tunge gør det lettere at komme ud af en konflikt.
5. Tag initiativ til forsoning i din egen familie.
   Hvad vi har lært: Vi skal gå imod tendensen til at blande os udenom.
   Sådan: Vælg én konflikt i familien, og tilbyd dig som mægler – eller find en ældre, begge parter respekterer.
   Hvorfor: Begynd med de nærmeste.